Tolkeloven er et bureaukratisk og administrativ monster

Lægeerklæringer får en helt central rolle, når den nye tolkelov skal administreres. Lægeforeningen kalder den »ugennemtænkt« og siger, at den vil få uoverskuelige administrative konsekvenser.

Tolkeloven, der træder i kraft om få uger - 1. juni - betyder, at udlændinge, der har boet i Danmark syv år eller mere, skal betale 150 kr. i gebyr, hvis de har brug for tolkning i sundhedsvæsenet.

Undtaget er børn og mennesker, der af medicinske grunde ikke kan dansk. Det skal vurderes i hvert enkelt tilfælde af en læge.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil en lægeerklæring fritage patienten for tolkegebyret: »Foreligger der en lægeerklæring om, at den pågældende patient ikke kan lære (eller har mistet) sproget, skal der ikke opkræves gebyr. Det er regionerne, der opkræver gebyret«, skriver ministeriet i en e-mail til Ugeskrift for Læger.

Det kommer bag på Lægeforeningen: »Regeringen siger, at den vil begrænse bureaukrati hos offentlige myndigheder. Men den sætter nu et stort administrativt apparat i gang for at hente 150 kr. ind fra svage borgere for en tolkning, som de hidtil ikke har skullet betale for«, siger næstformand, praktiserende læge Yves Sales og fortsætter: »Oven på dette indføres nu yderligere en administrativ ordning i form af en lægeerklæring, der skal kunne dispensere fra den første ordning. Er det at begrænse bureaukratiet? Det understreger blot, hvor ugennemtænkt loven er i sit udgangspunkt«.

I den endnu ikke færdige bekendtgørelse er der ikke taget stilling til, hvilke læger der skal skrive lægeerklæringen:

»Umiddelbart forudsætter en udfyldelse af en sådan erklæring et vist kendskab til patienten og dennes sygdomsbillede. En læge, der mener at have det fornødne kendskab til patienten, vil kunne udfærdige den pågældende erklæring«, oplyser ministeriet til Ugeskriftet.

Mest kendskab til patienterne har som regel den praktiserende læge, og Yves Sales forudser, at det kan blive kompliceret at skrive meningsfyldte erklæringer: »Det bliver en opgave for Danske Regioner at komme med forslag til, hvordan en sådan attest skal skrues sammen. Jeg forudser, at det bliver en vanskelig opgave at håndtere, også for lægen. En særlig problematik er f.eks., at der kan være ikkemedicinske årsager til, at nogen ikke kan lære dansk. Det kan være analfabetisme eller svag begavelse. Vores kerneopgave er trods alt behandling og forebyggelse af sygdomme«.