Skip to main content

Tuberkulose blandt danske mænd

Overlæge Axel Kok-Jensen

1. nov. 2005
4 min.

I 2002 var der et fald i det årligt anmeldte antal af tuberkulose (TB)-tilfælde til 419, hvoraf 154 patienter var etnisk danske. Der var yderligere et beskedent fald i 2003. Faldet skete blandt indvandrere, og man antager, at det skyldes opbremsning i indvandringen. TB-incidensen blandt danskere har i de seneste otte år været på under 200 tilfælde årlig uden et overbevisende samlet fald. Blandt danskere over 60 år har der været et fald i TB-incidensen gennem de seneste 20 år, men der er kommet en incidensøgning i Københavns Kommune blandt mænd i alderen 40-60 år, hvor incidensen nu er 30-40 pr. 100.000, mens incidensen er < 5 blandt alle danskere [1].

Øget smittespredning blandt 40-60-årige danske mænd i København med beskeden afsmitning til kvinder synes bedst at forklare disse forhold. Andelen af TB-tilfælde i Danmark, der skyldes TB-bakterie-stammen »cluster 2« [2], er et raffineret udtryk for situationen og viser, at spredningen også omfatter visse områder af provinsen.

Op til 80% af de danskere, der har TB og er i alderen op til 60 år, anses efter molekylærbiologiske undersøgelser for at være smittet inden for de seneste 5-10 år, og aktuel smittespredning har således stor betydning for TB-incidensen blandt danskere.

Den øgede smittespredning skyldes smitte fra danskere med smittefarlig lunge-TB. Over 70% af nye tilfælde af lunge-TB blandt danskere frembyder mulighed for smittespredning på diagnosetidspunktet, men smittespredningen ophører hos langt de fleste hurtigt efter påbegyndt behandling. Smittespredningen skyldes derfor sen diagnose, og det synes at være den basale diagnostiske proces, der svigter.

TB blandt danskere skyldes ikke smitte fra indvandrere [3], og hiv-epidemien har ikke væsentlig betydning for den aktuelle TB-smittespredning i Danmark.

Smittespredningens betydning kan reduceres ved: 1) tidligere diagnose, 2) øget miljø- og risikogruppeundersøgelse og 3) præventiv behandling af nylig smittede. Midlerne er til rådighed i dag.

Ad 1). Tidligere diagnose vil give størst og hurtigst effekt. Dette er især en opgave for de praktiserende læger, men hospitalerne har også et ansvar. Røntgenundersøgelser af alle patienter, der har haft nye lungesymptomer i mere end tre uger, skal foretages initialt eller senest, hvis patienten ikke er bedret i løbet af 14 dage efter påbegyndt behandling, og der skal ikke gives to kure med antibiotika uden røntgenundersøgelse. Lungeforandringer uden sikker diagnose skal kontrolleres efter to uger og må udredes i speciallægeregi, hvis de ikke er svundet, og der skal sendes tre prøver til dyrkning for TB-bakterier. TB vil ikke findes ret ofte, men røntgenfotograferer og dyrker man ikke altid i disse situationer, vil der ofte forekomme en sen TB-diagnose med smittespredning. Behandlingen kan påbegyndes på indikation af en rimelig mistanke, og man skal ikke afvente svar på dyrkning for TB-bakterier.

Ad 2). Miljø-, kontakt- og risikogruppeundersøgelser er en specialafdelingsopgave. Opsporingen af smittede i miljøet omkring patienten og i risikogrupper giver mulighed for at identificere en del af de smittede og sikre, at de ikke allerede har TB.

Ad 3). Med tilbud om og gennemførelse af præventiv behandling kan man reducere antallet af TB-tilfælde efter nylig smitte.

Andre led i TB-bekæmpelsen kan også forbedres, men vil næppe give store ændringer i smittespredningen.

Hvis der tages fat på at ændre situationen nu, vil de seneste års smittespredning kun sætte sig kortvarige spor. Intensiveret diagnostik kan reducere antallet af smittefarlige og derved antallet af årlig smittede, og præventiv behandling af kontaktsmittede vil reducere konsekvenserne af den smitte, der trods alt fortsat vil finde sted. Sammen vil dette kunne bringe udviklingen på rette spor igen. Det koster noget at gennemføre disse korrektioner, der skal vedligeholdes og justeres i de næste 50 år [4], men det er måske dyrere at lade være.

De årlige epidemiologiske data er velegnede til at følge udviklingen med og kan suppleres ved detailanalyser, som Lillebæk & Thomsens i dette nummer af Ugeskriftet. Behandlingsindsatsen skal også i fremtiden justeres efter de informationer, der fortsat kommer til vores rådighed [5].



Korrespondance: Axel Kok-Jensen, Lungemedicinsk Afdeling Y, Amtssygehuset i Gentofte, DK-2900 Hellerup. E-mail: sabo@gentoftehosp.kbhamt.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet


Referencer

  1. Poulsen S, Rønne T, Kok-Jensen A et al. Tuberkuloseudviklingen i Danmark 1972-1996. Ugeskr Læger 1999;161:3452-7.
  2. Lillebæk T, Thomsen VØ. Bekymrende tendens i spredningen af tuberkulose blandt danske mænd. Ugeskr Læger 2005;167:388-91.
  3. Lillebæk T, Andersen AB, Bauer J et al. Risk of mycobacterium tuberculosis transmission in a low-incidence country due to immigration from high-incidence areas. J Clin Microbiol 2001;39:855-61.
  4. Kok-Jensen A. Hvornår kan tuberkulose være udryddet i Danmark? Ugeskr Læger 1995;157:273-9.
  5. Enarson DA, Seita A , Fujiwara P. Global elimination of tuberculosis: implementation, innovation, investigation. Int J Tuberc Lung Dis 2003,7:5328-32.