Tre ud af fire akutmodtagelser dumper kravet om speciallæger i front døgnet rundt

Patienter, der kommer ind med en akut lidelse, skal ses af en speciallæge, lyder et af Sundhedsstyrelsens helt overordnede bud til nye fællesakutmodtagelser, som overalt i landet vokser frem. Men det sker kun sjældent.

Hele 76 procent af akutafdelingerne har ikke en speciallæge i front døgnet rundt, viser en undersøgelse baseret på en rundspørge til samtlige 21 akutmodtagelser. Undersøgelsen offentliggøres i dette nummer af Ugeskrift for Læger.

På de 16 ud af 21 akutafdelinger, hvor der ikke er en speciallæge til stede hele døgnet rundt, går de typisk hjem kl. 22 på hverdage.

I weekenden har tre akutafdelinger slet ingen speciallæger i tilstedeværelsesvagt.

"Undersøgelsen viser en enorm forskellighed på akutmodtagelserne, og det er mig en gåde, hvorfor vi er endt med at have 21 modeller, uden at nogen af dem tilsyneladende helt rammer målet," siger formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen og fortsætter:

"Tilsyneladende sætter man sig ikke sammen for at lære af hinandens erfaringer."

Yngre Læger er "stærkt utilfreds" med, at så få akutmodtagelser har speciallæger i front:

"Det er altså Sundhedsstyrelsens vejledning, der påpeger, at der bør være speciallæger til umiddelbar rådighed. Det betyder for os speciallæger i tilstedeværelsesvagter i de pågældende specialer. Det ville være dejligt - ikke kun for oplæringen af de yngre læger, men særligt for kvaliteten i patientbehandlingen - hvis de fælles akutmodtagelser valgte at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling," siger YL-formand Lisbeth Lintz og fortsætter:

"Det er ikke godt nok, hvis vi blot udskifter skiltet med skadestue og slår et nyt skilt op med "Fælles Akutmodtagelse". Sundhedsstyrelsen har jo netop udarbejdet en vejledning for at beskrive, hvordan forbedring af kvaliteten opnås. Vi får kun højnet kvaliteten i behandlingen og effektiviseret, hvis vi får bemandet de fælles akutmodtagelser med speciallæger, som arbejder sammen med de videreuddannelsessøgende læger. "

Overlægeforeningen er heller ikke tilfreds:

"Det er ikke hensigtmæssigt", siger siger Anja Mitchell og fortsætter:

"Men fraværet af speciallæger afspejler formentlig, at de er en knap ressource, og at sygehusene prioriterer at have dem tilstede i dagtimerne, hvor behovet er størst. Det er vigtigt at huske, at overlægerne kan pålægges vagtarbejde. Det er med andre ord ikke overenskomsten, der blokerer for, at der kommer flere overlæger i vagt på akutafdelingerne. Det er dog svært at gennemskue, hvor stort problemet er, fordi der findes så mange forskellige varianter af FAM'erne med et tilsvarende forskelligt behov for speciallæger i døgndrift."

Når der ikke er speciallæger åp akutafdelingerne de fleste steder klokken 22, rejser det spørgsmålet, hvor let det er for ikke-speciallægerne at få fat i ekspertisen.

På halvdelen af de sygehuse, der ikke har speciallæger i front efter 22, er det muligt for de yngre eller unge læger, på akutafdelingen at tilkalde en speciallæge fra sygehusets stamafdelinger.

Men på syv akutafdelinger skal speciallægen tilkaldes hjemmefra om natten. Den sidste har sat uddannelseslæger eller læger i uklassificerede stillinger til at dække vagten.

Unge uerfarne læger skal ikke stå alene med en akut patient, mener Yngre Læger, der fastslår, at det også et af målene med de nye akutmodtagelser. Men helt historie er det ikke.

Halvdelen af akutafdelingerne har en forvagt og evt. en mellemvagt som eneste læger til stede i 80 - 100 pct. af nattevagten. På den anden halvdel er det kun tilfældet 0 til 19 pct. af nattevagten.

Overlægeforeningen: Vi har advaret mod disse hovsa-løsninger

Undersøgelsen viser også, at speciallægen fra stamafdelingen, der fungerer som tilkaldevagt til akutafdelingen, på ni af de 21 undersøgte sygehuse har en dobbelt funktion, så de både skal operere eller kan kaldes til andre akutte situationer på sygehuset - og kunne tilkaldes til akutafdelingen.

Det får Overlægeforeningen til at reagere:

"Det er præcis den slags halve hovsaløsninger, som Overlægeforeningen hele tiden har advaret mod. Hvis ordningen, hvor speciallægerne tilkaldes fra stamafdelingerne, skal fungere, kræver det, at de ikke er bundet til skemalagt arbejde. Ellers opstår der uacceptabel ventetid for patienterne i akutmodtagelsen. Denne undersøgelse bekræfter, at den model ikke er holdbar. Det undrer mig virkelig, at regionerne så ofte vælger en så ringe løsning. Konsekvensen er jo, at FAM'erne ikke kommer til at virke efter hensigten. Og det kan medvirke til den overbelægning, man ser flere steder i landet for tiden," siger Anja Mitchell fra Overlægeforeningen.

Lægeforeningen: Det er ledelses ansvar

Ifølge Lægeforeningen er det ledelsernes ansvar at få de fælles akutmodtagelser til at fungere.

"Den skal vise, at akutmodtagelsen er noget, man vil og bruge kræfter på at synliggøre modtagelsen og lave en fasttømret organisation, så den bliver et attraktivt sted at arbejde. Den form for ledelsesopbakning ser vi nogle få steder, men generelt skal ledelsen gøre meget mere for FAM'erne," siger Mads Koch Hansen.

Lægernes formand har ikke et endeligt svar på, om det er en stor eller lille fast stab i den fælles akutmodtagelse:

"Sundhedsstyrelsen lægger op til en bred model. Men hvis lægerne, der arbejder i FAM'en, har engagementet, så kan det måske nok lykkes uden en fast forankring i FAM. Men det er et ledelsesansvar at få det til at fungere," siger han.

Akuspeciale - ja tak.

Næsten tre fjerdedele af de ledende overlæger - som er dem, der har deltaget i undersøgelsen - mener, at Danmark skal have et selvstændigt akutspeciale.

De mener næsten alle, at det akutte fagområde blev oprettet har haft en positiv effekt på akutområdet.

Mads Koch Hansen vil ikke lægge sig fast på, om Lægeforeningen støtter eller afviser et egentligt akutspeciale:

"Det er vigtigt at dedikere lægerne til opgaven, og mange steder har man akutlæger på bedding, altså speciallæger som har det akutmedicinske fagområde. Om akutmedicin skal være et selvstændigt speciale - det ved jeg ikke. Men det er et spørgsmål, som vi læger skal diskutere, og vi skal pege på løsningen. Derfor er det spørgsmål og situationen omkring akutmodtagelserne i øvrigt et emne, som vi vil diskutere på Lægemødet," siger han.

Overlægernes formand er enig i, at det vigtige er, at speciallægerne har de fornødne kompetencer til at behandle akutte patienter.

"Det kan man få med en overbygning til andet speciale, dvs. et fagområde, eller via et egentligt akutspeciale. Uanset hvilken model man vælger, er det vigtigt med en karrierevej for læger, der vil specialisere sig indenfor akutbehandling," siger han.

Yngre Læger er enige. Ifølge Lisbeth Lintz skal man passe på, at akutmodtagelserne ikke går hen og bliver lavprestigeafdelinger:

& quot;De forskellige specialers speciallæger skal bidrage med deres forskellige kompetencer ; kun sådan højner vi kvaliteten i indsatsen i akutområdet."