2015 bød på over en million flygtninge i Tyskland - en enorm udfordring for det tyske sundhedssystem. Ugeskriftet har besøgt Berlin, hvor frivillige læger i skiftehold får forsyningen til at hænge sammen.
BERLIN. En gruppe afghanere ligger i soveposer under en lastbil, der huser en provisorisk tuberkuloseklinik. Hundredvis andre har i dagevis stået i kø i mudderet og ventet på at blive registreret, så de kan få deres asylansøgningspapirer, lidt velkomstpenge, et vaccinationskort og deres kvartalsvise "grønne sygesikringskort".
Forholdene her ved de stærkt overbebyrdede Sundheds- og socialmyndigheder i Berlin vidner om, at flygtningekrisen har fortjent sit navn - og at den langt fra er overstået. Alene i Berlin kommer der til stadighed 500-700 flygtninge om dagen - i løbet af 2015 landede ca. 100.000 flygtninge i den tyske hovedstad, mens hele landet modtog mere en million mennesker. Mestendels unge, men også udmattede, uvaccinerede og ofte stærkt traumatiserede mennesker.
"De sociale myndigheder og den berlinske senatsforvaltning har slet ikke haft greb om det enorme pres på registreringsstederne - eller på det medicinske behov, der opstår når tusindvis af udmattede mennesker med usædvanlige sygdomme samles på ét sted," siger Sascha Rudat, talsmand for Berlins lægekammer til Ugeskriftet.
"Det er helt afgørende at få skabt holdbare strukturer - både her og ude i de midlertidige lejre, hvor der bor tusindvis af mennesker under tvivlsomme hygiejniske forhold."
Efter nødråb fra netop Berlins lægekammer blev der i efteråret oprettet et Medical Point her ved de sociale myndigheder, drevet af frivilligt personale fra universitetshospitalet Charité og hospitalskoncernen Vivantes. Her har der været massiv opbakning fra frivillige sygeplejersker og læger - i løbet af de seneste måneder er store dele af den arbejdstid, som personalet lægger der, dog begyndt at blive aflønnet, understreger forretningsfører Andrea Grebe fra Vivantes.
"Ved Vivantes er der desuden ikke en eneste medarbejder, der tages ud af den regulære drift for at forsyne flygtningene. Pt. spørger vi heller ikke til, hvordan vi får omkostningerne dækket. Vi gør det bare."
Et stenkast fra det lille Medical Point står frivillige læger klar til at vaccinere de nyregistrerede. Ledsaget af tolke og med pjecer på bl.a. arabisk, kurdisk, urdu og farsi har her siden slutningen af september arbejdet tre læger ad gangen i to skiftehold. Med koncentreret og taktfast arbejde kan de vaccinere omkring 150-200 asylansøgere om dagen.
Allerede i sensommeren meldte mere end 800 erhvervsaktive og pensionerede læger sig som frivillige, hvormed behovet foreløbigt var dækket. Selvom det her - som i resten af Tyskland - har regnet med roser fra politikere og medier til de beredvillige tyske læger, er man efterhånden tvunget til at skabe mere langsigtede løsninger med fast personale. I denne proces peger stort set alle tyske lægeforbund og -foreninger opad: mod regeringerne i de 16 forbundslande og mod den tyske forbundsregering i Berlin.
"Vores sundhedsvæsen er indrettet til ikke-krisetider og har kort og godt ikke ressourcer nok til de nuværende udfordringer," siger Samir Rabbata fra Forbundslægekammeret.
"De statslige institutioner må ikke hvile på den enorme frivillige indsats. De har stadig ansvaret for hurtigst muligt at skaffe mere personale, så især modtageundersøgelserne kan gennemføres hurtigere," siger han og nævner den tyske asyllovs forskrifter om undersøgelse af alt fra lus over blodtryksmåling til serologiske undersøgelser for bl.a. mæslinger.
"Basisforsyningen i modtagecentrene afhænger både af samarbejdet med en lang række forskellige lokale praktiserende læger og nødhjælpsorganisationer. Desuden er der lejre stort set kun med kvinder - også mange gravide og med børn. I andre er der udelukkende unge mænd med helt andre lægelige behov. Derfor er der desværre ikke nogen nøglefærdig model for, hvordan vi kan tackle krisen," lyder det fra det tyske Forbundslægekammer.
Almenmedicineren Thomas Cronen arbejder fast som læge i et berlinsk sportsanlæg, hvor flere tusind flygtninge bor under tvivlsomme hygiejniske forhold.
Han ser sjældent dagens lys i disse mørke tider. Den primitive praksis er nemlig indrettet af ham selv og andre frivillige læger i et omklædningsrum under en af hallerne i den berlinske Olympia-park fra OL i 1936.
Som optagecenter huser hallerne flere tusind flygtninge. I reglen er de her dog kun få uger ad gangen, før de registreres som asylansøgere, fordeles mere permanent og får et sygesikringskort, som de i akutte tilfælde kan gå til almindelig praktiserende læge med.
I overgangsperioden er der stærkt brug for læger som den 33-årige Thomas Cronen. Efter en måned som frivillig i starten af efteråret - og dermed i begyndelsen af flygtningekrisen - er han nu ansat af hospitalsklinikken Charité, som har overtaget finansieringen af den lille klinik. Til sin store lettelse har han samtidig i mellemtiden fået selskab af to sygeplejersker og en frivillig børnelæge - sidstnævnte er måske den største mangelvare i den tyske flygtningekrise.
"Det er ret vildt, hvor hurtigt vi har fået kørt velfungerende rutiner ind i noget, som startede som ren improvisation og kaos. Vi har også fået skabt et godt netværk af læger i området, som vi kan trække på. Strukturelt og finansielt er der stadig mange åbne spørgsmål, men jeg er sikker på, at vi nok skal få greb om det," siger Thomas Cronen.
Et af hovedproblemerne er hygiejne og de usædvanligt tætte forhold, flygtningene lever under. "Alle infektioner løber selvsagt hurtigt rundt under disse forhold," siger Thomas Cronen.
"For nylig havde vi en kvinde med norovirus - hende fik vi isoleret for en enkelt nat i et lille rum med eget toilet, men i reglen er det ikke muligt. Ellers er det nok ikke så forskelligt fra den almindelige praktiserende læges hverdag: bronkitis, maveinfektioner, blærebetændelse og influenza," siger Thomas Cronen og peger på en liste fra Robert Koch Instituttet med usædvanlige sygdomme.
"Malaria, amøber, tyfus og endnu mere eksotiske ting, som vi skal holde øje med. Jeg har ogwså skullet læse lidt op på fænomener som fnat og tuberkulose, som jeg har oplevet to gange. Ellers er jeg ikke stødt på noget usædvanligt. Kun meget stor taknemmelighed."
