Transkulturel psykiatri

Videnscenteret for transkulturel psykiatri er oprettet for at forbedre psykiatrisk udredning, diagnostik, behandling, pleje og opfølgning af patienter med anden kulturel baggrund end dansk.

Centeret er bemandet med overlæge Marianne Kastrup, projektsygeplejerske Marianne Østerskov og informationskoordinator Helle Rasmussen som sammen arbejder med at skabe et netværk, indsamle viden og formidle den, så professionelle behandlere får øget indsigt i kulturens betydning for psykisk sygdom.

»Centerets arbejde er i høj grad rettet mod psykiatriske praksismiljøer. Også almen praksis har et stort behov for i dagligdagen at have kendskab til indvandrernes psykiske problemer. Antallet af indvandrere stiger, og det skaber behov for at udvikle området«, siger Marianne Kastrup, leder af Videnscenteret for transkulturel psykiatri.

Vestlig tankegang

Mennesker med anden kulturel baggrund udtrykker mange gange psykiske gener i somatiske klager - fx som smerter, hvor det kan dreje sig om noget helt andet.

»Behandleren fejlvurderer pa-tienten, fordi vi ikke er vidende nok på disse områder.

Et af problemerne er, at vi er skolet i en vestlig tankegang med tilhørende vestlig tradition og vestlig diagnostik inden for behandlingen.

Men mange indvandrerpatienter kommer ikke fra en kultur, hvor man tænker individcentreret - de kommer med en sociocentreret opfattelse - man er en del af en gruppe, man tænker anderledes om sin placering i samfundet og familien, end vi gør i vores system, hvor individet er i højsædet«, siger Marianne Kastrup.

Nogle gange forstår patienten måske slet ikke de spørgsmål, der stilles i forbindelse med sygdommen - de opfatter tingene anderledes, og behandleren er ikke tilstrækkelig opmærksom på, at patienten har en helt anden forklaringsmodel og sygdomsopfattelse.

Den danske psykolog Grettye Mirdal, professor i transkulturel psykologi, og som selv har tyrkisk baggrund, har påpeget vigtigheden af, at behandleren viser respekt for det fysiske symptom, som en person præsenterer og bruger det som indfaldsvinkel - også selv om det viser sig, at patienten ikke fejler noget fysisk.

Ad den vej kan behandleren spørge ind og få den rette diagnose.

»Det er tidskrævende, og det er problematisk. Vi er vant til at gå til sagens kerne med det samme og forklare problemet for lægen, mens det i andre kulturer er vigtigt først at udveksle almindeligheder; hvordan går det; hvordan har familien det osv., før man når frem til det egentlige problem.

På baggrund af de indsamlede erfaringer er vi i gang med at udarbejde referenceprogrammer for, hvordan man i akutte situationer og visitationer tager sig af indvandrerpatienter«, siger Marianne Kastrup.

Sprogforviklinger

Sammen med de kulturelle forskelle er sproget ofte en kilde til misforståelser.

Mange indvandrere kommunikerer på et mangelfuldt dansk, og vi mangler tolke med fagspecifik viden inden for det medicinske og psykosociale område. Marianne Kastrup anbefaler Dansk Flygtningehjælps modul om efteruddannelse af tolke (www.flygtning.dk/ fin/uddannelse/index.php), som en god mulighed for at afhjælpe manglen på kvalificerede tolke.

»I psykiatrien skal man være meget opmærksom på, at man kan fejlvurdere en situation. Man oplever, at en person har et sprogbrug, som kan virke uforståeligt, hvis man ikke ved, at der fx er tale om en metafor. På dansk ved alle, hvad det vil sige, når man oplever, at hjertet sidder i halsen. Men hvis patienten siger, at hjertet er faldet ud af munden, som er en metafor for det samme, kunne man tro, at personen lider af en vrangforestilling«, siger Marianne Kastrup.

I forskellige kulturer er der forskellige symptomer på psykiske lidelser. Ved fx en depression er der betydelige kulturelle forskelle i fremtrædelsesformen. I dele af verden udtrykkes depression ved fysiske symptomer - hvor personen bruger kropslige udtryk for, at han/hun har det psykisk dårligt - mens det andre steder, udtrykkes ved tristhed.

Kultur og uddannelse

»Vi lever i et samfund - hvor der er danske grupper - som er meget fjernt kulturelt set fra hinanden, og hvor jeg som læge og psykiater kunne møde en pakistansk psykiater - som jeg har let ved at kommunikere med, fordi vi har en stor grad af fagligt fællesskab.

Man skal være meget opmærksom på ikke at fokusere på, at kulturforskelle forhindrer os i at kommunikere med nogen. Forskelle i kulturen skal ikke overspilles eller tilskrives alle problemer - men vær opmærksom på kulturens betydning i det hele taget: hvilke signaler du fx sender som læge med en middelklassebaggrund, hvis du arbejder i et område med mange hjemløse«, siger Marianne Kastrup, som mener, at den største forskel viser sig i forhold til uddannelsesniveauet. Det har ofte større betydning end den sproglige og kulturelle baggrund i forhold til integrationen i et samfund.

Visionerne

»Det er en stor udfordring at skulle gøre en forskel på kun 3 år. Vi er blot tre personer og har landsdækkende funktion. Det har haft betydning for den strategi, vi har lagt. Det første år har vi valgt at være meget imødekommende, så alle der kontakter os, får svar. Vi har brugt utrolig meget tid på at etablere et stort netværk, også for derigennem at få en fornemmelse af, hvad der foregår i lignende og tilgrænsende miljøer.

Vi ser det også som en stor udfordring at få Videnscenteret på dagsordenen fx i de sundhedsfaglige uddannelser og i den sundhedspolitiske debat, så det bliver en fast bestanddel. Vi vil gerne have, det bliver bibeholdt som en selv-stændig enhed, og det kan ske på mange måder. Om man på længere sigt skal vælge den her model eller det skal integreres i vores sund-hedsvæsen, har vi ikke taget stilling til, men når først området er blevet institutionaliseret, er vi nået langt.

Vores vision er, at vi får åbnet øjnene og bliver bedre behandlere i det danske sundhedsvæsen - i forhold til egen ballast, når man møder sine patienter, hvad enten de er fra egen eller en anden kultur og socialgruppe. Det vil være fornemt, hvis vi kunne bidrage til det«, siger Marianne Kastrup.

Udlandet

Centeret får en del internationale henvendelser, og det er primært psykiater-faglige henvendelser. Der er et udtalt ønske om synliggørelse af området ved at lave symposier, skrive om det og etablere netværk på tværs af landene.

Meget af litteraturen om trans-kulturel psykiatri er skrevet om andre indvandrergrupper end dem der er i Danmark, og det betyder ifølge Marianne Kastrup, at erfaringerne fra udlandet ikke helt kan overføres til danske forhold.

»Størstedelen af litteraturen handler om forholdene i USA og England. Men der er næsten intet om folk, der kommer fra Mellem-østen eller med en muslimsk baggrund, som er den største gruppe i Nordeuropa.

Vi ønsker at beskrive området ud fra en nordeuropæisk synsvinkel. Jeg har netop været til møde i Hannover, hvor der er meget aktive arbejdsgrupper på områd et. Deres indvandrergruppers sammensætning minder om vores.

Der er stor interesse for at arbejde sammen i Nordeuropa og få nogle fælles erfaringer, som vi kan bruge i arbejdet, siger Marianne Kastrup.

Fakta

Videnscenter for transkulturel psykiatri er oprettet med det formål at fremme den faglige udvikling af transkulturel psykiatri ved:

systematisk at opsamle og bearbejde eksisterende viden og erfaring på området,
at formidle viden og aktuel information på området,
at skabe kontakter og netværk,
konsulentfunktion for aktuelle praktiske problemer.

Videnscenteret er etableret via en treårig bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet pr. 1. januar 2002 og har landsdækkende funktion. Videnscenteret er placeret på Rigshospitalet, psykiatrisk klinik, afsnit 7122.

Videnscenteret arbejder tæt sammen med Distriktspsykiatrisk Center i Møllegade, hvor en fjerdedel af patienterne har anden etnisk baggrund. Centeret deltager i den ugentlige behandlingskonference. Videnscenteret udsender et elektronisk nyhedsbrev til kontaktpersoner på landets psykiatriske afdelinger og et informationsbrev som alle interesserede kan tilmelde sig.

Betegnelsen transkulturel psykiatri dækker studiet af psykiatriske tilstande i større kulturelle grupperinger.