Skip to main content

Test din viden!

Test din viden redigeres af Ib Lorenzen og Niels Ebbe Hansen.

2. nov. 2005
2 min.

1. Relativ hyppighed af indberettede lægemiddelbivirkninger i forhold til systemorganklasse.

Hvilken er den hyppigst repræsenterede?

a. Dermatologiske lidelser.

b. Lidelser i det entrale og perifere nervesystem.

c. Generelle symptomer.

d. Gastrointestinale lidelser.

e. Psykiatriske lidelser.

f. Forstyrrelser ved applikationssted.

g. Muskel-skelet-lidelser.

h. Lever- og galdevejslidelser.

i. Respiratoriske lidelser.

j. Metaboliske og ernæringsmæssige lidelser.

2. Naturlægemidler med dokumenteret terapeutisk effekt har - ikke uventet - vist sig at have bivirkninger. Perikonprodukter (Hypericum perforatum), der anvendes mod forstemthed og lettere depression, har givet anledning til interaktioner med konventionelle lægemidler, bl.a. ved induktion af leverens CYP4A4-oxidase. Hvilke interaktioner?

a. Nedsættelse af digoxins steady state-koncentration.

b. Udvikling af serotoninsyndrom hos patienter i samtidig behandling med SSRI (selektive serotonin-genoptagelseshæmmere).

c. Hæmning af warfarins virkning på koagulationsforholdene.

3. Allergiske type I-reaktioner som asthma og anafylaktisk shock kan fremkaldes af vasoaktive stoffer, der er frigjort fra mastcellernes granula som følge af nedslag af antigenantistof(IgE)-komplekser på mastcelleoverfladen. Det samme kliniske billede kan ses som lægemiddelbivirkning, hvor degranuleringen udløses via prostaglandinsystemet.

Hvilke lægemidler er kendt for at kunne have denne virkning?

a. Acetylsalicylsyre.

b. Betablokkere.

c. Calciumantagonister.

d. Makrolidantibiotika.

e. NSAID.

4. Indlæggelse med forgiftning sker oftest efter indtagelse af:

a. Svage eller stærke analgetika.

b. Antipsykotika eller antidepressiva.

c. Antiepileptika, antiparkinsonmidler eller benzodiazepiner.

5. Aktivt kul er førstevalgsbehandling af akut forgiftede ved indikation for gastrointestinal dekontaminering.

Kul er imidlertid uvirksomt over for visse oralt indtagne medikamenter. Hvilke?

a. Acetylsalicylsyre.

b. Ethanol.

c. Ferrosulfat.

d. Lithiumcarbonat/citrat.

e. Opioider.

f. Tricykliske antidepressiva.

g. Valproat.

6. Ved indtagelse af paracetamol-overdosis er initialfasen symptomfattig (evt. kvalme og opkastning) trods det, at der efter 1/2-1 døgn kan påvises biokemiske tegn på levercelleskade. Med tiltagende leveraffektion kommer der appetitløshed, kvalme, ømhed af leverranden, ekskretmisfarvning og evt. oliguri. Ved fulminant forgiftning: coma hepaticum og blødningstendens.

Hvilken enkeltdosis er (lever)toksisk for en voksen?

a. 5 g.

b. 15 g.

c. 25 g.

7. Acute respiratory distress syndrome (ARDS=lungefunktionsnedsættelse, oftest med karakteristiske lungerøntgenforandringer: »hvide lunger«) kan ses som subkronisk forgiftningssymptom efter overforbrug af visse håndkøbspræparater. Hvilke?

a. Acetylsalicylsyre.

b. Fedtopløselige vitaminer.

c. Paracetamol.

d. Salinske afføringsmidler.

8. Ændres administrationsmåden af digoxin fra peroral til i.v. indgift, fx under indlæggelse for abdominal lidelse, skal dosis reduceres, for at toksicitetsudvikling skal undgås. Hvorfor?

a. Biotilgængeligheden af peroralt digoxin er under 100%.

b. For at opnå elimination af first pass-effekten ved i.v. administration.

c. På grund af høje peak-koncentrationer ved i.v. bolusinjektion.

Svar