Tilbage til tegnebrættet

De sygehusprojekter, der ikke fik del i de 15 milliarder kroner, som regeringen netop har delt ud, kan nu arbejde på at få del i næste portion. Den er mindre, er på ti milliarder kroner, og i lighed med første fase skal ekspertpanelet indstille de projekter, som det mener skal have penge, til regeringen.

Uanset hvordan de næste ti milliarder bliver fordelt, vil der være sygehusplaner, der sandsynligvis må forblive i skuffen. Grundvilkåret for det store sygehusinvesteringsprojekt er det samme, hvad økonomien angår: Der er sygehusplaner til et samlet beløb på 68 milliarder - og »kun« 25 milliarder at fordele. Det er et vilkår, som sygehusplanlæggere og ekspertpanel skal leve med.

»Der er slet ikke penge nok«, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen (S), der gik ud af første runde med 6,1 milliarder kroner, hvilket fik hende til at sige, at det var et »svigt mod hovedstaden«. Hun undrer sig desuden over, at to af regionens fire planlagte akutmodtagelser ikke har fået penge.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, en af panelets fem eksperter, siger:

»Vores opdrag i panelet er blandt andet præget af, at vi står med 25 milliarder kroner, som skal fordeles i forhold til regionernes ønske om knap 70 milliarder. Vi skal så se tingene i et bredere billede og fordele pengene, hvor vi ser, de er bedst brugt«.

Nu har finansminister Lars Løkke Rasmussen givet bolden op igen:

»Regionspolitikerne skal nu til at gøre sig tanker om, hvad der skal til, for at de kan få penge i anden fase«. sagde han ved præsentationen af udmøntningen af den første portion af Kvalitetsfondens penge til sygehusinvesteringer.

Desorienterede

Spørger man regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, er det med en vis forvirring, man gør sig tanker. Regionen planlægger som nævnt fire store akutfunktioner. De to - Herlev og Hvidovre - har fået penge, men ikke de to andre, Bispebjerg og Hillerød.

»Ekspertpanelet giver ingen ordentlig forklaring på, hvorfor Bispebjerg ikke får penge. Vi er desorienterede, fordi panelet ikke forklarer grunden«.

Hvad vil I konkret gøre nu?

»Jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke får penge til at lave de akutmodtagelser. Vi er et enigt regionsråd bag - kun Venstre er imod vores sygehusplan, og vi holder fast i den. Vi har en fornuftig generalplan, som faktisk også anerkendes af panelet, og den tager vi med, når vi skal i dialog med panelet om de næste penge«.

Eksperternes vurdering af Region Hovedstadens sygehusplan er, at det overordnet er en »konstruktiv struktur«. Der er dog behov for en revurdering af dele af planen, skriver panelet og henviser til akutområdet, som de mener på en række punkter afviger fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Den kritiserer således regionen for at opretholde akutfunktioner på nærhospitalerne. Regionens planer om at have uvisiteret adgang til de fælles akutmodtagelser er også i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hedder det i panelets rapport.

I følger ikke Sundhedsstyrelsens retningslinjer er det ikke det, der er problemet?

»Jeg tror, der er nogle misforståelser her, for vi har rent faktisk rettet en del ind på akutområdet i forhold til Sundhedsstyrelsens bemærkninger, så vi synes, vi følger retningslinjerne. Men her er problemet igen, at ekspertpanelet skriver det meget uldent. Vi ved ikke, om det faktisk er sådan, at hvis vi følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer, så får vi penge. Det siger de ikke. Det er utilfredsstillende, at de udtrykker sig så tåget«, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Ingen penge til Bispebjerg

Panelet vurderer de to akutfunktioner på Herlev og Hvidovre hospitaler til »med sikkerhed at have en betydelig rolle i en fremtidig struktur«, står der i rapporten.

De to andre projekter stiller panelet spørgsmålstegn ved. Begrundelsen mht. Bispebjerg er, »at der ud fra en samlet afvejning ikke er rationale for så betydelige investeringer som forudsat for Bispebjerg Hospital«.

Kjeld Møller Pedersen, Bispebjerg har ikke fået penge. Er det fordi Bispebjerg ikke forventes at have en rolle i fremtiden?

»Nej, det kan man ikke sige. Det er lige så meget at man skal se på, hvordan det skal indplaceres. Det er ikke et udtryk for, at hospitalet ikke har en rolle, men vi siger, den skal tænkes igennem endnu en gang«, lyder svaret.

Hvad skal det tænkes igennem i forhold til?

»Det skal vi tage op i den dialog, vi nu skal have med regionen. Der er jo lagt op til, at vi skal have en fremadrettet dialog med regionen, en før-screening, som er en drøftelse af, hvad parterne mener. Her vil vi, ligesom vi har gjort i indstillingen, stille spørgsmål ved, om det er klogt, at regionen har valgt den sygehusplan, den har - den er jo ikke på alle punkter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger«, siger Kjeld Møller Pedersen.

Men er Bispebjerg Hospital på vippen som en af regionens fire akutsygehuse i ekspertpanelets optik?

»Jeg vil ikke sige, at det er på vippen. Der er nu et oplæg til en dialog med regionen og det er ikke os, der afgør, om et sygehus skal nedlægges eller ej«.

Vibeke Storm Rasmussen mener, at regionen er sat i en vanskelig position:

»Vi får i de store linjer opbakning til vores sygehusplan, og Herlev og Hvidovre får penge, men de to andre ikke. Det hænger ikke sammen, og vi kan heller ikke se, hvad grunden er. Det virker ikke helt fagligt begrundet«, siger hun.

Tvivl om Hillerød

Hillerød Hospital får ikke penge til at udbygge og etablere en akutfunktion. Ekspertpanelet mener ikke, det bør realiseres »på det foreliggende grundlag«. De anbefaler en »samlet overvejelse om akutbetjeningen i den nordlige del af regionen, herunder med inddragelse af overvejelser om den langsigtede rolle for de omkringliggende hospitaler«.

Kjeld Møller Pedersen, hvad er der i vejen med det foreliggende grundlag?

»Man må se på et kort over regionen. Hvidovre dækker sydvest og eventuelt dele af Amager af, hvis det er, hvad man overvejer. Også Herlev Hospital ligger centralt. De er ubestrideligt centrale omdrejningspunkter, og det er der flere grunde til. Men når vi så bevæger os nordnordvestligt, ser det mere mudret ud. Nordsjælland skal have et slagkraftigt akutsygehus, og spørgsmålet er, om man så at sige har tænkt det godt nok igennem i de planer, der foreligger. Der er mange sygehusmatrikler Nordsjælland i sygehusplanen«.

Hvad er det så I siger, man skal?

»Vi skriver, at man i højere grad skulle overveje at sammentænke blandt andet Hillerød Hospital og Gentofte Hospital, det er selvfølgelig tricky, fordi Gentofte er gået i gang med en renovering«.

Mener I i virkeligheden, at der skal bygges et nyt akutsygehus i Nordsjælland?

»Jeg kan kun sige, at man skal sammentænke, og så må vi i øvrigt tage en dialog med regionen om det. Vi giver jo ikke diktater. Dialogen er jo der, hvor begge parter bliver klogere. Det er klart, at vi har muligheden for at indstille, men det er jo en politisk afgørelse, om man vil følge den eller ej«.

Vibeke Storm Rasmussen mener, at den sygehusplan, Region Hovedstaden har fremlagt, er et udtryk for økonomisk ansvarlighed:

»Vi lukker sygehusene i Esbønderup og Holbæk. Men hvordan kan eksperterne og med dem regeringen anbefale at nedlægge flere, når der ikke er penge til at bygge nye? Vi har ikke planlagt nye sygehuse her og nu, det er ikke økonomisk realistisk. Vi har tegninger til at lave Bispebjerg og Hillerød spritnye, hvis der kommer penge til det. Men jeg har altså foreløbigt ikke hørt, at der skal komme flere penge end de ti milliarder, der er tilbage af Kvalitetsfonden - og det er altså ikke nok til hele landet - vores planer alene koster 6-8 milliarder. Jeg synes, det er sørgeligt, at vi overalt i landet nu skal bruge en hel masse penge på projekter, som vi først om et år får at vide overhovedet bliver til noget. Og mange bliver slet ikke til noget, fordi der ikke er penge til det«, siger hun.

Næste punkt på den dagsorden er, at ekspertpanel og regioner skal mødes til en såkaldt før-screening om den næste portion penge. Regeringen har lagt op til, at nogle projekter er modne til at blive diskuteret allerede i år - dog uden at der bliver sat beløb på. Det er ud over akutfunktionen i Nordsjælland også en akutfunktion i Aabenraa og et vestjysk akutsygehus, der allerede i år skal tages op i en dialog mellem parterne.