Truslen mod den globale sundhed

Lægeforeningen og verdenslægeforeningen, WMA, holder konference om klimaforandringer og sundhed i København den 1. september på en meget dyster baggrund. En rapport udarbejdet i fællesskab mellem The Lancet og University College London i maj 2009 udpegede klimaforandringerne som den potentielt største trussel mod den globale sundhed i det 21. århundrede. På næsten samme tidspunkt udvekslede omkring 100 forskere i Bella Centret deres seneste viden om klimaforandringerne forud for topmødet i København senere i år. Deres konklusioner er netop udsendt, og de taler om langt mere vidtrækkende følger af den globale opvarmning end hidtil antaget. Vi står over for en meget stor udfordring. Også på sundhedsområdet.

Formålet med Lægeforeningens og WMA's konference er for det første at skabe opmærksomhed om sundhedsaspektet, der hidtil har været forholdsvis upåagtet. For det andet at udveksle den bedste viden, som vi har i dag. Derfor er det en åben konference. En meningsmåling udført af analyseinstituttet Synovate viste i denne uge, at majoriteten af danskerne ikke oplever klimaforandringerne som en trussel. Vi har endnu ikke fået bevidsthed om, hvad der er ved at ramme os. Men trusselsbilledet er klart nok, og Lægeforeningen og lægernes globale organisation vil gå aktivt ind i arbejdet med at afbøde de konsekvenser, som toner frem. Det tredje vigtige formål med konferencen i København er at sikre, at den strategi og de politiske beslutninger, som ventes vedtaget ved klimatopmødet COP15 til december, medtager sundhed som et vigtigt aspekt. Det vil ske i form af en erklæring fra WMA til COP15.

FN's klimapanel har udpeget en række områder, hvor de stigende temperaturer allerede i dag medvirker til øget sygelighed og tidlig død. Det er øget sygdomsspredning med insekter, det er stigende problemer med pollenallergi på grund af indvandring af nye arter og ændring i årstiderne, og det er dødsfald på grund af kraftigere hedebølger. Men det er kun en stille prolog til de problemer, som vil komme. FN udpeger en række konsekvenser som højrisiko. Det er lidelser og skader som følge af øget sult eller fejlernæring, det er øget dødelighed, sygdomme og skader som følge af hede, oversvømmelser, storme, brande og tørke, og det er en meget forstærket spredning af insektbåren smitte, bl.a. malaria. Dertil kommer de mange psykiske og sociale konsekvenser af social uro, folkevandringer, kamp om ressourcer etc. Vi ligger selv i en zone, hvor der også er positive konsekvenser på grund af et behageligere klima, men naturligvis kommer vi til at mærke disse konsekvenser, og naturligvis skal vi påtage os et internationalt ansvar.

Konferencen i København skal drøfte en erklæring, der helt overordnet opfordrer regeringerne til at gennemføre indgreb, der bremser op for den globale opvarmning, der er årsag til katastroferne. For det andet, at de rige lande, der helt entydigt har ansvaret for de menneskeskabte forandringer, hjælper den fattige del af verden med de sundhedsmæssige konsekvenser, som nu rammer dem hårdest. Det gælder både overførsel af viden og af ressourcer til at løse problemerne. Men også, at lægerne selv og de nationale sundhedsmyndigheder bidrager til at nedbringe belastning på miljøet og tænker i strategier, der i tide kan dæmme op for de sundhedsmæssige konsekvenser. Det svarer i øvrigt meget nøje til den politik om sundhed og klimaforandringer, som vi har vedtaget i Lægeforeningen.