Turnusuddannelsen - reform fra uventet kant

Egentlig var det slet ikke planlagt. Men da kontorchef Karsten Bech, Sundhedsstyrelsen, i slutningen af januar skulle holde et debatoplæg på et møde i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, skete noget uforudset:

- Vi skulle mødes med dekanerne og studielederne fra de sundhedsvidenskabelige fakulteter om kandidatuddannelser for sygeplejersker og andre sundhedsfaglige grupper.

Jeg blev spurgt, om jeg også kunne sige noget angående lægeuddannelsen, og da jeg talte om de nye turnusmålbeskrivelser sagde studielederne, at »alt dét ville deres kandidater kunne om nogle år. Der er ikke noget nyt i den«.

Det blev jeg noget provokeret af; der har jo trods alt siddet en arbejdsgruppe med det i over to år. Så jeg svarede, at hvis kandidaterne virkelig kunne det, skal vi jo bare lave en national eksamen, hvor kompetencerne testes, og med krav om at den praktiske uddannelse under studiet bliver evalueret. Og at der så skulle lægges mere vægt på den i studieordningen.

Ifølge Karsten Bech mente universitetet i Odense, at det sagtens kunne lade sig gøre. Århus var ikke afvisende, mens Københavns Universitet stillede sig lidt mere skeptisk, men erklærede sig villig til at diskutere sagen nærmere.

Nu skal der skrives notat

Hvis der i disse dage brænder lys sent om aftenen i Sundhedsstyrelsens 1. Kontor, er det, fordi Karsten Bech nu slider med at lave et grundigt oplæg til universiteterne om Styrelsens krav til turnusuddannelsen, og hvordan de eventuelt kan opfyldes prægraduat:

- Jeg skal se på historik, hvad sker der i andre lande, indholdet i uddannelsen og hvordan de kompetencer, der skal læres i turnus, kan lægges ind i den prægraduate uddannelse, siger han.

I første omgang er det et noget ensomt arbejde. Men når skrivearbejdet om få uger er færdigt, vil Karsten Bech forelægge resultatet i det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.

Det, som har overrasket mange, er vel, at nu har Speciallægekommissionen og det Nationale Råd endelig barslet med en betænkning, målbeskrivelser osv., og er ved at sætte den nye turnusordning på skinner. Og pludselig hører man om helt nye ideer, og tilmed som rygter de særeste steder ...?

- Ja, jeg må sige, at debatten også er løbet noget hurtigere, end jeg egentlig havde tænkt mig, siger Karsten Bech.

- I første omgang var det som sagt kun ment som reaktion på studieledernes og dekanernes provokerende udmelding. Og pludselig befandt jeg mig, ikke bare på en rullende trappe, men på et flyvende tæppe, jeg var kommet ud på. Derfor viste behovet for et notat sig fra dag 1. Og det havde jeg jo ikke liggende, så jeg måtte i gang med at lave det, siger Karsten Bech.

Han afkræfter dermed de vedholdende rygter om, at et notat allerede skulle være udgået fra Sundhedsstyrelsen til fakulteterne:

- Det »notat«, nogle åbenbart taler om, er sådan set blot et lille brev til ministeriet, som er givet videre til dekanerne. Der er ikke tale om et grundigt oplæg, som vi først er ved at arbejde på nu, siger han.

Karsten Bech vil derfor helst vente med for alvor at åbne debatten, indtil dette grundigere oplæg foreligger og kan præsenteres for det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse. Det vil formentlig kunne ske i slutningen af februar eller begyndelsen af marts.

- Det Nationale Råd skal så se notatet og kommentere det: Om de finder det helt tåbeligt, eller om der måske skulle være nogle guldkorn, der kan bruges til noget.

Karsten Bech har i øvrigt hørt om de galopperende rygter, hans spontane turnusinitiativ har udløst:

- En dekan fortalte mig, at han blev spurgt af en studerende, om det var sandt: Ville turnus forsvinde til april 2004?, ler Karsten Bech.

- I virkeligheden handler det om at facilitere en debat. Der skal selvfølgelig laves en grundig gennemgang, og på basis af den må vi se, hvad de enkelte parter siger. Der er jo mange interessenter, og indtil videre er det kun dekanerne og studielederne, der har været med til at skyde diskussionen i gang. Næste led bliver at inddrage det Nationale Råd.

Tidligst om 3-4 år

Det Nationale Råd kan afvise notatet, men Karsten Bech følte sig så tilpas provokeret af studieledernes udmelding, at han synes, det er værd at undersøge, om universiteterne virkelig kan levere varen sådan, som de hævder.

- Det kræver fx, at man laver en national eksamen, så man går til den samme afsluttende eksamen, uanset om man afslutter i Århus, Odense eller København. En eksamen, som i givet fald skal være meget praktisk orienteret, og meget lig den, vi har for de udenlandske læger.

Karsten Bech har ikke noget imod at røbe nogle hovedpunkter i de tanker, han arbejder med i det kommende notat:

- Foruden den nationale eksamen er det en evaluering af de praktiske kliniske ophold og så, selvfølgelig, en reduktion i nogle af de teoretiske fag, siger Karsten Bech, som dog endnu ikke vil sige, hvilke teoretiske fag, han har på sigtekornet.

Han ser dog gerne, at der indføres langt mere problembaseret læring i studiet:

- Den forskningstræning, som Speciallægekommissionen besluttede at indføre i den lægelige videreuddannelse, kunne man også begynde at introducere i et prægraduat modul, hvor de studerende lærer en kritisk, forskningsmæssig tilgang, siger Karsten Bech.

- Det hænger også sammen med den problembaserede læring. Jeg vil gerne lægge op til en gradvis reduktion, væk fra de meget snævre enkeltfag og enkeltfagseksaminer, i retning af mere tværgående eksaminer.

Karsten Bech peger også på en sammenhæng med den nye universitetslov, der privatiserer universiteterne og gør op med den gamle styringsmodel:

- Vi kommer som Sundhedsstyrelse stærkere på banen mht. at kunne stille krav til, hvordan uddannelsen skal være. Hvis et universitet ikke lever op til de krav, vi stiller, kan de kandidater, der kommer fra det pågældende universitet, ikke få en autorisation.

Det er den nye mulighed, vi får. Og her præsenterer vi for første gang, at vi gerne vil have lidt mere indflydelse på den prægraduate uddannelse, end vi har haft hidtil.

Indtil videre er det naturligvis den nye turnusbekendtgørelse, der gælder. Men nu kører der forhåbentlig en debat, og så må vi se, hvad der sker næste gang, vi skal ændre noget. Og det kan nok tidligst ske i 2006 eller 2007, når vi når op i omegnen af 750 kandidater.

DADL: Lad os nu se

Mette Siemsen, som er formand for Lægeforeningens uddannelsespolitiske udvalg, var lige så overrasket som alle andre, da hun hørte rygter om, at den nuværende turnusuddannelse skulle afvikles og indlemmes i et studium af samme varighed som hidtil.

- De 18 måneders turnus er den færdiguddannede læges første møde med ansvaret for patienten. Det er her, lægeidentiteten for alvor udvikles og formes, siger Mette Siemsen.

- Samtidig danner turnus for manges vedkommende grundlaget for deres senere specialevalg. Det er svært at forestille sig, at turnus kan afskaffes, uden at det vil få konsekvenser for de læger, der skal uddannes i videreuddannelsessystemet.

På den anden side vil Mette Siemsen ikke afvise, at de r kan være flere gode grunde til at tænke nyt: En god grund er, at flere specialer har svært ved at lokke kandidater til huse.

- Hvis nu turnus kom til at indgå i en bredere uddannelsessammenhæng, kunne de små og mindre søgte specialer også blive synlige i billedet. Det gælder ikke mindst, hvis det faktisk viser sig, at en del af de brede medicinske og kirurgiske kompetencer kan tilegnes allerede i studietiden, siger hun.

Og dertil kommer de flaske-halsproblemer, der ellers volder en del hovedbrud: Hvis nu turnus' del af videreuddannelsen blev afkortet - eller forsvandt helt, så speciallægeuddannelsen blev halvandet år kortere, ville flaskehalse ikke længere være et problem.

Så Mette Siemsen kan bestemt overtales til at træde radikalt nye stier, når det gælder om at løse en række af videreuddannelsens gordiske knuder:

- Løsningen kan være at gentænke den prægraduate uddannelse. Ikke mindst dens to sidste, kliniske år, siger hun.

Når det gælder en hjertesag som uddannelse, bør også Lægeforeningen være parat til at slagte hellige køer, mener Mette Siemsen.

Eller i det mindste lokalbedøve dem, mens der opereres:

- Det er en stor strukturændring, siger hun.

- Lad os nu prøve i det små, først. Lad os lave pilotprojekter, der kan gøre os klogere på, hvordan vi bedst uddanner lægekandidater.

Et sådant projekt kunne for Mette Siemsen være »at finde nogle afdelinger, der gerne vil prøve at have studerende til at løse konkrete opgaver nogle timer om dagen under tæt vejledning«.

Hun mener i øvrigt, at det bør foregå lønnet i stedet for på SU.

Lige så afgørende er det, at lægekandidaternes akademiske niveau ikke forringes ved en eventuel ændring af studieordningen:

- Det er stadig helt essentielt, at den lægestuderende tilegner sig redskaber til at indgå i forsknings- og udviklingssammenhænge. Det vil være fatalt for sundhedsvæsenets fremtid, hvis man af konjunkturgrunde begynder at se på lægen som en ren kliniker og ikke også som akademiker og forsker, siger Mette Siemsen.

- Lægeforeningen vil gerne være med til at afdække mulighederne - også de utraditionelle. Men det skal foregå systematisk og med åbenhed og villighed fra alle parter. Det vil være næsten ubærligt at have tilrettelagt en ny videreuddannelse for derefter at se kvaliteten af de læger, der skal begynde i introduktionsstillinger, blive dårligere, siger Mette Siemsen.