Skip to main content

Tiden er løbet fra fireårsreglen

Formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning Lars Riber

1. apr. 2011
2 min.



Flere speciallæger på kortere tid. Det var formålet med den såkaldte fireårsregel, som er det mest omdiskuterede punkt i aftalen om tilrettelæggelse af den lægelige videreuddannelse. Nu er det fire år siden, at aftalen blev indgået, og der er sket rigtig meget siden dengang.

Helt basalt må Lægeforeningen konstatere, at aftalen ikke er blevet overholdt af regionerne og Sundhedsstyrelsen. De har valgt at se stort på mange og afgørende forudsætninger i aftalen, og det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt.

For Lægeforeningen har det været vigtigt, at det tidspres, der blev lagt på unge kollegers skuldre, skulle afhjælpes i form af tilbud om karrierevejledning, individuelle uddannelsesplaner og tilstrækkelig mange uddannelsesstillinger og klassificerede stillinger.

Alligevel har halvdelen af de uddannelsessøgende ikke fået en individuel uddannelsesplan. Regionerne ved det godt, for inspektorkorpsene påpeger denne mangel gang på gang i deres rapporter. Den vejledning, som skulle hjælpe med at vælge karrierevej på kortere tid, er ustruktureret og fragmentarisk.

Regionerne har heller ikke levet op til aftalen om, at et hvilket som helst klinisk basisuddannelsesforløb ville kvalificere til alle introduktionsstillinger. Nu viser erfaringen, at muligheden for at få ansættelse i introduktionsstillinger inden for et af de internmedicinske specialer afhænger af, om ansøgeren tilfældigvis har haft et forløb, der indeholder intern medicin.

Overblik over antallet af uddannelsesstillinger er det ikke lykkedes at få ud af Sundhedsstyrelsen. Derfor er det i praksis umuligt at vide, om der opslås det antal introduktionsstillinger, der følger af dimensioneringsplanen.

Nu er der opstået den skærpende omstændighed, at læger afskediges på sygehusene. Lægeforeningen frygter, at det vil betyde færre introduktionsstillinger og dermed færre muligheder for, at unge læger kan kvalificere sig til hoveduddannelsesforløb. Opstår der kø til dem, er en helt central forudsætning for fireårsaftalen væk. Det gør det endnu mere urimeligt at insistere på, at fireårsreglen bliver overholdt.

Dertil kommer, at tiden til hoveduddannelsesforløb allerede i 2009 var faldet til 5,8 år fra 8,5 år i 2006. Set i lyset af, at tid brugt på barsel, ph.d., militærtjeneste etc. kan godskrives, er tiden kommet så langt ned, at det er endnu vanskeligere at se en mening med at opretholde en frist på fire år.

Tiden er løbet fra fireårsreglen. Det kan Lægeforeningen konstatere uden tvivl i sindet. Nu ser vi frem til, at samme erkendelse spreder sig til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.