Tre tryk fra tastehimlen

For godt tre år siden fik praktiserende læge Henrik Schroll en idé:

Hvad med at samle al information om alle behandlinger på nettet - i opdateret form?

I årevis har praktiserende læger brugt den lille grønne medicinfortegnelse dagligt, for ikke at tale om læsning af Månedssskrift for Praktisk Lægegerning, Ugeskrift for Læger, nye bøger, fagtidsskrifter, lærebøger, vejledninger, nyhedsbreve, pjecer og reklamemateriale fra medicinalbranchen for at kunne give patienterne den bedste behandling. Alt sammen til kort tids nytte, fordi deres viden efter tre-fire år alligevel var forældet.

Men hvis man nu kunne samle informationerne på nettet på en systematisk måde, så lægen med få tastetryk på computeren kunne finde frem til behandlingsvejledninger, ventelister, interaktioner, virkning, bivirkning og dosering ved forskellige præparater, så ville livet være en del lettere for lægen. Og patienten.

»Et af vores problemer som praktiserende læger er, at vi skal vide noget om alting. Viden fordobles på ganske få år. Og den ændrer sig. Man sidder og tænker: Hvad er grænsen for behandling af for højt kolesterol - 3,5 eller 4? Hvor er pjecen? Hvor er vejledningen? Så jeg ville se, om man ikke kunne skaffe sig den opdaterede viden, som alligevel ligger på nettet, hurtigt og mens patienten stadig sad over for dig«, fortæller Henrik Schroll.

Det kunne man.

Om få uger bliver den såkaldte Linkportal tilgængelig for godt halvdelen af landets praktiserende læger. De læger, som i forvejen er koblet op på systemerne Medicare, Medvin, Darwin og Æskulap, får nu mulighed for via diagnosesystemet at få adgang til alle disse informationer.

Resten af lægesystemerne til praksis kan ifølge Henrik Schroll opdateres på et par timer med hjælp fra en rutineret programmør, så brugeren kan få adgang til informationssystemet.

»Inden for få måneder vil det kunne tilbydes alle læger på et Windowsbaseret system«, siger Henrik Schroll.

Fremgangsmåden

Det hele er bygget op omkring de diagnosekoder - ICPC-koderne - som praktiserende læger i forvejen bruger. Alle dokumenterne og informationerne er ganske enkelt mærket med de relevante diagnosekoder, så de popper op, når diagnosen tastes ind.

Det gør systemet meget nemt at bruge.

»Det er helt afgørende, at informationerne er nemt tilgængelige. Jo nemmere, jo bedre behandling.

Og da konsultationen allerede er kodet med en ICPC-kode, så kan den kode også anvendes som indgang i de elektroniske opslagsværker«, siger Henrik Schroll.

Patienten kommer ind til den praktiserende læge, som allerede har åbnet journalen på computeren. Når konsultationen er kodet med en diagnosekode, kan koden nu bruges som indgang til de elektroniske opslagsværker.

For eksemplets skyld nævner Henrik Schroll en kvinde med fertilitetsproblemer.

»Så sætter lægen diagnosen: Fertilitetsproblem. Han aktiverer Linkportalen, vælger sit amt, og så har han rekommendationslisten for, hvordan han skal behandle hende. Eller hendes mand. Lægen vil for eksempel kunne se, at kvinden skal have taget nogle blodprøver og at de rutine blodprøver, man tog for nogle år siden er lavet om, så lægen nu skal tage nogle andre, inden han kan henvise til fertilitetsbehandling. Når det er færdigt, er hun klar til at blive henvist«, siger han.

Et andet eksempel:

Lægen skriver i søgemodulet for eksempel K74 for hjertekrampe.

Når lægen har sat diagnosen allerede i kontakten med patienten, kan hun med en funktionstast få adgang til en oversigtsskærm. Så får hun en menuside, hvor hun kan vælge mellem inklusions/exklusionskriterier, udredningsprogram, behandlingsprogram, forundersøgelser, litteratur, m.m.

Diagnosekodning kan også hjælpe lægen med at få bedre oversigt i arbejdsjournalen. Hvis en patient kommer med et rygproblem, så kan lægen huske, at det har patienten haft tidligere. Herefter skal lægen gennem 30-40 skærmbilleder for at læse hele journalen igennem for at genlæse historien.

Diagnosekodningen betyder, at patientens sygehistorie bliver systematiseret efter diagnosekoderne, så hun kan vælge kun at få vist de tidligere besøg, hvor rygproblemer har været på tale.

Udlandet interesseret

Linkportalen begyndte som et skitseret pilotprojekt, og da det vakte interesse, søgte Henrik Schroll herefter finansiel støtte.

Den fik han fra Ministeriet for Teknologi, Videnskab og Udvikling og PLU-fonden. Arbejdet er udført på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, som et led i Det Almenmedicinske Kvalitetssikringsprojekt. Fyns og Vejle Amt, samt it-firmaet Acure, som har erfaring med it-systemer til sundhedssektoren, var med på projektet, lige som der hurtigt kom en aftale med sundhedsportalen. Sundhed.dk har nu fået Linkportalen, implementeret den og kører den.

Ifølge Henrik Schroll bruger mindst 25 læger systemet.

»Men jeg ved, at flere har efterspurgt det«, siger han.

Ulempen ved systemet er, at mange af informationerne er afhængige af, hvordan de enkelte amter præsenterer deres informationer. Flere steder skal disse dokumenter om blandt andet sygdomsudredning og behandlinger først struktureres og tilpasses systemet. Den del er ikke færdigudviklet endnu, så der er plads til videreudvikling.

Han har præsenteret systemet for nordmændene og finnerne, som er inspireret til at lave noget tilsvarende, samt hollænderne og amerikanerne, som har været interesserede.

Henrik Schroll er også blevet kontaktet af flere overlæger og speciallæger, der bruger et andet diagnosekodesystem - ICDC10.

»De vil gerne have Linkportalen udviklet, så de også kan bruge det, men det ligger uden for de rammer, jeg arbejder med i øjeblikket«, siger han.