Tøvende tilgang til ny sygehusstruktur

Selv om eksperterne har slået fast, at antallet af sygehuse i Danmark skal ned, er regionspolitikerne fortsat tøvende over for opgaven. Flere steder i landet taler medlemmer af de nye regionsråd ligefrem om, at sygehusnedlæggelser helt kan undgås eller ligger flere år ude i fremtiden. Der er dog generel enighed om, at man ikke kommer uden om at samle specialerne på færre adresser fremover.

I november anbefalede et debatoplæg fra Amtsrådsforeningen og Dansk Kirurgisk Selskab, at al basiskirurgi med akutfunktioner samles på maksimalt 25 enheder. Det vil i praksis betyde, at otte centralsygehuse helt forsvinder eller i hvert fald forandrer status over en årrække. Det foreslås også, at højt specialiseret kræftkirurgi, som for eksempel lever- og bugspytkirtelkirurgi, samles på 1-2 sygehuse per region. Heller ikke operationer for tarmkræft bør foregå så mange steder som i dag.

Oven i opfordringerne til gennemgribende strukturændringer står de nye regionsråd i den situation, at regeringen vil presse amterne til at skære 800 millioner kroner af væksten allerede i år som følge af budgetoverskridelser. Penge, som politikerne i de såkaldte forberedelsesudvalg til de nye regioner skal finde, og som formentlig vil betyde færre operationer end planlagt.

De snævre økonomiske rammer vil i sig selv skubbe på strukturændringer som sammenlægninger og nedlæggelse af akutberedskab på en del sygehuse, forudser flere politikere. Men regionsrådsvalget i november viste også, at mange politikere tøver med at gå for drastisk til værks.

Specielle forhold i hovedstaden

I Region Hovedstaden bærer sygehusstrukturen præg af, at der er flere store sygehuse, som geografisk ligger tæt på hinanden, og at flere bygninger er alvorligt nedslidte og trænger til renovering. Hertil kommer, at politikerne må indstille sig på løbende besparelser på knap en halv milliard kroner på budgetterne over flere år.

Selv om et flertal i det nye regionsråd er enige om, at der skal arbejdes efter »H:S-metoden« - det vil sige sammenlægning af specialiserede behandlinger - er det kun få politikere, som vil tale om egentlige sygehusnedlæggelser.

Den konservative Gentofte-borgmester, Hans Toft, gik ind i valgkampen med løfter om at kæmpe for at bevare det lokale amtssygehus. Og partifællen i Helsingør, borgmester Per Tærsbøl, opfordrede vælgerne til at stemme på en nordsjællandsk kandidat - i bekymring for, om Frederiksborg Amt og Nordsjælland ville blive »glemt« i den fremtidige sygehusstruktur.

»Min holdning er, er yderområderne skal tilgodeses. For at sige det rent ud har jeg været skidebange for, at ingen fra Nordsjælland ville blive repræsenteret i Region Hovedstaden,« siger Per Tærsbøl:

»Sygehusdiskussionen er svær, fordi den handler om følelser. Men hvis der ikke i fremtiden skal være et sygehus i Helsingør, så ved jeg ikke, hvor der skal være et. Med fare for at blive ugleset i hovedstadsområdet mener jeg nok, at det var rigtigt at nedlægge sygehusene i Gentofte og Hillerød og så bygge et nyt og moderne hospital syd for Hillerød,« siger han.

Per Tærsbøll påpeger, at han slet ikke tror, at regionsrådene eksisterer om otte år, og at det bedste ville være, hvis sygehusene blev drevet af professionelle bestyrelser.

Dansk Folkepartis Henrik Thorup, der er 1. viceregionsborgmester og har fået plads i forretningsudvalget, vil kæmpe imod sygehusnedlæggelser. Det er årsagen til, at DF pegede på Vibeke Storm Rasmussen (S) som regionsrådsformand frem for den Radikale Kirsten Lee, påpeger han.

»Vi må forvente specialesammenlægninger, men de akutte funktioner skal bevares, og det bliver ikke med vores stemmer, at man lukker centralsygehuse. Vi vil sidde som bremseklods for den slags forslag. Personligt mener jeg, at det må være muligt at rationalisere. Jeg har ingen problemer med at spare nogle promiller af budgettet over en årrække,« siger Henrik Thorup.

Han peger på, at det fælles ansvar for hele regionen vil føre til mindre kassetænkning, og at de forskellige sygehuse kan lære af hinandens måde at effektivisere på.

»Jeg mener, at vi skal rundt og tale med sygehusdirektionerne. I Helsingør har de for eksempel haft succes med at nedbringe ventelister,« siger Henrik Thorup.

Formand afviser håndkantslag

Heller ikke den nye regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen, kan umiddelbart se sygehuslukninger for sig i en nær fremtid. Hun afventer oplæg fra regionens »specialefolk«, der vil komme med input til, hvordan den fremtidige struktur bør være af hensyn til den faglige kvalitet. Det vil ske i løbet af i år.

»Det er ikke lige mig at uddele håndkantsslag. Jeg mener, at der skal være plads til den faglige rådgivning, men det faglige flytter sig også. Det er ikke sådan, at summen af fagfolk giver det bedste sygehusvæsen,« siger Vibeke Storm Rasmussen.

Hun fremhæver, at sygehusene i Region Hovedstaden er store med tilsvarende patientunderlag.

»Vi ligner ikke de andre. Derfor vil jeg spise brød til, når der kommer generelle udmeldinger om lukninger. Som regel handler det om jyske systemer, der er meget mindre end vores.«

At hovedstadspolitikerne skal finde knap en halv milliard på budgetterne betyder, at der bliver færre midler til at føre planer om renoveringer og nyinvesteringer ud i livet. Samtidig forudser Vibeke Storm Rasmussen, at omlægninger til mere dagkirurgi vil betyde behov for færre sengepladser.

Det Radikale Venstres gruppe i Region Hovedstaden fremhæver imidlertid, at det haster med strukturændringer i form af sammenlægninger:

»Vi ligger i bund i Skandinavien, når det gælder behandlingen af kræftsygdomme. Af hensyn til patienterne er det derfor en hastesag at få specialerne lagt sammen. Der mangler ikke viden på området, for der ligger masser af forarbejde og anbefalinger. Vi har aldrig sagt, at lukninger er et mål i sig selv. Men det handler også om, at der mangler hænder. Regionspolitikerne bør tage sig sammen og træffe de nødvendige beslutninger,« siger Kirsten Lee.

Også det Radikale medlem John Philip, der har erfaring fra stillingen som overlæge på H:S Rigshospitalet og er formand for Rigshospitalets Lægeråd, er bekymret over de andre politikeres tøven:

»Selv om der ikke er enighed i regionsrådet, kommer vi ikke uden om en centralisering. Det er ikke blot, hvad angår kirurgiske indgreb. Også mange andre aktiviteter i sygehusvæsenet som de medicinske specialer og laboratoriefunktioner kan opdeles for at opnå den højeste standard,« siger John Philip. Han er med i det strukturudvalg, som skal se på den fremtidige sygehusstruktur for regionen.

Ud over de lægefaglige argumenter for sammenlægninger tæller det også, at politikerne ikke kan blive ved med at finde besparelser ved almindelige effektiviseringer: I perioden 1973-2000, da John Philip var lægelig chef på Rigshospitalet, oplevede han kun et år, hvor der ikke skulle gennemføres besparelser.

»Sådan er det nok også på de andre sygehuse. Man har været godt rundt i krogene. Grønthøsteren går ikke mere. Kommer der ikke mange flere penge til sygehusområdet, bliver det også af økonomiske grunde nødvendigt med omlægninger. Hvis man skal spa re, viser al erfaring, at så skal man lukke sygehuse.«

Yderområder skal kunne holde på lægerne

I Region Sjælland står politikerne med samme udfordring som i Region Nordjylland: For at fastholde og tiltrække dygtige læger er det nødvendigt at bevare de tunge specialer. I Region Nordjylland gik den nye regionsrådsformand Orla Hav (S) ligefrem til valg på sin modstand imod strukturreformen og lukning af sygehuse.

Amtsrådsforeningens formand Kristian Ebbensgaard, der er ny formand for Region Sjælland, forklarer sin regions udfordringer således:

»Hvis man ikke kan fastholde specialerne på sygehusene, er der ikke mulighed for at fastholde de faglige miljøer. Og det er forudsætningen for fortsat at kunne rekruttere og fastholde dygtigt personale. Derfor skal vi gøre meget ud af uddannelsesområdet og af at bidrage til forskningen. Og vi skal have de specialer, som er naturlige at bevare med et befolkningsunderlag på 800.000,« siger han.

Kristian Ebbensgaard forventer, at man af hensyn til kvaliteten vil gå efter at samle kræft- og hjerte-kar-kirurgi på færre enheder.

Det er for tidligt at sætte navne på, hvilke sygehuse der er i fokus i Region Sjælland, men i den kommende periode vil udviklingen med samling af specialer på tværs af de tre amter fortsætte, ligesom akutkirurgien kommer under lup.

Det har tidligere været fremme, at sygehusene i Kalundborg, Nykøbing Sjælland, Ringsted, Fakse og Nakskov får svært ved at overleve i nuværende form.

Ifølge regionsrådsformanden skal der ske en afvejning af pris og kvalitet, når det handler om det nuværende antal af akutberedskaber på sygehusene. Den geografiske nærhed betyder mere for de ældre, medicinske patienter, fremhæver Kristian Ebbensgaard:

»Når det angår akutkirurgien, er det vigtigste, at hjælpen kommer frem kvalificeret, og at ambulancen er sikker på, hvor den skal køre hen. Derfor tror jeg, at der kommer mere fokus på den præhospitale behandling.«

Sygehuse skal demonstrere bæredygtig økonomi

Fyn og det sydlige Jylland samles fra januar 2007 i den nye Region Syddanmark, og forventningen er, at sygehusene skal styres ud fra seks driftsenheder. Foreløbig betyder reformen, at sønderjyderne i stigende omfang vil blive kørt til Odense Universitetshospital frem for til Skejby i Århus.

Den nye regionsrådsformand Carl Holst (V), der selv har været igennem turbulente perioder med sygehuslukninger, kan ikke sige noget om egne forventninger til antallet af central- og nærsygehuse i den kommende periode.

»Jeg har arbejdet for sammenlægninger - men har også prøvet at lytte til eksperter og siden fået det stik modsatte at vide. Jeg har ikke noget nyt at sige,« lyder det fra Venstre-manden.

Socialdemokraten Poul-Erik Svendsen, 1. næstformand i Region Syddanmark, har tidligere vurderet, at Sygehus Fyn Nyborg og Sygehus Fyn Faaborg er i farezonen, hvis ikke de forbedrer deres økonomi. Og han slår fast, at der kan komme markante strukturændringer allerede om få år:

»Den kommende periode skal bruges til at finde ud af, om det er økonomisk og kvalitetsmæssigt forsvarligt med den nuværende struktur. Allerede om 2-3 år bør vi evaluere - og så kunne tage en valgkamp på, hvad der skal ske. Det er bedre, end hvis lukninger kommer snigende om natten,« siger han.

I dag forsøger en række af den kommende regions sygehuse at opretholde en blanding af planlagte operationer og medicinske sengeafsnit.

Samling af specialer og nedbringelse af antallet af akutkirurgiske beredskaber på sygehusene skal overvejes allerede i indeværende periode, fastslår Poul-Erik Svendsen:

»Befolkningen har forstået, at det med nærhed ikke har noget med geografi at gøre. Patienterne køres alligevel meget rundt, og afstand betyder ikke noget, når vi taler om hjerte- og knæoperationer. De kan samles i færre enheder. Til gengæld forestiller jeg mig større decentralisering, når det handler om ældre patienter og medicinske sengeafdelinger,« siger han.

I Region Midtjylland er der politisk opbakning til strukturforandringer, men indstillingen, til hvor hårdhændet man kommer til at gå til værks, varierer. Skanderborgs borgmester Alexander Aagaard (V), der er 2. næstformand i det nye regionsråd, vurderer, at der vil ske forandringer for »de halvstore sygehuse«, og at der er brug for at samle og styre kræftbehandlingen og andre specialer bedre end i dag. Men når det gælder antallet af enheder i fremtiden, er Alexander Aagaard ikke hurtig fremme med øksen:

»Vi er nødt til også at tænke på, at der skal være aktiviteter og arbejdspladser i yderområderne. Det er værd at have med, hvis man kan opretholde et beredskab med læger, der står til rådighed, og det er økonomisk ansvarligt. Jeg går ikke ind for de brændte broers politik.

Man skal passe på med gold nedlukning. Det, der provokerer folk i almindelighed, er, hvis man det ene år investerer 40 millioner kroner i et sygehus og så lukker det det næste år.«

Alexander Aagaard understreger dog samtidig, at man ikke kan regne med at opretholde »fuldkantede sygehuse« alle steder. Men væksten i antallet af livsstilsbetingede sygdomme gør, at sundhedsvæsenet også fremover vil have brug for at udnytte kapaciteten på forskellig vis, mener han.

Ingen akutfunktioner på små sygehuse

Den nye regionsrådsformand Bent Hansen (S) er ikke i tvivl om, at de kommende år vil byde på store forandringer: Det akutte beredskab vil i første runde samles om Skejby i Århus og regionens seks store centralsygehuse i Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. De seks vil fortsat eksistere om fem år - men det er ikke sikkert, at de alle vil have alle akutfunktioner, mener Bent Hansen.

De mindre nærsygehuse som i Tarm, Lemvig, Ringkøbing og Skive vil blive støvsuget for akutberedskab og vagtbemanding i ydertimerne og i stedet opbygges til en slags sundhedscentre med faglige fællesskaber med praktiserende læger og andre faggrupper. Centre, hvor kroniske patienter kan komme, og sygeplejersker eventuelt kan tage sig af mindre skader, forudser Bent Hansen:

»Der er heller ingen tvivl om, at kræftkirurgien vil blive samlet mere, og det samme kan overvejes med reumatologien, hvor Silkeborg har landets største udskiftningscenter,« siger han.

Regionen har allerede til sommer en foreløbig sygehusplan klar, mens den endelige plan for en ny sygehusstruktur skal vedtages i sommeren 2007.

»Vi vil meget hurtigt sætte processen i gang. Vi kan ikke sidde og trække det i langdrag. Jeg tror, at nogle vil være tøvende i starten, men hvis man vil vise, at man politisk kan få tingene til at hænge sammen på en fremadrettet måde, er man nødt til at træffe de nødvendige beslutninger. Med de økonomiske vilkår, der kommer til at gælde fra 2007, kommer strukturændringerne også af økonomiske grunde,« siger Bent Hansen.