Trombelastografi - skal det laves og hvornår?

Trombelastografi (TEG) blev oprindelig beskrevet af Hartert i 1948 som en ny metode til undersøgelse af blodets koagulation in vitro [1]. Den oprindelige metode krævede en del fingerfærdighed for at opnå en acceptabel reproducerbarhed, men tekniske forbedringer og digitalisering af metoden har i de senere år gjort TEG til et hyppigt anvendt værktøj til hurtig screening for hæmostasedefekter.

TEG kan være en udmærket metode til hæmostasescreening, hvis man kender metodens begrænsninger. Normal TEG udelukker ikke alle hæmostasedefekter. Metoden er f.eks. ikke følsom for faktor VII-mangel og er dermed uegnet, når man skal vurdere akut overdosering med K-vitamin-antagonister. Med TEG kan man heller ikke afsløre blødningstendens på grund af behandling med adenosindifosfatreceptorhæmmere eller acetylsalicylsyre. Hvis TEG viser nedsat koagelfasthed, kan det skyldes kvalitative eller kvantitative defekter enten i fibrinogen- eller trombocytfunktionen [2]. TEG må derfor suppleres med bestemmelse af P-fibrinogen og B-trombocytter, for at man kan afgøre hæmostasedefektens årsag. Ved mere komplekse hæmostaseforstyrrelser som f.eks. ved dissemineret intravaskulær koagulation er det vigtigt at være opmærksom på, at man med TEG ikke kan konstatere defekter i de naturlige antikoagulantia. Der er dermed risiko for, at der hos disse patienter udvikles tromboemboliske komplikationer, hvis der gives TEG-vejledt behandling med prokoagulante midler uden samtidig substitution af de antikoagulerende faktorer. Med TEG kan man påvise tegn på hyperkoagulabilitet, men den kliniske betydning heraf er ikke afklaret [3].

Indlysende fordele ved TEG er, at analysen er simpel og billig, den kan udføres som point-of-care testing (POCT) og kan gentages hyppigt. På et stigende antal intensiv terapiafdelinger anvender man TEG suppleret med bestemmelse af trombocyttal og fibrinogenkoncentration til monitorering af hæmostaseforholdene hos nyopererede patienter med blødning eller høj risiko for blødning. Her kan TEG være fordelagtig. Undersøgelser har vist, at man ved anvendelse af TEG per- og postoperativt ved hjertekirurgi og andre transfusionskrævende indgreb kan reducere forbruget af blodprodukter i forhold til konventionelle transfusionsregimener [4, 5].

I de senere år er et stigende antal POCT-instrumenter taget i anvendelse inden for sygehusvæsenet. Fordelene er, at patienter og klinikere kan få hurtigere analysesvar, men der er også en række ulemper. Analyseusikkerheden på POCT-instrumenter er ofte højere end på stationært udstyr, og kontrol og vedligeholdelse af instrumenterne er ofte overladt til personale uden laboratoriemæssig erfaring. Endvidere er det et problem, at resultater fra POCT-instrumenter alt for sjældent bliver registreret i laboratoriedatabaserne, men blot bliver gemt som løse bilag i journalen. De nævnte problemer er ikke større, end at de burde kunne løses, og der er næppe tvivl om, at vi også i de kommende år vil se, at man især på de akut kliniske afdelinger vil overtage en del af centrallaboratoriernes analysearbejde i takt med, at analysemetoderne simplificeres.

TEG-vejledt behandling af blødende patienter bør kun anvendes i kliniske situationer, hvor det skønnes overvejende sandsynligt, at blødningen skyldes hyperfibrinolyse eller simpel mangel på trombocytter og/eller koagulationsfaktorer, og hvor nytten af metoden er dokumenteret. Blodprøver til konventionel hæmostasescreening bør tages, inden TEG-vejledt behandling iværksættes. Hvis den kliniske situation eller blodprøverne tyder på mere komplekse hæmostaseforstyrrelser, bør patienten konfereres med en koagulationskyndig læge, da lægemiddelintervention baseret alene på TEG i disse tilfælde kan medføre fare for komplikationer. TEG skal ikke ses som en erstatning for konventionel hæmostasescreening, men som en test, der i kraft af enkelhed, patientnærhed og kort svartid kan være et nyttigt supplement til standardanalyserne.

Korrespondance: Jørn Dalsgaard Nielsen, Trombosecentret, Klinisk-biokemisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, DK-2900 Hellerup.

E-mail: jdn@dadlnet.dk

Antaget: 29. juni 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet