Tusinder uden læge spises af med vikarer

Ved årsskiftet 2008-2009 lavede Dansk Sprognævn en liste over årets nye ord. De fleste beskrev nye ubehageligheder: »leasingkarrusel«, »bandepoliti«, »hjemmerøveri« og »visitationszone«.

Og så var der »spøgelsespatienter«. Det er ikke patienter, som er døde, mens de ventede på behandling, men borgere, som ikke har deres egen praktiserende læge, fordi der ikke findes en i deres område.

Foreløbig mærkes problemet især i geografiske yderområder i Nordjylland og i Region Sjælland. Men det spøger også i, hvad man kunne kalde »sociale yderområder« på Københavns Vestegn (se boks).

Vikarklinikker - dyrt og dårligt

Et svar på lægemanglen har været såkaldte vikarklinikker, hvor regionen etablerer en klinik og hyrer almenmedicinere til at arbejde en eller flere dage.

PLO bryder sig ikke om vikarklinikker.

Modviljen mod vikarklinikker har flere årsager, forklarer Mette Møller, formand for de praktiserende læger i Region Sjælland:

»Hos familielægen møder patienten den samme læge. Vikarklinikken kender ikke hele familien og har ikke historikken med. Kender man ikke patienten, er man mere tilbøjelig til at henvise videre til behandlinger andre steder, for en sikkerheds skyld. Det er dyrt og belaster sundhedsvæsenet unødigt«.

Også kronikerplejen og forebyggelsen ligger bedst hos familielægen, der kender patienterne og kan følge op, tilføjer Mette Møller:

»De penge, regionerne sætter i vikarklinikker, kan bruges langt mere konstruktivt til at optimere almen praksis sådan, at ingen blev lægeløse«.

På Lolland-Falster er op mod 1.000 borgere uden fast læge. Region Sjælland har forsøgt at afhjælpe ved at oprette en vikarklinik på sygehuset i Nykøbing - en elendig løsning, siger Mette Møller.

Regionerne bedyrer, at vikarklinikker ikke er deres livret. Men lægerne i Nordjylland og Sjælland føler alligevel, at deres regioner favoriserer vikarklinikker.

I Region Sjælland mener Mette Møller, at det skyldes regionens frygt for at skabe præcedens for ekstrabetaling til lægerne for at tage flere patienter, hver gang der opstår lægemangel.

Sundhedschef for primær sundhed i Region Sjælland, Christina Sjøberg Lundgren, mener dog ikke, at regionen favoriserer vikarklinikker - men Næstved stod med 3.500 borgere, som med ét slag var uden fast læge.

»Ingen af Næstveds læger så sig i stand til at løfte den opgave lige så hurtigt, som problemet var opstået. I mange tilfælde, fordi de ikke havde faciliteter eller plads til mere støttepersonale«, siger Christina Lundgren.

Hun beklager, at regionen »ikke har en magisk formular, så vi lige kan fremtrylle et ekstra kliniklokale, når der er brug for det«, men mener i øvrigt, at regionen handlede ordentligt:

»Vi forhandlede uden at kunne blive enige. Af hensyn til de mange borgere, der skulle behandles, og til regionernes samlede økonomi etablerede vi så en løsning, som sikrede, at alle kunne tilmeldes en læge«.

Og løsningen blev en vikarklinik som den, der kunne lukkes i Næstved, da et nyt, stort lægehus åbnede for nylig. Til gengæld må ca. 750 lægeløse på Lolland-Falster leve med en vikarklinik lidt endnu - indtil den 1. maj, når to praktiserende læger nedsætter sig i Nykøbing.

Nordjysk krise under optræk

I Region Nordjylland er lægemanglen påtrængende. Og den vil vokse sig større. Lige nu står næsten 2.000 borgere uden fast læge. Langt de fleste bor i Jammerbugt Kommune, mens de 500 »spøgelsespatienter« i Aalborg skyldes, at det har været umuligt at skaffe en læge til den lille by Mou, som ligger i kommunen.

For et par år siden var der ellers optimisme i regionen: Man var enige om en plan til at rekruttere nye læger og fastholde eksisterende, bygge et behandlerhus i Brønderslev, indrette praksisfællesskaber og støtte med økonomiske tilskud. Alligevel er der ikke blevet færre spøgelsespatienter. Og det vil meget snart blive endnu værre, forudser de praktiserende lægers formand i Region Nordjylland, Kaj Bernth.

»Om tre måneder stopper en af lægerne i Brønderslev, og den næste stopper inden for et år - og hvem skal så passe deres 4.000 patienter? De læger, som er der, kan ikke tage flere«.

Skal Nordjylland holde på de ældre læger lidt endnu, tror Kaj Bernth, at de skal have en økonomisk gulerod i udsigt. Også de unge almenmedicinere skal opmuntres til at blive. Af de uddannelseslæger, der kom til Nordjylland i 2006, har kun lidt over halvdelen nedsat sig i en praksis - resten er rejst. Der skal kort sagt skabes lækre arbejdsforhold til de nyuddannede, som ikke ser noget romantisk ved at blive landsbylæge i en nordenfjords solopraksis.

Flere steder har regionen søgt at lappe på lægemanglen ved at hyre vikarer til de lægeløse. Samtidig har den afvist et tilbud fra lægerne i Aalborg om at passe de 500 lægeløse i Mou mod et ekstra honorar. »I stedet indrettede de en vikarklinik, der kostede det tredobbelte«, siger Kaj Bernth.

Astman: Læger forlanger for meget

Allerede for et par år siden annoncerede regionen en række initiativer imod lægemanglen. Blandt andet behandlerhuse, hvor sundhedspersonale og praktiserende læger kunne samles i inspirerende arbejdsfællesskaber. »Men der sker ingenting. Der er projekteret et flot behandlerhus i Brønderslev, og bygherren står på spring. Men intet sker. Alt er på plads, og der mangler bare grønt lys fra regionen«, siger Kaj Bernth.

Den nordjyske regionsrådsformand, Ulla Astman (S), vil dog ikke påtage sig eneansvaret for, at der endnu ikke er indrettet behandlerhus i Brønderslev eller andre steder. Det var lægerne, der ikke ville acceptere en aftale inden for de rammer, som regionen kunne eller ville betale, siger hun.

Foreløbig må regionen derfor gribe til vikardækning f.eks. i Mou. Ikke en ønskeløsning, siger Ulla Astman, men regionen skal jo levere lægedækning - og de praktiserende lægers tilbud var for dyrt. Men der forhandles, og hun vil ikke udelukke, at man finder hinanden.

I mellemtiden afsøger regionen mindre ambitiøse muligheder for et behandlerhus i Brønderslev, hvor 4.000 trues af en eksistens som spøgelsespatienter.

»Vi kan f.eks. sørge for lokaler på Brønderslev Sygehus eller andre steder til dem, der vil etablere en klinik. Og vi har nogle ledige ydernumre. Så bliver det ikke et stort behandlerhus i første omgang - hvad vi heller ikke har økonomi til«, siger Ulla Astman.

Man vil gerne gøre noget for at holde på nogle af de mange ældre læger. »Men det er jo en stakket frist«, erkender Ulla Astman. Skal fremtiden sikres, skal man friste de unge læger til at nedsætte sig.

»Og vi kan støtte i et omfang, der ligger inden for overenskomstens muligheder. Det kan være, at vi betaler huslejen for den del, der f.eks. skal bruges til uddannelseslæger, hjælper med it, flytning og andet. Men vi hverken kan eller må betale det hele«.

Behandlerhuse - i princippet

Regionsrådsformand Ulla Astman har en anden kasket, nemlig som formand for Danske Reg ioners sundhedsudvalg. I den egenskab opridser hun regionernes overordnede politik:

»Vi anbefaler behandlerhuse og at samle enhederne og funktionerne og på den måde gøre det attraktivt«, siger hun.

»Principielt skal ingen læger sidde og lave regnskab efter en lang dag med patienter. Den slags funktioner skal samles, så man f.eks. har en fælles forretningsfører eller regnskabsfører, der sagtens kan føre fem forskellige regnskaber«.

»Vi vil ikke presse nogen ind i fællesskaber. Vi ser gerne lægerne i fælles huse - men de må stadig meget gerne være sololæger. Det vigtige er at få det samlet, så man kan holde udgifterne nede og sætte så meget praksispersonale ind som muligt og få organiseret arbejdet, så man kan varetage flere patienter end det, der er normtallet«, siger Ulla Astman.

Ugeskrift for Læger har spurgt de fem regioner:

Hvor mange spøgelsespatienter/lægeløse patienter er der i regionen?
Hvad har regionen gjort for at imødegå problemet?

Region Sjælland svarer:

Ca. 130 patienter i Rødbyområdet er uden fast læge. Regionen forhandler med lægerne i området, men situationen er endnu uafklaret. Dertil 750 lægeløse på Lolland-Falster, som dog får fast praktiserende læge fra den 1. maj.
For at rekruttere og fastholde arbejder regionen bl.a. med støtte til klinikpersonale for at aflaste lægen, sikring af mindsteindtjening til nynedsatte og hjælp til udstyr i opstartfasen.
Endelig er regionen ved at etablere lægecentre i Kalundborg og Nakskov, hvor flere læger med tiden vil kunne arbejde i lokaler, der også kan rumme klinikpersonale, og hvor der kan skabes et sundhedsfagligt miljø.

Region Nordjylland svarer:

Regionen har pr. marts 2010 i alt 1.963 patienter uden læge. Flest i Jammerbugt Kommune (1.347), mens Aalborg Kommune har 551 og Thisted 65 lægeløse patienter.

Region Syddanmark svarer:

Ingen lægeløse patienter.
Har indgået §2-aftale om rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger. Den omfatter en præmiering af ældre læger for at udskyde deres tilbagetrækning, huslejegaranti og tilskud til flytteudgifter. Desuden arbejder regionen på at rekruttere tyske almenmedicinere.

Region Hovedstaden svarer:

Ingen patienter, der ikke er praktiserende læger til.
Regionen gør en indsats for at undgå lægemangel - især for at fastholde og rekruttere læger til socialt belastede områder. Giver tilskud til uddannelsespladser i disse områder.
Desuden er regionen i dialog med kommunerne i sårbare områder om at sikre lægedækning, f.eks. ved at etablere lægehuse, der kan tiltrække unge læger og har plads til klinikpersonale.

Region Midtjylland svarer:

Ingen spøgelsespatienter. Alle gruppe 1-patienter er tilmeldt en lægepraksis. Nogle få må dog gå til læge mere end 15 km væk.
Regionen har på et tidspunkt - i en periode på otte måneder - haft indrettet en vikarklinik på Regionshospitalet i Skive for at sikre lægedækningen.
For at imødegå lægemangel ser regionen gerne større praksisfællesskaber med mulighed for at overlade ikkelægelige opgaver til klinikpersonale, således at den enkelte læge får kapacitet til at tage flere patienter ind og til at løse flere opgaver pr. patient, ikke mindst kronikere. Med de større lægefællesskaber håber regionen også at lette rekrutteringen.

Utrygt når lægen ikke kender mig

Betina Oggesen, hendes mand, søn og to døtre havde et problem, da hendes læge for halvandet år siden gik på pension: »Der var ikke andre praktiserende læger i Næstved, der tog patienter ind. Lige fra jeg var barn, havde jeg haft den samme læge«, siger hun. Nu fik hun et nyt sygesikringsbevis, og »lægen« var den vikarklinik, regionen havde indrettet i byen.

»Heldigvis er jeg sjældent syg. Vi har kun haft brug for læge et par gange, bl.a. da min datter skulle have kørekort. Og jeg har selv været der én gang siden«, siger Betina Oggesen.

»Det værste ved vikarklinikken var, at man aldrig vidste, hvilken læge, man kom ind til«, siger Betina Oggesen. Lægen kunne være dygtig nok, men det var aldrig den samme. Man vidste aldrig, om man ville møde en mandlig eller kvindelig læge. Til gengæld vidste man, at man mødte en læge, der intet kendte til ens egen eller familiens baggrund eller historie.

»Ikke engang, når man kom derop, kunne de sige, hvem man ville komme til at tale med. Simpelt hen for ringe«, siger Betina Oggesen.

»Det var utrygt aldrig at vide, hvem man fik fat i, når man ringede. Jeg kan godt lide, at de ved, hvem jeg er, når jeg ringer og siger mit navn«, siger Betina Oggesen.

Som lægesekretær kender Betina Oggesen også forholdene i byens praksissektor og har kunnet holde et skarpt øje med, hvornår nye læger åbnede for tilgang. Redningen kom, da Næstveds nye, store lægecenter for nylig slog dørene op.

I dag er hun for første gang til en konsultation i huset og er glad - ikke bare for de moderne og venlige omgivelser, men også fordi hun selv har kunnet vælge den læge, som nu skal være hendes faste.