Turnus: Hellere kvantitet end kvalitet

I de kommende år vil nye, store årgange af kandidater strømme ud fra universiteterne.

- De skal alle have en mulighed for at få en speciallægeuddannelse, sagde Jens Winther Jensen, der forelagde FAYL's reviderede uddannelsespolitik på repræsentantskabsmødet i Vejle.

Problemet er de relativt få turnuspladser, som flere og flere vil skulle slås om - eller vente i årevis på.

Derfor har FAYL ikke kun lagt vægt på kvaliteten, da foreningen deltog i arbejdet med den nye tur-nusmålbeskrivelse og -bekendtgørelse; kvantitet har været mindst lige så vigtig for FAYL, afslørede debatten i Vejle.

Brug for mange flere pladser

FAYL ønsker at få antallet af turnuspladser øget kraftigt, så det modsvarer kandidattallet. Derfor støtter FAYL også den nye turnusmålbeskrivelse, hvor uddannelsen hverken vil være knyttet til en fast afdeling eller have en fast tidsramme.

Fremtidens turnusuddannelse vil kunne finde sted på andre afdelinger og måske have en anden længde end det, vi kender i dag, når blot uddannelsen lever op til målbeskrivelsens krav, fremgår det af papiret.

Aleksander Krag, Gruppen af Yngste Læger (GYL), fandt som helhed uddannelsespapiret »udmærket«, men havde nogle kommentarer til turnusafsnittet:

- Dels tager teksten udgangspunkt i den nye målbeskrivelse, som er god og udgør et stort fremskridt for turnusuddannelsen. Men desværre tager det også udgangspunkt i den nye turnusbekendtgørelse, og det er mindre godt, da den på flere områder, både uddannelses- og arbejdsmiljømæssigt, åbner mulighed for forringelser, sagde Aleksander Krag.

Fx ser GYL det som et problem, at bekendtgørelsen åbner mulighed for ansættelser ned til tre måneders varighed:

- Når man kommer som helt nyuddannet og skal finde sin plads på arbejdsmarkedet og sin identitet som læge, kan det ikke være godt at skulle starte med bare tre måneder. Desuden må det også være meget svært for afdelingerne at håndtere dette flow. Jeg mener ikke, vi i vores uddannelsespapir kan have stående, at vi støtter en udvikling, der går i retning af endnu kortere ansættelser. Og specielt ikke for de helt nyuddannede.

- Desuden lægges der op til, at turnus kan finde sted på alle mulige afdelinger. Hvis der nu skal uddannes turnuskandidater alskens steder, og med tilfældig varighed, begynder grundlaget for turnus vel egentlig at smuldre og blive til spredt skydning på tilfældige steder. Man kan næsten lige så godt afskaffe turnus og placere den prægraduat.

Aleksander Krag opfordrede derfor til at fjerne accepten af tremåneders ansættelser og til at præcisere, at turnusafdelingerne skal være så brede som muligt.

Fleksibel men under kontrol

Jens Winther Jensen forklarede, at pejlemærket for turnusuddannelsen bliver målbeskrivelsen:

- Den kommer til at afgøre, hvor man kan have sin turnus. Og det mener jeg er en klar forbedring i forhold til slavisk at fastholde, at turnus skal foregå på en medicinsk og en kirurgisk/ortopædkirurgisk afdeling og i almen praksis. Det må være de mål, vi er nået frem til for turnusuddannelse, der skal afgøre, hvor den skal placeres, og dermed også se på, om afdelingerne kan opfylde målene.

- Turnusuddannelsen er ikke en uddannelse i intern medicin, i kirurgi eller i almen praksis. Den er en basal uddannelse, og dermed ikke knyttet til et bestemt speciale. Jeg er sikker på, at størsteparten af stillingerne vil være at finde i de samme specialer som i dag. Men skulle der være andre specialer, som har mulighed for at tilbyde et element til turnusuddannelsen, synes jeg, det er fint at drage dem ind - forudsat, at målbeskrivelsen kan holdes.

Jens Winther Jensen mente heller ikke, at seks måneders turnus er en længde, der er dalet ned fra himlen.

- Jeg er meget opmærksom på fordelene ved en længere ansættelse, som GYL-gruppen gør opmærksom på. Og det skal vi bringe frem, når regionerne skal til at tilrettelægge turnus. Men lige nu er der behov for at have en bekendtgørelse, der ikke sætter snævre rammer for, hvordan turnusuddannelsen skal organiseres i fremtiden. Jeg tror, vi kommer til at se et sygehusvæsen, hvor de afdelinger, vi i dag kender som klassiske turnusafdelinger, stort set ikke findes. Set i det lys kan det være en fordel, allerede nu, med bekendtgørelsen at åbne op for, at man kan lave projekter, som indbefatter de sygehusstrukturer, vi vil få at se i de kommende år.

Jens Winther Jensen tror ikke, at amterne straks vil kunne udnytte muligheden for kortere ansættelser: »Det har vi udmærket hånd i hanke med gennem de regionale råd«.

.

»Videreuddannelse er noget, vi alle har haft tæt inde på livet. Den interesserer alle yngre læger, og vi engagerer os alle i den, fordi den har betydning for vores dagligdag og vores sociale liv.

Derfor har vi også alle sammen holdninger til videreuddannelsessystemet.

Spørgsmålet er, om disse holdninger kan samles i én fælles holdning. Er FAYL's holdning til videreuddannelsessystemet summen af alle de individuelle holdninger?

Det er den næppe. Men FAYL's holdning skal være præget af hensynet til interesser blandt alle yngre læger. Det betyder formentlig, at nogle yngre læger til tider ikke vil føle, at deres umiddelbare interesser varetages i videreuddannelsessystemet. Men samtidig varetages hele kollektivets interesser. Den balance, der skal skabes mellem de kollektive og de individuelle interesser, er uhyre vanskelig. Og balancepunktet er ikke statisk. Således vil der være bevægelse i vores holdning«.

Frygt for »leg med dukker«

Henriette Svarre Nielsen, Vestsjællands Amt delte Aleksander Krags og GYL's bekymringer om turnus. Hvis der ikke skulle være specielle krav vedrørende ansættelsens længde eller relation til afdelinger som de kendes i dag, hvilken berettigelse har så egentlig turnus?

- Når jeg hører de krav, uddannelsespapiret stiller til turnus, siger jeg til mig selv: Sådan burde min prægraduate uddannelse have set ud. Lad os få disse krav ned i den prægraduate uddannelse, sagde Henriette Svarre Nielsen.

Eske Aasvang, GYL, roste målbeskrivelsen for turnusuddannelsen, men erklærede sig også enig i Aleksander Krags bekymring over, at snævre specialer kan inddrages i turnusuddannelsen.

- Det blev sagt, at det ikke er noget problem, så længe specialerne kan opfylde målbeskrivelsen for turnusuddannelsen.

Eske Aasvang citerede fra målbeskrivelsen en længere række af de færdigheder, der skal tilegnes. Han citerede videre, at kravene ikke betyder, at turnuslægen nødvendigvis skal have mødt patienter med alle de beskrevne lidelser: »I så fald«, citerede han, »skal lægen have tilegnet si g den pågældende kompetence ved særlige kurser, færdighedslaboratorier og lign.«.

- Man kan altså rende rundt på en røntgenafdeling uden at have set patienterne, men man har været på nogle kurser med en dukke. Min oplevelse er, at der er stor forskel på at stå med en dukke, og så at stå med en horde af sygeplejersker, anæstesilæger, bekymrede pårø-rende samt en patient, der egentlig gerne vil overleve.

- Så hvis man vil have en tur-nusuddannelse, der gør én til en god læge, mener jeg ikke, man kan acceptere »snævre« afdelinger som turnuspladser, sagde Eske Aasvang.

Nej til de onde gamle dage

FAYL's formand, Erik Jylling, tilbageviste såvel ønsket om at flytte dele af, eller hele, turnusuddannelsen »ned« på universitetsstudiet, som bekymringen over at oprette turnuspladser på specialiserede afdelinger. »Et nagelfast princip i vores turnusdiskussioner«, sagde han noget provokerende, »hedder: Kvantitet frem for Kvalitet«.

- Vi vil ikke have turnus på SU-betingelser, erklærede han.

- Turnus er den første del af lægeuddannelsen. Man er læge. Man har kompetence som læge. Måske er man ikke flyvefærdig, men turnus er en del af det: At være læge.

- Der skal være det nødvendige antal turnusstillinger, fortsatte Erik Jylling.

- Hvis turnus overhovedet skal have en mening, skal turnus være den første ansættelse. Vi skal ikke tilbage til 1980'erne, hvor man kunne gå i vikarstillinger 2-3 år, inden man kom i turnusstilling. Det var absurd. Vores præmis er derfor, at der skal være nok turnusstillinger til, at man kan starte i turnus umiddelbart efter, man bliver kandidat.

- Da de traditionelle turnusafdelinger stort set ikke findes mere, må man finde andre veje. Dét er, hvad der er udtrykt, dels i den nye turnusbekendtgørelse, men i særdeleshed i målbeskrivelsen: Hvad er indholdet af turnus, hvad skal den bruges til, hvad er relevansen af turnus? Det fortæller målbeskrivelsen. Og det skal opfyldes i løbet af turnusuddannelsen, på den ene eller anden måde.

- Det er faktisk lykkedes os at skabe rammer, der både sikrer kvantiteten, og samtidig har rimeligt hånd i hanke med kvaliteten. Tidligere var vi parat til at gå på totalt kompromis med kvaliteten, bare der var turnusstillinger nok. Det satte vi over alt. Nu er det også lykkedes os at få kvalitative elementer ind.

Debatten, som blev domineret af turnusuddannelsen, sluttede med repræsentantskabets enstemmige opbakning til uddannelses-papiret.