Artikel
Trivsel uden afbrydelser
25. sep. 2009
9 min.
Afbrydelser! Det er noget af det værste.
Afbrydelser - når en ny sygeplejerske ringer midt i vagten med et ikkeakut spørgsmål, hun lige så godt kunne have vendt med sin kollega.
Afbrydelser - når portøren ringer klokken seks om morgenen om et mors, der skal synes, og hans instruks altså siger, at han skal ringe til lægen klokken seks.
Afbrydelser - fra lægekolleger. Dagen igennem. Og natten med.
Men nu skal det være slut, har lægerne på Bispebjerg Hospitals lungemedicinske afdeling L bestemt - fra yngste basislæge til ledende overlæge.
Beslutningen blev truffet på et møde for alle afdelingens læger. De var trommet sammen til en temadag om arbejdsmiljø for at udpege konkrete problemer i deres arbejdsmiljø, som der kan gøres noget ved. Vel at mærke: Uden at det må koste penge.
Den bedste afdeling
Alle kliniske afdelinger skal igennem den samme proces - og til januar kåres den afdeling, som har gennemført det bedste arbejdsmiljøprojekt.
Da Yngre Læger sidste år planlagde at skubbe en kampagne i gang, blev Bispebjerg Hospital valgt som pilothospital, fordi det allerede er kendt som en arbejdsplads, der tager de ansattes trivsel seriøst. I juni udkom ligefrem et særtryk af personalebladet om resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse - den tredje på få år.
For hver måling er tilfredsheden steget, og ifølge den seneste undersøgelse er 90 procent af medarbejderne tilfredse eller meget tilfredse med deres job.
På Lungemedicinsk Afdeling L var der ikke tvivl hos ledende overlæge Birgitte Nybo, da de yngre lægers tillidsrepræsentant i foråret præsenterede forslaget om et større arbejdsmiljøprojekt.
Hun inviterede alle afdelingens læger hjem til middag og en snak om kampagnen, som hospitalsledelsen havde sagt god for at lægge hospital til.
Sammenkomsten var opvarmning til det temamøde, som afdelingens læger har sat eftermiddagen af til i dag. Nu skal der brainstormes, og afdelingslæge Nanna Eriksen, som også er uddannelsesansvarlig speciallæge, styrer for enden af bordet.
Må ikke koste noget
Og selvfølgelig er det irriterende, at vagtbelastningen til tider er høj, og frustrerende, at it-systemet dagligt giver problemer. Men det skal vi altså ikke diskutere her, understreger Nanna Eriksen, mens både de yngre lægers tillidsmand Lars Pedersen og Birgitte Nybo nikker enigt: Dagsordenen handler om at identificere ét helt konkret problem i afdelingens arbejdsmiljø, finde ud af hvordan det kan løses - og derefter se at få det løst i de næste måneder. En præmis, alle accepterer, er, at det ikke må koste penge. Ingen brok over it-systemer og ingen forslag om dyre frugtordninger!
Men der er også meget andet at tage fat på. Ganske vist trives man godt på afdeling L, det er der enighed om lige fra basislægen, der kom her i sidste uge, til de gamle i gårde. Men der er alt for meget papirarbejde i forbindelse med uddannelsessamtaler. Og på morgenkonferencen ville det være godt, hvis den afgående forvagt kunne debriefe med den bagvagt, der møder ind kl. 8. Måske kunne den næste vagt møde lidt tidligere? I øvrigt burde man overveje, om det virkelig er smart, at det er den afgående forvagt, der skal lave kaffe til morgenkonferencen. Mange patienter har det med at blive dårlige ved syvtiden, og så har man ikke brug for en ekstra stressfaktor, bemærker en af de yngste læger.
Og behøver vagtskiftet foregå inde i AMA, hvor man er udsat for konstante afbrydelser? Og kunne man ikke organisere en slags »efterstuegang« på sengeafdelingerne til opsamling af de mange løse ender?
Fokus dræber problemer
Det er ikke kun afdeling L, men samtlige afdelinger på Bispebjerg Hospital, der holder en halv temadag for at udpege et konkret, lokalt trivselsproblem, der skal løses, så man kan se og måle en forskel.
»Jeg tror, det er en god metode til at fokusere folks opmærksomhed på. Bare det, at man begynder at tale om et område, får folk til at tænke over, hvad man selv mener om det specifikke område«, siger Birgitte Nybo.
Debatten i konferencerummet demonstrerer i hvert fald, at blot det at få udpeget et dagligt irritationsmoment i mange tilfælde er nok til at eliminere det i en håndevending.
Der skal udpeges et problem. Nogen havde nævnt behovet for debriefing efter vagter. Ved nærmere overvejelse enes de fleste om, at behovet måske er størst for de helt nye basislæger. I virkeligheden opfyldes behovet ved den daglige supervision og feedback samt ved den gode kollegiale snak, som alle synes kendetegner afdelingen. Birgitte Nybo er dog positiv over for tanken om, at bagvagten kunne møde lidt tidligere om morgenen - men det kræver en anden arbejdstilrettelæggelse og kan ikke besluttes i dette forum. Problemet med afbrydelser ved vagtskifte i AMA kan løses på stedet: »Det flytter vi bare til konferencerummet«.
Det er heller ikke noget problem at afskaffe det meste af papirvældet omkring supervisionen. Småproblemer, der har fyldt i hverdagen, løses i forbifarten, mens man jagter det store problem, der skal løses frem til januar.
Hvad det sociale i afdelingen angår løses det administrativt på stedet, da man aftaler at spise frokost sammen i kantinen hver onsdag - »og det må ikke blive et fagligt forum!« - og at en fredag hver måned fremover skal slutte med en fyraftansøl eller -vand på en lokal pub.
Tilbage står »afbrydelser« og blinker med neonbogstaver.
»Afbrydelser er noget af det værste, ikke bare for lægerne, men for alle faggrupper«, siger Birgitte Nybo. »Hvis man hele tiden bliver afbrudt i sit arbejde, sætter det én lidt tilbage i den proces, man befinder sig i. Det er meget lidt lean at afbryde, men vi er slemme til det, alle sammen. Så det vil være et rigtig godt område at fokusere på«.
Flere steder på afdelingen har man allerede taget fat i problemet. F.eks. er sygeplejerskernes medicinrum »afbrydelsesfri zone«, hvor de kan koncentrere sig om ikke at lave fejl, når de hælder medicin op. I ambulatoriet må man heller ikke bare lige bryde ind, når en patient ringer. Så skal der gives besked om, at der vil blive ringet tilbage.
Afbrydelserne sker dels, når de yngre læger går stuegang, dels i vagten, hvor man er mere alene og ofte den eneste læge, sygeplejerskerne kan ringe til.
»For den vagthavende læge ville det være en fordel, hvis man kunne få den, der ringer, til at overveje, hvor relevant det er lige nu«, siger Nanna Eriksen. »En ny sygeplejerske ringer selvfølgelig mere, og det skal også være tilladt. Men man kunne jo også lige spørge en erfaren sygeplejerske, før man ringer. Og man kunne måske samle ikkeakutte spørgsmål sammen, så forskellige sygeplejersker ikke ringer med minutters mellemrum«.
En læge peger på en anden daglig afbrydelse, nemlig når portørerne ringer kl. seks om morgenen og fortæller, at der er et mors, der skal synes, fordi instruksen vistnok siger, at de skal ringe kl. seks.
»Gør afbrydelser til overordnet emne på en af de fælles temadage, som afdelingen indimellem holder«, lyder et forslag.
»Problemet rammer jo alle: sygeplejersker, sekretærer, fys'er - alle personalegrupper lider under det«, siger forslagsstilleren.
Navn på problemerne
De yngre lægers tillidsrepræsentant Lars Pedersen er tilfreds med mødet:
»Jeg har ikke forestillet mig kæmpestore omvæltninger«, siger han. »Og det var helt lavpraktiske ting, der kom på bordet. Jeg synes, der blev taget hånd om en masse små irritationsmomenter, der tilsammen summer op. Det er nemt at gøre op med, men man har bare aldrig sat ord på det - 'sådan har vi bare altid gjort'. Nu har vi siddet sammen og besluttet at ændre det. Og jeg tror, det kommer til at ske - meget drejer sig jo bare om at gøre ting lidt anderledes. Det kan man sagtens blive enige om i en frokostpause. Men nu har vi også sat navn på problemerne, og det er en forudsætning for ikke bare at fortsætte, som vi plejer«, siger Lars Pedersen.
###3776544###
Cæcilie Buhmann: »Giv mig troen tilbage« (Kronik) Ugeskr Læger 2007;169(8):666
Den enkelte skal selv tage ansvar for at skabe trivsel
Så skal Yngre Læger nok stå bi med råd og dåd, lyder foreningens nye politik for arbejdsmiljøet.
Den enkelte skal selv tage medansvar for at skabe gode arbejdsvilkår og trivsel på sin afdeling.
Det er essensen i den arbejdsmiljøpolitik og handlingsplan, som Yngre Læger netop har lagt frem.
»Men det kan man selvfølgelig ikke gøre uden en ledelse, som har forståelse for vigtigheden af et godt arbejdsmiljø, og som skaber rammer for at arbejde med det«, siger Cæcilie Buhmann fra YL-bestyrelsen.
»Og selvfølgelig skal éns fagforening hjælpe med nogle redskaber, og med at give inspiration og hjælp. Men i sidste ende er det den enkelte, der selv skal ændre sit arbejdsmiljø«.
De »redskaber«, Cæcilie Buhmann omtaler, er bl.a. en detaljeret opskrift på lokalt arbejdsmiljøarbejde - f.eks. som den temadag, de yngre læger stod bag på Bispebjerg Hospital (se artiklen). Eller en skabelon for en arbejdspladsvurdering, der kan bruges på lægearbejdspladser.
Små tiltag - store linjer
Når man sætter sig som mål, at enhver yngre læge i princippet selv skal kunne varetage sin arbejdspladstrivsel, kræver det grundige forarbejder. Cæcilie Buhmann henviser til, at Yngre Læger nu har en politik for arbejdsmiljø og trivsel samt en handlingsplan for, hvordan politikken konkret kan føres ud i livet og komme de yngre læger til gode i afdelingens hverdag.
»De fleste forslag er konkrete og overskuelige, og de fleste steder kan de praktiseres uden eller med meget små ekstra omkostninger. Og derefter kan de tjene som gode eksempler på, at et lille tiltag, der ikke behøver at koste noget videre, har gjort en stor forskel for arbejdsmiljøet«, siger Cæcilie Buhmann, der håber på, at kampagnen på Bispebjerg Hospital - med temadag og arbejdsmiljøkonkurrence - vil blive taget op andre steder.
Selv om Cæcilie Buhmann fremhæver, at små tiltag kan betyde meget på en arbejdsplads, lukker hun ikke øjnene for de store linjer:
»Trivsel og arbejdsmiljø hænger selvfølgelig sammen med de resultater, man når i sundhedsvæsenet. Der er grænser for, hvor meget man kan presse de ansatte. Hvis man skal blive ved at løbe stærkere, og der slet ikke er plads til at fokusere på menneskene bag, handler det i sidste ende om patientsikkerhed, kvalitet og effektivitet. Presses man for meget, holder man op med at være effektiv«.
Trapper skal vaskes fra oven
Trivsel og arbejdsmiljø er ikke kun et anliggende for de yngre læger, vil Cæcilie Buhmann gerne fremhæve:
»Det er ekstremt svært at lave arbejdsmiljø for én subgruppe af læger. Vi er en gruppe af kolleger, som har behov for at stå sammen: De yngste. Forvagter og bagvagter. Folk, som er speciallæger og ledere. Det er hele spektret af læger ude på den lokale arbejdsplads, der skal i spil for at alle kan få et godt arbejdsmiljø«.
»Derfor ser vi meget gerne, at også Lægeforeningen går ind i arbejdet; for mig at se er det en standsproblematik. Det er amputeret, hvis det kun er Yngre Læger, der snakker om arbejdsmiljø«, siger Cæcilie Buhmann.
Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen siger til Ugeskriftet, at han er »begejstret« for Yngre Lægers kampagne og opfordrer dem til snarest at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen igen.
Mogens Hüttel, næstformand i Overlægeforeningen, har ikke hørt om den konkrete trivselskampagne på Bispebjerg Hospital. Og det føler han sig »en smule beskæmmet« over, siger han.
Overlægeforeningen har selv netop gennemført en arbejdslivsundersøgelse (Ugeskr Læger 2009;171: 2790-2), som Mogens Hüttel håber, kan bruges i lokale og regionale initiativer for overlægers arbejdsmiljø.
Hensigten er - lidt som på Bispebjerg Hospital - at rette indsatsen mod dagligdagen og »ting, man kan gøre noget ved«, som Mogens Hüttel siger.
Hvor sammenfaldende er overlægernes og de yngre lægers interesser?
»Som ung overlæge var jeg på lederudviklingskursus, hvor organisationspsykologen Erno Metze sagde noget, jeg aldrig har glemt: ,Trapper skal vaskes fra oven`. Analogien er selvfølgelig, at hvis man ikke har chefen og det overordnede lag med, har man dårlige forudsætninger for at løse problemerne«.
»Foreningerne skal gå sammen om at sætte spor der, hvor det er nødvendigt. Derfor vil jeg som næstformand i Overlægeforeningen være meget indstillet på at bakke Yngre Læger op de steder, hvor vi kan komme af sted med det«, siger Mogens Hüttel.