Skip to main content

Turbo på skadestuen

Journalist Kirsten Winding, winding@newmail.dk

15. sep. 2008
4 min.

Det er tirsdag middag. Frederik på syv år kommer sammen med sin far til skadestuens skranke på Odense Universitets-hospital. Så snart de er registreret, bliver de vist ind på en stue, og få minutter efter kommer lægen. Ikke fordi Frederiks skade er livstruende. Snarere tværtimod. Han har været uheldig i skolefritidsordningen og fået en skovl i hovedet, så han har fået en flænge over det ene øjenbryn. Den skal sys, men ellers er Frederik o.k.

»Det er typisk patienter som Frede-rik, der bliver taget med i vores turbo-ordning«, forklarer Christina Høegh Reisenhus, der er turnuslæge. Hun er blandt initiativtagerne til ordningen, der skal gøre ventetiden på skadestuen kortere.

»To gange i døgnet omfordeler vi resurserne, så dem, der er på turboholdet - det vil sige en læge og to fra plejepersonalet samt en sekretær - kan koncentrere sig om turbopatienterne«, forklarer hun. »Det er typisk ved middagstid og igen ved 18-19-tiden. For det er på de tidspunkter, der tit opstår prop i systemet og dermed lange ventetider. Men tidspunktet kan flyttes efter behov. Fredag aften er det typisk lidt senere, der plejer at være spidsbelastning«.

De lette først

Ideen med at lave en turboordning er at sluse de »lette« patienter hurtigt gennem systemet, så de ikke sidder og fylder op i venteværelset. Det kan måske virke lidt underligt, at de lette tilfælde kommer først til nu, men det er dem, man hurtigt kan behandle og få ud igen, og i sidste ende gavner det alle, at køen ikke bliver for lang.

Naturligvis kommer de meget alvorlige akutte tilfælde altid til først. I venteværelset hænger en planche, der forklarer, hvordan man inddeler patienterne efter kategori og prioriterer dem, der er i fare højest.

»Men hvis man gør sådan hele dagen, kommer dem med de lettere skader jo netop til at sidde og vente meget længe, og det er det, turboordningen skal forhindre«, siger Christina Reisenhus.

Og indtil videre har ordningen fungeret til alles tilfredshed.

»Det er da hårdt arbejde at være på turboholdet, »indskyder Christina«. For du behandler typisk omkring 12 patienter i timen«.

Kommer der et voldsomt trafikuheld ind, mens turboholdet er i gang, glider turbopersonalet selvsagt over og hjælper til med det akutte. Ordningen er kommet i stand på personalets eget initiativ.

»Vi spurgte os selv: Hvad kan vi gøre, med den bemanding vi har. Det er klart, at vi helst vil have flere resurser i form af flere medarbejdere og bedre normeringer, men hvis vi ikke kan få det her og nu, hvad kan vi så gøre? Vi skelede lidt til en lignende ordning, de har i Århus, og satte så det her i gang«, fortæller Reisenhus.

Hurtigt igennem

Kriteriet for at tage en patient ind i turboordningen er, at han eller hun kan afsluttes hurtigt. Børn opprioriteres også, for de er dårligst til at vente. Dem der ikke kommer med, er typisk de medicinske patienter, der for eksempel kommer ind med mavesmerter eller åndedrætsproblemer - disse patienter skal ses af en medicinsk læge og ikke af en ortopædkirurgisk.

»Som det ser ud nu, har vi skabt en win-win-situation, som alle er glade for. Nattevagterne på skadestuen siger, at de mærker en stor forandring på grund af ordningen. Der sidder ikke nær så mange patienter, der har ventet en 7-8 timer og venter på dem, når de møder«, forklarer Reisenhus. »Og plejepersonalet konkluderer også, at ordningen har en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Der er betydeligt færre sure miner i venteværelset, og personalet synes, det er sjovt at være med i ordningen. De oplever den som en behagelig afveksling og alle drager nytte af det flow, det skaber«.

Frederik og hans far er også tilfredse. For selvom Frederik må fælde en lille tåre, da han bliver bedøvet ved øjenbrynet, inden han skal sys, er han hurtigt færdig. Han og hans far forlader skadestuen mindre end en time efter, at de kom. På stuen ved siden af venter Michael. Han har fået et voldsomt slag på armen af et seks meter langt stålrør, mens han var på job på Lindø Værftet. Christina kan hurtigt konkludere, at intet er brækket. Han skal bare have plaster på et sår på albuen og så ellers afvente, at ømheden fortager sig i løbet af en uge. Ellers skal han søge egen læge.

Turbopatienterne har typisk:

  1. Sår, der umiddelbart kan behandles.

  2. Øjenskader.

  3. Fremmedlegeme i næse og ører.

  4. Lettere næseblødninger.

  5. Tandlæsioner.

Patienter henvist direkte fra røntgen er også turbopatienter.

Herefter øvrige patienter.

Børn tages efter behov ind mellem disse kategorier.