Tre slags patienter - én indgang

Når man kommer ind ad dør 7 på Kolding Sygehus, er det første, man ser, et skilt, der er hængt op i loftet. "Lægevagten" står der med pil til venstre. "Akutmodtagelsen" med pil til højre. Og "Skadestue" med pil ligeud.

Sygehuset har samlet de tre funktioner fysisk for at gøre det så nemt som muligt for patienterne. Foruden Lægevagten er der tale om en FAM - en fælles akutmodtagelse - men sygehuset bruger ikke den betegnelse.

"Ligesom flere andre efterhånden er begyndt at gøre det, så kalder vi os en akutafdeling, for når jeg ude i befolkningen siger, at jeg leder en fælles akutmodtagelse, er der ingen, der ved, hvad det er", siger ledende overlæge på akutafdelingen, Christian Backer Mogensen.

"Men når vi forkorter det, så kalder vi os FAM, for det er veldefineret inden for fagkredse. Jeg regner med, at vi på et tidspunkt får begrebet indarbejdet", siger han.

Hvorfor har I bibeholdt en skadestue?

"Der er to grunde til, at vi kalder et område for skadestuen. For det første overtager vi formelt først ledelsen af skadestuen 1. januar, og vi har så et samarbejde hen over efteråret. Og for det andet opretholder vi begrebet udadtil i en periode, fordi det er velkendt i befolkningen".

Vil skadestuen så forsvinde som begreb?

"På sigt ja. Det regner jeg med".

Forvirring mulig

At beholde de gammelkendte begreber kan være en god ide. For som akut patient er det nemt at blive forvirret.

"Vi skal vist til lægevagten", siger en af de tre unge kvinder, som dukkede op ved 11-tiden forleden og begynder at gå til venstre for blot at stoppe op efter et par skridt. "Eller måske er det akutmodtagelsen?", spørger hun så. Måske har hun husket, at der først er bemanding i Lægevagten efter kl. 16.00.

Det ender med, at de tre henvender sig ved receptionen, hvor de giver nogle få oplysninger om, hvad der er sket, hvorefter de bliver sendt videre til.....skadestuen. Forvirringen er dog ikke større, end at hele forløbet tager ca. to minutter.

Receptionen er reception for både akutmodtagelse og skadestue - om end med en luge til hver - for der er forskel på patienterne. Skadestuen er uvisiteret, og der kan således sagtens dukke selvhenvendere op, mens akutmodtagelsen tager imod patienter, der henvises fra praktiserende læge eller vagtlæge.

Patienter, der kommer ind med ambulance, køres dog om til en anden dør til akutmodtagelsen.

Nok er akutmodtagelse og skadestue fysisk stort set smeltet sammen, men der er dog ikke fælles triage. Sygehusets uvisiterede psykiatriske skadestue er heller ikke omfattet af den fysiske samling. Den ligger et andet sted på matriklen.

Og Lægevagten, som også er placeret lige ved de to andre enheder, er heller ikke omfattet af noget nyt samarbejde. Den ligger der sådan set kun for at gøre livet nemmere for patienterne, så de ved, at de kun skal et sted hen, når de bliver akut syge.

Nemmere hverdag

Lægevagten er dermed nok den enhed, der p.t. er mindst berørt. Men for lægerne i akutafdelingen er hverdagen blevet nemmere.

Afdelingslæge Anne Marie Høeg Hansen viser, hvordan akutmodtagelsen og skadestuen støder op til hinanden, så der kun er få skridt imellem. Det gør det nemmere og hurtigere for lægerne at skifte fra det ene sted til det andet.

"Skadestuen og modtagelsen er samlet, så lægerne kan hjælpe der, hvor det brænder på", siger hun.

Hun er en af de læger - fuldt færdige og erfarne speciallæger vel at mærke - der er ansat direkte i akutafdelingen.

"Hele pointen med akutafdelingen er, at der skal speciallæger i front", siger hun.

De fleste af de ansatte i akutafdelingen er dog KBU-læger, ligesom der er enkelte i uklassificerede stillinger. Og Anne Marie Høeg Hansen lægger ikke skjul på, at hun ikke synes, det er nok.

"Vi skal have flere speciallæger i front. Vi skal sikre, at patienten bliver set af den rigtige læge på det rigtige tidspunkt", siger hun og håber helt personligt på, at der bliver etableret et egentligt akutspeciale i Danmark. P.t. er akutmedicin "kun" et fagområde. Som flere af lægerne på akutafdelingen i Kolding i øvrigt har gennemgået eller er i gang med.

Desuden sker der fra årsskiftet en stor organisatorisk ændring, så alle sygehusets speciallæger skal være i tilstedeværelsesvagt. Både de kirurgiske og de medicinske.

Det er ikke alle, som er lige interesserede i det. Bl.a. fordi speciallægen må lægge noget - måske meget - af sin specialisering fra sig, når arbejdet foregår i en akutafdeling.

Anne Marie Høeg Hansen forstår egentlig godt, at det kan være ubekvemt for en højt specialiseret, erfaren læge.

"Vi (i akutafdelingen, red.) kan godt føle, at det er fantastisk f.eks. at have adgang til en endokrinolog, men vedkommende føler måske ikke, at hans eller hendes uddannelse er bedst anvendt der", siger hun.

Bedre uddannelse

Speciallægerne-i-front tilgangen er til gengæld populær blandt de unge KBUere i akutafdelingen. I forvejen er de begejstrede for at have i det mindste nogle få erfarne læger i nærheden hele tiden.

"Jeg havde f.eks. lige en patient med perikardit (betændelse i hjertesækken, red.). Så skal der laves ekkokardiografi, og der var det godt, at der var en overlæge i nærheden, så jeg kan lære det. Ellers havde jeg måttet indlægge patienten og vente til måske i morgen", siger Rune Enggaard-Sennels, som snart er færdig med sit halve år her.

"Jo mere af planen (for, hvad der skal ske med patienten, red.), vi får lov at være med til at lave fra starten, jo mere lærer vi. Ellers risikerer man at ende som journalslave", siger han.

Han savner dog at gå stuegang på en afdeling. En mangel, som akutafdelingen vil forsøge at råde bod på fra næste hold KBU-læger ved at lægge et element ind i deres forløb, hvor de fem dage i træk kommer med på stuegang på akut sengeafsnit, som hører under akutafdelingen.