Test din viden!

1. Underekstremitetsiskæmi. Hvilke udsagn er korrekte?

1. Patienter med claudicatio intermittens: Halvdelen vil dø af iskæmisk hjertesygdom.

2. Patienter med claudicatio intermittens: 40% ender med at få foretaget en amputation.

3. Fodpuls (palpabel puls i a. tibialis antorior eller i a. dorsalis pedis) i hvile udelukker, at patienten har claudicatio intermittens.

4. Akut underekstremitetsiskæmi pga. emboli: Benet vil typisk være cyanotisk og hævet.

2. Bensår. Hvilke udsagn er korrekte?

1. De fleste venøse sår er lokaliseret til området omkring og proksimalt for malleolerne (gamacheområdet).

2. Neuropatiske sår optræder hyppigt på fodryggen.

3. Halvdelen af alle diabetikere har neuropati.

4. Hælsår kan være arterielle, neuropatiske eller venøse.

3. Arteriografi benyttes som en af de primære undersøgelser ved hvilke af følgende tilstande?

1. Ikkerumperet, abdominalt aortaaneurisme.

2. Mistanke om renovaskulær hypertension.

3. Fodsår hos en diabetiker med lavt tåtryk (20 mmHg).

4. Claudicatio intermittens.

4. Dyb venøs trombose. Hvilke udsagn er korrekte?

1. Diagnosen stilles på de typiske kliniske symptomer i form af ødem, febrilia og positiv Homans tegn.

2. Flebografi (ascenderende) er den eneste sikre metode til diagnosticering af dyb venøs trombose proksimalt for knæet.

3. Dyb venøs trombose lyserer ofte spontant, men kan efterlade ødelagte veneklapper, hvilket hos en del patienter fører til posttrombotisk syndrom.

4. Hos patienter, hos hvem der er klinisk mistanke om dyb venøs trombose, kan negativ d-dimer med stor sikkerhed udelukke diagnosen.

5. Venøs tromboseprofylakse. Hvilke udsagn er korrekte?

1. Medikamentel tromboseprofylakse med heparin skal påbegyndes aftenen før elektiv kirurgi for at have effekt.

2. Regional lumbal analgesi (spinal eller epidural) i forbindelse med elektiv kirurgi bør ikke kombineres med medicinsk tromboseprofylakse i form af heparin pga. blødningsrisiko.

3. Intermitterende pneumatisk kompression er i randomiserede studier vist at kunne nedbringe risikoen for dyb venøs trombose.

4. Forlænget tromboseprofylakse fx i fire uger efter elektiv ortopædkirurgi er vist at kunne reducere forekomsten af dyb venøs trombose.

6. Arterielle aneurismer. Hvilke udsagn er korrekte?

1. Abdominalt aortaaneurisme forekommer hos 10-20% blandt brødre og sønner til mænd, der har eller har haft abdominalt aortaaneurisme.

2. Den hyppigste komplikation til abdominalt aortaaneurisme er perifer embolisering.

3. Elektiv kirurgi for abdominalt aortaaneurisme kan gennemføres med en mortalitet på under 5%.

4. En patient med popliteaaneurisme vil i 25-50% af tilfældene også have abdominalt aortaaneurisme.

5. En patient med abdominalt aortaaneurisme vil i 25-50% af tilfældene også have aneurisme i a. femoralis eller a. poplitea.

7. Carotisstenose. Hvilke udsagn er rigtige?

1. UL-duplexscanning af a. carotis har en høj prædiktiv værdi og kan i de fleste tilfælde erstatte angiografi ved diagnostisering af en carotisstenose.

2. Patienter, som en gang har oplevet neurologiske udfaldssymptomer, har 5-10% årlig risiko for at få et nyt anfald med blivende udfald.

3. Ved carotiskirurgi på patienter med symptomatiske, svære (70-99%) stenoser nedsættes risikoen for apopleksi med op til 50%.

4. Den perioperative risiko for død eller apopleksi i forbindelse med carotiskirurgi er høj, omring 12%.

Test din viden redigeres af

Ib Lorenzen og Niels Ebbe Hansen.

Se svar.