Tilbage til at planlægge efter tid - ikke aktivitet

Det er slut med den såkaldte aktivitetssstyring i ambulatorierne, skriver Region Hovedstadens Psykiatri i et notat fra sekretariats- og kommunikationsafdelingen dateret 16. januar.

I stedet skal der lægges gammeldags timeplaner på ugebasis.

"Fremover skal ugeplaner sikre, at vi har tilstrækkelig kapacitet på alle ambulatorier til at sikre overholdelse af udrednings- og behandlingsretten, og det vil være implementeringen af ugeplaner, som vi vil følge op på", som der står i notatet.

Aktivitetsstyringen, der nu er droppet, er blevet kritiseret for at måle det forkerte og få personalet til at skyde genveje for at opnå målene.

I en artikel om fænomenet beskriver Dagbladet Information i dag, hvordan kritikken bl.a. er gået på, at ansatte f.eks. har udstyret patienter med foreløbige diagnoser, selv om de ikke havde gennemført blot tilnærmelsesvis de nødvendige undersøgelser for at kunne give en holdbar diagnose. Men målet om aktivitet - in casu antal diagnoser inden for en bestemt tidsramme - var opnået.

Det fremgår af notatet, at aktivitetsstyringen på et tidspunkt var en god ide, der hjalp psykiatrien med at fokusere på at få flere patienter igennem. Nu skal der imidlertid lægges vægt på noget andet.

"Nu er vi nået til et punkt, hvor målingen af ambulante kontakter har medført et for stort fokus på ydelser frem for på det, der var formålet med aktivitetsbudgetterne – nemlig at øge den tid, behandlere bruger", står der i notatet.

De nye ugelaner skal sikre, at personalet bruger 45-55 pct. af tiden på patientkontakt, fremgår det.

Overlægeforeningen er tilfreds med det opgør med aktivitetsstyringen, som Region Hovedstadens Psykiatri her indledt.

"Det er positivt, at Region Hovedstaden har lyttet til kritikken fra de ansatte i psykiatrien og nu ændrer praksis", siger Overlægeforeningens formand Anja Mitchell.

"Overlægernes vigtigste ønske er at sikre, at de ansatte får mest mulig tid til patienterne, og det ser også ud til at være målet for regionen nu. Vi håber, at det nye system vil sikre medarbejderne frihed til at give patienterne den behandling, de har brug for – i stedet for at fokusere på ensidige aktivitetsmål”.

Region Hovedstadens Psykiatri afskaffer efter hård kritik den såkaldte ydelsesstyring, som ifølge de ansatte går ud over de svageste patienter og kan betyde fravalg af den bedste behandling...

Af Lise Richter

Det skal være slut med at måle hver enkelt medarbejders aktiviteter i psykiatrien i Region Hovedstaden. Den såkaldte ydelsesstyring har i årevis været under hård kritik fra sygeplejersker, læger og psykologer i psykiatrien for at gå ud over blandt andet kontakt til pårørende, kommune og især de svageste patienter.

Ydelsesstyring går ud på, at de ansatte i psykiatriske ambulatorier bliver målt på, hvor mange gange de udfører bestemte ydelser - som at møde patienter ved ambulante besøg, terapi eller lægeundersøgelser .

En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2014 viste, at 54 procent af sygeplejerskerne havde valgt samtaler og samvær med patienter og pårørende fra. Også efterårets opråb fra 50 yngre læger og psykologer i Information om de kritisable forhold i børne-og ungdomspsykiatrien satte fokus på problemerne med ydelsesstyringen.

Eksempelvis nævnte de, hvordan de ansatte kunne blive nødt til at tage psykisk syge børn med til samtaler med forældre, selvom barnet ville have bedre af ikke at overhøre samtalen. For ellers ville det ikke tælle som en ydelse.

Derfor ser repræsentanter for sygeplejersker og læger positivt på Region Hovedstadens Psykiatris udmelding, selvom det stadig er uklart, hvad der skal sættes i stedet for ydelsesstyring.

»Vi er ikke vant til at blive hørt, så det er positivt, at der er blevet lyttet til kritikken,« siger Gitte Ahle, der er formand for Overlægerådet i Region Hovedstadens Psykiatri .

Hun er dog i tvivl om, hvorvidt det vil forbedre forholdene i hovedstadens psykiatri mærkbart.

»Det eneste, vi ved lige nu, er, at ydelsesstyring vil blive afskaffet, så man ikke styrer efter hver enkelt medarbejders ydelser. Det fokus har virkelig forringet arbejdsmiljøet, fordi det presser og stresser den enkelte, samtidig med at man ikke føler, man fagligt set kan gøre sit arbejde godt nok. På den måde må vi håbe på, at det nye system bliver bedre,« siger Gitte Ahle.

I et notat fra Hovedstadens Psykiatri fremgår det, at aktivitetsniveauet også fremover skal registreres, men det bliver afdelingslederens ansvar at sikre, at hele afdelingen bruger 45-55 procent af arbejdstiden på direkte patientkontakt om ugen og lægger planer for hvordan. Det vil sige, at psykiatrien i Region Hovedstaden vil måle på tid i stedet for ydelser.

Og det er et positivt skridt, mener næstformand i Kreds Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd, Mette Sofie Haulrich.

»Ydelsesstyringen har gjort, at nogle opgaver i forhold til patienterne er blevet usynlige, selvom det er vigtige opgaver, og det er gået ud over den faglige kvalitet.

Nu vil hovedstaden arbejde med ugeplaner, som kan sikre, at der bliver tid til de vigtigste opgaver i stedet for at have så entydigt et fokus på ydelser, som er gået ud over de allersvageste patienter,« siger Mette Sofie Haulrich og tilføjer, at ydelsestyring dog langfra kun er et problem i Region Hovedstadens Psykiatri.

Meningsfuldt system

Da Information skrev om de ansattes kritik af ydelsesstyringen i oktober, var formanden for Danske Regioner Bent Hansen afvisende over for, at styringen gav problemer med kvaliteten i psykiatrien. Ifølge notatet fra Region Hovedstaden har problemet her været, at »målingen af ambulante kontakter har medført et for stort fokus på ydelser frem for på det, der var formålet med aktivitetsbudgetterne - nemlig at øge den tid, behandlere bruger på den direkte kontakt til patienterne«. Martin Lund, der er direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, skriver i et mailsvar, at tiden er moden til at se på, hvordan aktivitetsstyring kan gøres mere meningsfyldt for medarbejderne. Han håber på, at ugeplaner kan være et skridt i den rigtige retning i stedet for at måle på antal ydelser per medarbejder.

»Vi må konstatere, at vi ikke har været gode nok til at forklare fornuften i at operere med ydelser.

Vi har lyttet, og nu må vi så se på noget andet, der sikrer, at vi fortsat lever op til de politiske krav på området, men som forhåbentlig giver mere mening for medarbejderne.

Det er jo stadig afgørende, at vi overholder udrednings-og behandlingsretten. Så det er altså samme mål, men midlet bliver anderledes,« skriver Martin Lund.

lila@information.dk

Vi er ikke vant til at blive hørt, så det er positivt, at der er blevet lyttet til kritikken