Tydeligere ansvarsområder og mere tid til patienterne

Da overlæge Jens Pagel, gynækologisk afdeling, Centralsygehuset i Næstved, blev kandidat for 28 år siden, var der typisk en til tre overlæger på en afdeling. Dengang var der ingen tvivl om, hvem der ledede afdelingen. Det var også muligt at tage flere beslutninger, uden at disse først skulle sendes omkring et udvalg. I dag er situationen en helt anden.

»Her på gynækologisk er vi ni overlæger. En er administrerende, to er sideordnede, resten er overlæger med vagt. Vi er alle nogenlunde lige gamle. Dette er en situation, som vi nok alle kan genkende, men hvem er egentlig lederen? For lederen adskiller sig ikke aldersmæssigt - ofte ikke fagligt eller ledelsesmæssigt fra den øvrige gruppe. Denne uklarhed skaber problemer, hvis vi ikke gør noget ved det«, siger Jens Pagel og fortsætter:

»Som overlæger bliver vi også frustreret over, at vi bruger urimeligt meget tid med at gå til møder. Det er en tid, der går fra patienterne. Tidligere blev meget afgjort uden møder, men i dag skal vi holde møder om de mindste ting, og det er hyppigt spild af tid«.

Funktionsbeskrivelser

Jens Pagel er, ved siden af sit job som overlæge, amtsrepræsentant for Overlægeforeningen i Storstrøms Amt. Fra dette arbejde kender han alt for godt til, hvordan uklare afgrænsninger af ansvarsområderne kan give anledning til personstridigheder. Når disse kører helt fast, bliver han tilkaldt, som bisidder for den anklagede part.

»Den enkeltes ansvarsområde skal skrives ned, for at gøre omfanget af dette klart. Mange føler, at de har et større ledelsesansvar, end de reelt har, og så kommer der uvægerligt sammenstød. Det er meget uhensigtsmæssigt.

Derfor er det oplagt at lave en rimeligt detaljeret funktionsbeskrivelse for de enkelte områder. Så ved hver enkelt, hvilket ansvarsområde man har, og hvor meget kompetence der er delegeret ud. Det er selvfølgelig et ansvar, som man skal stå til regnskab for. Vi skal hver have et ansvarsområde«, siger Jens Pagel.

Som overlæge ønsker man at være leder og have selvstændigt ansvar. Det fremgår da også af overenskomsten, at overlæger har et ledelsesansvar. Derfor er det vigtigt, at der reelt bliver uddelegeret et ansvarsområde og at dette er tydeligt afgrænset, så alle ved, hvor langt ansvaret rækker. Et tydeligt defineret selvstændigt ansvarsområde kan være et af de attraktive elementer, der kan tiltrække speciallæger med de ønskede kvalifikationer til de amter, der har svært ved at rekruttere speciallæger. Ansvarsområdet bør stå klart i funktionsbeskrivelsen, der også bør ligge klar, så snart en overlægestilling bliver besat.

»Det giver ansøgeren klarhed over, hvilken specialviden afdelingen ønsker, og hvor langt ens kompetence rækker«, siger Jens Pagel.

Akademisk sekretær

Overlægerne er gennem årene blevet pålagt flere og flere andre opgaver end patientbehandling. Det betyder i praksis, at der tages tid fra patienterne og den faglige udvikling på afdelingen. I dag skal der fx også findes tid til operationskodning, DRG-kodning, budgetoversigter, findes svar på diverse spørgsmål fra sygehusledelsen om budgetter, forbrug og produktivitet samt gås til møder på forskellige niveauer i systemet.

» Jeg synes, at for fx DRG-kodning grundlæggende er godt. Men det tager for lang tid og er af for uensartet kvalitet. Mig bekendt har man aldrig vurderet, hvor megen tid vi bruger på kodningen. Alene i vores afdeling bruger vi mindst 1-2 årsværk. Hvis afdelingen havde fået tilført ekstra ressourcer for at udføre DRG-kodning, var det en anden sag. Men da vi ikke har fået tilført øgede ressourcer, bliver tiden taget fra andre opgaver, herunder fra den tid, vi bruger på patienterne«, siger Jens Pagel.

Ofte bliver overlægen afkrævet svar og data, som han ikke umiddelbart er uddannet til at trække frem og analysere - og som overlægen ofte ej heller har den store faglige interesse i at bruge tid på. Derfor mener Jens Pagel, at en fremtidig løsning kan være, at der til afdelinger eller funktionsbærende enheder knyttes akademiske sekretærer, der kan løse disse administrative opgaver.

»En akademisk sekretær vil kunne opstille budgetter, trække de nødvendige tal ud af systemet og svare på de fleste spørgsmål fra administrationen. Det er hverken læge- eller sygeplejearbejde. De fremtidige funktionsbærende enheder, men også større afdelinger, kan have brug for dette, og mindre afdelinger kan slå sig sammen og deles om en akademisk sekretær. Det vil få os tilbage patienterne. Det er jo speciel vigtigt i en tid, hvor der er mangel på speciallæger«, siger Jens Pagel.

Lokalt FAS-kontor

Mængden af opgaver, som amtsrepræsentanten skal tage sig af, er også stigende i disse år. Foreningsmøder, personalesager, lønforhandlinger, afskedigelser, seniorordninger og i fremtiden måske kommende forhandlinger af ny løn, lægger beslag på en stor del af Jens Pagels timer. Sidste måned havde han i alt 21 sideløbende sager, og i en periode i efteråret var han ude af afdelingen i flere timer i gennemsnit hver anden dag. Det er stressende for den enkelte selv og trækker store veksler på kollegerne. Selvom det ulønnede job som amtsrepræsentant er spændende, er det krævende, og det er nødvendigt med opbakning fra kollegerne. For at lette amtsrepræsentanternes arbejde ser Jens Pagel det som en mulighed, at flere amter går sammen om et lokalt FAS-kontor, hvor de kan få den nødvendige støtte fra en akademisk medarbejder. Sundhedsforvaltningen eller fx en personaleafdeling vil således i den indledende fase af en sag kunne rette henvendelse til dette lokale kontor og få de nødvendige svar, så amtsrepræsentanten først bliver involveret senere i processen.

»Selvom vi får god støtte af FAS' sekretariat, så tror jeg, at vi kan have god gavn af et lokalt FAS-kontor. Den lokale medarbejder vil dermed også få et større lokalkendskab og kunne ekspedere sager hurtigere. Dette vil aflaste amtsrepræsentanten, som jo udfører dette arbejde for FAS sideløbende med en fuldtidsbeskæftigelse som overlæge«, mener Jens Pagel, der også forudser, at indførelse af ny løn vil kræve betydelig støtte fra FAS.

Vi skal ikke være funktionærer

Lægefaget er ved at blive et kvindefag. Det vil givetvis i årene fremover medføre nogle ændringer i ansættelsesforholdene, hvor flere læger bliver mere interesseret i at kombinere deltidsstillinger med mere familieliv, og måske vil der komme flere forskellige stillingstyper, end vi kender til i dag. Diskussionen om fremtidens overlægestilling er allerede i gang med krav om faste arbejdstider og bedre uddannelsesmuligheder. Nogle af disse krav finder Jens Pagel ikke er forenelige med det at være overlæge.

»Det kan godt være, at jeg lyder gammeldags, men jeg mener, at det er et fuldtidsjob at være overlæge. Ikke forstået på den måde, at du skal arbejde 24 timer i døgnet, men overlægejobbet er ikke et job, du kan lægge fra dig, når du går hjem. Man skal ikke tage en arbejdsuge på 37 timer så bogstaveligt. Hvis overlægestillingen bliver en almindelig funktionærrolle, mener jeg, at det er en uheldig udvikling. Der vil fx blive problemer med vores efteruddannelse. Den ligger jo, som det er nu, for det meste uden for den almindelige arbejdstid. Så kan vi jo mene, at det burde være arbejdsgiveren, der betalte vores efteruddannelse. Det er jo dem og specielt befolkningen, der har brug for det«, siger Jens Pagel.