Skip to main content

Traumekald og børnechampagne

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6. jan. 2012
3 min.



8.00 Står lidt sent op - det bliver et langt døgn med nytårsaftensvagt i TraumeCenter. Løber en tur på Christianshavns Vold og rydder lidt op. Søger på nettet efter en ny lejlighed og køber ind til frokost. Min søster og hendes mand er hjemme på besøg fra London og kommer kl. halv to. Vi spiser frokost, jeg får leget med deres to børn og cykler på arbejde.

17.30 Da jeg møder, glæder kollegaen sig til at få fri, da han skal til middagskalas. Vi hyggesnakker lidt og gennemgår dagens »fangst« i TraumeCenter. Stemningen er lidt præget af, at en ung kvinde, som på knallert blev ramt af en hurtigtkørende bil, netop er afgået ved døden. Alle mødes i kaffestuen og ser dronningens nytårstale. Her er pyntet fint op med serpentiner og hatte.

18.40 Der har kun været et par mindre skadestueting, og det er spisetid. Ansatte og indlagte får kalvesteg med waldorfsalat, de blegeste kartofler og tyk, brun sovs. Jeg når lige at øse op og få saftevand i mit glas, da jeg bliver kaldt ned til en patient: En herre, som faldt i havnen i morges - to gange. Han insisterer på at komme hjem, virker truende og er lidt rundt på gulvet. Han har været stærkt nedkølet, og blodprøverne viser forhøjet kreatinkinase - han overflyttes til Amager Hospital.

19.03 Et traumekald. Det betyder, at de 16 medlemmer af traumeteamet samt alverdens specialer tropper op. En ung mand med knivstik i balden og venstre flanke. Traume-CT viser umiddelbart ingen skader på vitale organer, men abdominalkirurgen mener, at der er indikation for, at han alligevel skal laparoskoperes på abdominalkirurgisk operationsgang.

19.27 Jeg har spist de kolde rester af min mad og går stuegangsrunde, så alt forefaldende er klaret. Det mindsker risikoen for at blive forstyrret senere, når vi får travlt. Der er stadig fredeligt, og sammen med sekretæren udarbejder jeg et par standardjournaler, så vi senere kan få de mest almindeligt forekommende patienter hurtigt videre.

20.58 Der er opkald fra operationsgangen, hvor jeg skal assistere ved en operation for nekrotiserende fasciit - en kødædende bakterie, som har ædt det meste af patientens venstre balde-område.

22.30 Jeg skal til TraumeCenter og være med til at vurdere en mand, som har samlet en hjemmelavet bombe op. Den var desværre antændt, og han fik sprængt dele af højre hånd væk. Vi syr nogle flænger i ansigtet. Han har også ridser i hornhinden. Da han har metalfragmenter i maven, skal han op og ses af abdominalkirurgerne. De fandt i øvrigt en perforation af tarmen hos den unge mand fra før.

00.00 Her er stadig ret roligt, og vi samles i kaffestuen. Med hatte og parykker skåler vi i børnechampagne og spiser kransekage. Efterhånden kommer der flere fyrværkeriskader. Så får vi en ung mand ind efter et slagsmål. Jeg bliver bedt om hurtigt at vurdere, om traumeteamet skal kaldes. Hans ansigt er voldsomt medtaget efter hårde tramp. Han ligger rystende og reagerer ikke på stimuli. Jeg vælger, at der skal kaldes traumeteam.

02.30 Der kommer en lind strøm af fulde folk med flænger i ansigtet, ældre medborgere som er væltet, voldsepisoder, et par øjenskader - og så er aftenens tema åbenbart ankelfrakturer. Ankel nr. tre kommer ind kl. 6.30. Han er stofpåvirket og ekstremt aggressiv. Vi tilkalder politi, der lægger ham i håndjern og sidder oven på ham, så vi kan undersøge hans ankel. Den er ikke akut operationskrævende og placeres i gipsskinne. Han får lov at tage hjem til Jylland. Jeg når lige at spise to kolde hotdogs.

8.00 Vagtoverlevering over en god kop kaffe med det nye hold, der allerede har en travl dag foran sig med nattens håndskader og ankelfrakturer oven i et program, som i forvejen er fyldt godt op. Jeg cykler hjem i regnvejr.