Tilgængelighed - et problem med flere ansigter

Kravet om øget tilgængelighed for handicappede er voksende - også for læger. Og generelt har læger ondt i tilgængeligheden, som du kan se dokumenteret på næste side. Det er der mange årsager til, men med et godt forarbejde, en velvillig udlejer og ønsket om at skabe fuld tilgængelighed for folk i kørestole kan det alligevel godt lade sig gøre mange steder.

Hos lægerne Stolpe, Laursen og Palludan gik man målrettet til værks, og trods en klinik på andensalen i Svendborg er der alligevel fuld handicaptilgængelighed. Læge Carl Johan Stolpe beretter:

- Vi boede tidligere i et hus bygget i 1900, som har fungeret som lægehus siden 1911. Men der var fem trin op fra vejen, og jeg havde konsultation på førstesalen. Så handicappede og gangbesværede måtte jeg behandle i et rum i stuen, og det var ikke tilfredsstillende. Selvfølgelig kunne vi tage ud på sygebesøg, men så kunne vi jo ikke levere helt den samme kvalitet i arbejdet, som vi kan på klinikken, hvor vi har alt vores værktøj. Det gjorde, at vi over tid blev mere og mere bevidste om problemet, og selv om der i dag ikke er noget lovkrav om tilgængelighed, så tror jeg, at det kommer inden for en overskuelig fremtid. Og alt taget i betragtning må det også være en naturlig ting, når man starter en ny praksis, eller skifter til nye lokaler, at alt bliver gjort handicapvenligt. Så da vi fik behov for at udvide yderligere, fordi vi ville have plads til en sygeplejerske mere og muligvis en kompagnon eller uddannelseslæge senere, måtte vi se os om efter noget andet. Men det sted skulle så have det hele - også forhold så kørestolsbrugere uden besvær kan benytte os. I dag bor vi til leje i et hus, som vi flyttede ind i den 1. juli, hvor der er en ørelæge oven over os, en fysioterapiklinik under os - og vi har tilstrækkelig med plads.

Hvad angår tilgængeligheden, så spurgte vi os for hos en række kolleger, der havde erfaring med den slags. Ud fra det undgik vi at gentage deres fejl, og fik udlejeren til bl.a. at lave kørestolsegnede døre og elevatorforhold, handicaptoiletter og -parkering i gården. Så nu kan folk i kørestole - og for den sags skyld også folk med barnevogne - nemt komme op til os på anden sal, og de kan frit bevæge sig rundt blandt alle klinikkens rum og ubesværet benytte vores handicaptoilet.

Carl Johan Stolpe oplyser, at omkostningerne ved det hele blev pålignet huslejen. Han siger:

- Vi kan se, at det virker. For vi oplever, at kørestolsbrugere er begyndt at opsøge os i et langsomt voksende antal. Det er en god ting, og vi er glade for det. Og de andre patienter, der har sagt noget, er også glade for vore nye forhold.

Læge Egon Juul-Andersen, praksisudvalgsformand i Århus Amt, kender godt til det gode initiativ i Svendborg og har gennem sine 20 års fagforeningsaktivitet et indgående kendskab til kernen i problemerne omkring handicaptilgængelighed. Han siger:

- Det er den vej, vi må gå i bykernerne. At handicaptilgængelighed per automatik indføres i alt nybyggeri, og det gennemføres fuldt ud ved byrenoveringer. Oven i det må man også overveje at give sundhedsklinikker fortrinsret til disse bygninger. For det var og er fuldstændig umuligt for læger at få erhvervslejemål i stueetager i midten af større byer. Det affødte en naturlig proces i storbyerne, hvor lægerne måtte op i etagerne, fordi kommunerne havde vedtaget planer, der indebar, at lægerne ikke kunne leje sig ind i stueetagerne. Og så kan amterne - dem vi forhandler overenskomster med - og andre offentlige instanser jo have nok så mange gode intentioner og have nok så skarp fokus på tilgængelighed - men det er umuligt i virkeligheden, for kommunerne har andre målsætninger for de erhvervslejemål, der kunne blive tale om.

Skal vi til at gøre de bestående klinikker handicaptilgængelige, bliver det en voldsom økonomisk byrde for den enkelte klinik, f.eks. hvis den er beliggende i den gamle del af en storbys centrum. I de tilfælde må vi have overtalt kommunerne til, at lægerne kan bo i stuen, eller at de kan rykke ind i byggeri, der er gjort handicapvenligt. Men kommunen vil ikke helhjertet give os disse muligheder i praksis, fastslår Egon Juul-Andersen og fortsætter:

- At lokke med støttemidler batter ikke rigtig noget, for det koster hurtigt en kvart mio. kr. at ændre en bestående klinik. Og de penge har vi ingen muligheder for at afskrive skattemæssigt. Desuden må vi også tænke på, at en sådan kvart mio., brugt på måske et par håndfulde patienter i den enkelte praksis, meget nemt kan bruges på en måde, så en større gruppe patienter får mere gavn af dem.

Ondt i tilgængeligheden

En undersøgelse af tilgængeligheden for handicappede på klinikker drevet efter overenskomst med Den offentlige Sygesikring dokumenterer det klart og tydeligt: Sundhedsklinikker har alvorlig ondt i tilgængeligheden - og det gælder også lægerne.

Undersøgelsen, der har fokuseret på handicappede i kørestol og er foretaget af Sygesikringens Forhandlingsudvalg, definerer problemområderne som værende: Ingen elevator op til anden sal, dørkarmene i konsultationerne er for smalle, og det er umuligt at komme ud på toilettet.

Og undersøgelsen viser en klar tendens: Kun cirka 14 procent af alle sundhedsklinikker har egnede indgangs- og toiletforhold, kun cirka 20 procent har egnede indgangsforhold, mens cirka 65 procent af klinikkerne hverken har egnede adgangs- eller toiletforhold.

Ser vi specifikt på tallene for »almen lægehjælp«, er der kun lidt trøst at hente: 15,2 procent har egnede indgangs- og toiletforhold, mens 21,9 procent kun har egnede indgangsforhold. Og 61,3 har hverken egnede indgangs- eller toiletforhold.

Blandt årsagerne til den manglende tilgængelighed angiver undersøgelsen en række svar, som bl.a. er:

Klinikken er beliggende i en ældre eller fredet bygning.
Manglende vilje hos udlejer til at foretage nødvendige ændringer eller manglende praktiske muligheder derfor.
Klinikken ligger på første sal eller derover.
Problemer med kommunal tilladelse til ændringer.
Manglende erhvervsejendomme.
Økonomien - og manglen på skattemæssige afskrivningsmuligheder.
Hjemmebehandling tilbydes efter behov.
Handicaptoilet inden for kort afstand.

Formanden for Sygesikringens Forhandlingsudvalg, amtsborgmester Hans Jørgen Holm (V), mener, at forholdene er klart utilfredsstillende, og siger:

- Der er behov for en målrettet indsats for at sikre alle medborgere adgang til sygesikringsklinikker. Det er desværre ikke gjort med, at vi stiller skrappere krav i de overenskomster, vi har med organisationerne. Der er også brug for en dialog med kommunerne om begrænsninger for placering af klinikker i gadeplan i byerne og godkendelse af bygningsmæssige ændringer. Desuden stiller skattereglerne tilsyneladende bl.a. læger ringere end andre erhvervsdrivende i forhold til afskrivning af forbedringer.