Skip to main content

Test en fordom

Lars-Henrik Schmidt, lhs@dpu.dk

12. jun. 2012
3 min.

Det er prisværdigt, at DR vil gøre os opmærksomme på, hvor skrøbelige de psykiatriske diagnoser egentlig er, og hvor katastrofale deres konsekvenser kan være. Man anfægtes, når det udstilles, men det er samtidig befriende at få bekræftet, at en diagnose ikke nødvendigvis er skæbnesvanger, og at bæreren af den ikke behøver at være en farlig gal.

Selvom det sikkert var intentionen, er det faktisk ikke denne fordom, DR får afprøvet i Programmet »Gal eller normal« - godt hypet og sendt over to mandage i den bedste sendetid. Det er et realityshow forklædt som dokumentation.

Deltagerne leger »normalitet på kursus«; de ved ikke altid, hvad de testes i, men i virkeligheden er det da også de såkaldte eksperter, der uafvidende testes. Deltagerne er normale, de har overkommet deres diagnose, eller de kan eller vil i det mindste putte med den.

Tilrettelæggelsen vil tilsyneladende vise, hvor almindelige de er og demontere en (påstået) fordom om psykisk syge og farlighed. Vi er nemlig alle farlige. Ganske mod hensigten kom udsendelserne imidlertid til at sende det signal, at der skulle være en sammenhæng mellem højst forskellige galskaber.

Og så får man afskaffet en ikkeeksisterende fordom og installeret en ny, nemlig at eksperterne er farlige.

Den underholdende form for opgaver bliver dødsensalvorlig, når man kalder dem særligt designede test. Deltagerne bemærker hinanden, eksperterne får tid til at observere virkeligheden anderledes, end de professionelt er vant til - om end på afstand - og vi møder en tilrettelagt, klippet virkelighed. Alle har et perspektiv.

Vinderen bliver testen i sig selv, og den kommer tættest på den psykiatriske diskurs, som egentlig skulle stå for skud, når forholdet mellem gal og normal problematiseres. Psykiateren kan mod sædvane ikke afprøve et lægemiddel. Den erfarne adfærdsekspert kan ikke observere og korrigere den gales færden, og psykologen er berøvet samtalen og må selv monomant fremhæve det sagte.

Enige kan de ikke blive, og de kan kun afprøve deres mingelerede erfaring med »et testspørgsmål«, der ligger bedst for den psykologiske diskurs. Men de skal fremstå som et team.

Det ligger i hele settingen, at de tilsammen er galt på den. Vi ser nu, at selv overskuelige diagnoser er helt forskellige afhængigt af konsekvenserne, altså at behandlingen definerer diagnosen, og at denne bestemmes af diskursen. Diagnosen refererer ikke længere til en substantiel årsag.

Man lider, men der er ikke en årsag, der slår igennem i en række af symptomer. Det vidste vi nok, men at der kom godt fjernsyn ud af sagen, var opmuntrende.

En test afliver ikke fordomme, som dårligt gør sig gældende. Brillerne pudses til ære for de uhørt mange, der føler sig ekskluderet af normaliteten og ramt af diagnosemanien. Og det er ikke så galt endda, når nu det er helt normalt at være unormal, og det medicinsk-psykiatriske kompleks også er farligt. Du er ikke syg; du lider bare af en disorder. Den ordner vi lige.

Gæsteanmelder

Lars-Henrik Schmidt, Professor, dr.phil., Pædagogisk-filosofisk Forskningsinitiativ GNOSIS, Aarhus Universitet anmelder DRs programmer »Gal eller normal«, der blev vist 14. og 21. maj.

Programmerne kan ses på dr.dk/galellernormal