Artikel
Uddannelser til inspektion
20. nov. 2006
7 min.
Der sidder 13 læger rundt om det lange konferencebord. Ti af dem under uddannelse, de tre andre - to overlæger og en yngre speciallæge - er på besøg som inspektorer. Vi er på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling G på Amtssygehuset i Glostrup. Morgenkonferencen er netop slut. Men snakken går ivrigt over bordet. Nu handler det om de uddannelsessøgende lægers hverdag på afdelingen. Hvad synes de om den måde, deres uddannelse er tilrettelagt på, og hvilke problemer møder de eventuelt undervejs?
Spørgsmålene kommer fra de tre inspektorer, der skal evaluere uddannelsen på Afdeling G. Inspektorerne er udsendt på vegne af Sundhedsstyrelsen, og besøget skal munde ud i en rapport, som skal give Styrelsen og Det regionale råd for lægers videreuddannelse mulighed for at vurdere, om de kommende speciallægers uddannelse på Afdeling G lever op til målbeskrivelsen.
I løbet af dagen skal alle relevante parter i de yngre lægers uddannelse efter tur tale med inspektorerne. Ud over de yngre læger selv er det afdelingens faste læger, der fungerer som vejledere for de uddannelsessøgende læger. Ligeledes den uddannelsesansvarlige overlæge og afdelingens ledelse, repræsenteret af den ledende overlæge, oversygeplejersken og den ledende jordemoder. Samt en repræsentant for sygehusets ledelse, denne dag vicedirektøren.
Hvordan fungerer introduktionen til afdelingen? Er tilrettelæggelsen af lægernes operative uddannelse god nok? Får de uddannelsessøgende læger selv undervist nok - underviser de overhovedet? Hvor meget vejledning får de yngre læger af deres vejledere - og er vejledningen skemalagt eller mere ad hoc? Hvilke opgaver har UAYL'erne - de udannelsesansvarlige yngre læger - på afdelingen? Sådan lyder nogle af spørgsmålene fra inspektorerne.
Tredje inspektorbesøg
Det er ikke første gang, at Afdeling G har besøg af inspektorer. Besøget er det tredje på tre år. Årsagen er, at tidligere inspektorer har været kritiske over for den måde, afdelingen har tilrettelagt sin uddannelse på. I den seneste rapport anføres bl.a., at »For mange dage er den uddannelsessøgende det forkerte sted«.
Nu skal et tredje besøg afklare, om der er sket ændringer på de kritiserede punkter. De tre inspektorer er Tove Svarrer, overlæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling ved Aalborg Sygehus, Ole Mogensen, professor på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling ved Odense Universitetshospital, og Jane Lyngsø, afdelingslæge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling ved H:S Hvidovre Hospital. Over for dem sidder en blanding af yngre læger i introduktionsstillinger, blokstillinger og kursusstillinger.
»Lad os høre, hvad I synes om introduktionen til afdelingen,« lyder det indledningsvist fra inspektorerne. De seneste ankomne roser introduktionen til afdelingen - en af de bedste, de har fået.
Hvad med vejledningen - de faste lægers vejledning af de uddannelsessøgende læger - hvordan fungerer den? Her er der tilsyneladende tale om, at vejledningen foregår ret ad hoc-agtigt. F.eks. når man finder tid på fælles vagter eller tilfældigt mødes og lige har fem minutter. Skemalagte møder med vejledere synes at være undtagelsen. Der bliver noteret på inspektorernes blokke.
Inden inspektorbesøget har afdelingen udfyldt et selvevalueringsskema, hvor en række forhold omkring uddannelsen er blevet bedømt af alle afdelingens læger, både de faste og de uddannelsessøgende. Ingen steder er der sat kryds ved »Utilstrækkeligt« i bedømmelsen, men når det gælder f.eks. uddannelsesplaner for den enkelte yngre læge, erkender man, at der er behov for forbedringer. Det samme gælder de yngres lægers træning i selv at undervise.
»Hvorfor underviser I ikke? Der står i måbeskrivelsen, at det skal I,« lyder det fra inspektorerne.
Der kommer forskellige svar, som antyder, at afdelingen ikke endnu har fundet den rette model for de yngre lægers undervisning, og at de yngre læger heller ikke selv har presset voldsomt på.
Skal vi bytte operation?
Næste punkt gælder den operative oplæring. Her lyder meldingen fra de uddannelsessøgende læger, at der nogle gange skal udfoldes megen udholdenhed, overtalelse og kreativitet for at få de ønskede operationer.
»Nu har jeg sat en patient på til operation på din OP-dag - skal vi bytte?«, kan det lyde, når en af de yngre læger har fundet en patient, de gerne vil operere. Så skal de overtale speciallægen til at være assistent ved operationen. Ofte bytter de yngre læger med hinanden, fordi det er nemmere end at bytte med de faste læger, som har egne patienter.
På Afdeling G har man lige fået sygehusets kvalitetspris for sine gode læge-patient-forløb. Men netop det faste læge-patient-forløb kan gå ud over de yngre lægers mulighed for at operere:
Hvis en patient er startet i ambulatoriet hos en af afdelingens faste speciallæger, kan en af de uddannelsessøgende læger så operere patienten? For det første skal den yngre læge have tid i sit skema til at operere. Ellers skal der byttes vagt med en kollega. For det andet skal patientens faste læge være med på, at den yngre læge overtager operationen. Når operationen er i gang, skal den foregå inden for visse tidsgrænser. Er der ikke sket væsentlige fremskridt inden for 15 minutter, vil speciallægen typisk sørge for, at operationen kommer videre, hvorefter den uddannelsessøgende læge kan fuldføre operationen, fortæller Jens Jørgen Kjer, ledende overlæge på Afdeling G.
Selv om der er uddannelsesegnede operationer, er det derfor ikke sikkert, at de altid udføres af uddannelsessøgende læger.
Overrasket over kritik
For inspektorerne er tilrettelæggelsen af de uddannelsessøgende lægers operative oplæring et vigtigt punkt. Både fordi operationer er kritiske i det kliniske arbejde, men også fordi den tidligere inspektorrapport påpeger problemer her.
»Det er ikke rimeligt, hvis de uddannelsessøgende læger skal gå tiggergang hos de faste læger for at få lov at operere,« siger inspektor Jane Lyngsø ved mødet med vejlederne. Den udlægning falder ikke i god jord hos afdelingens faste læger, som ikke kan genkende billedet af tiggende yngre læger.
»Jeg er overrasket over kritikken af den operative uddannelse, for det første fordi jeg ikke har hørt den før, for det andet fordi jeg mener, at vi leverer en udmærket operativ uddannelse. Alle uddannelsessøgende læger har foretaget de operationer, de skal, når de forlader afdelingen, og vi har investeret i teknologi, som gør det muligt for de yngre læger at træne operativt,« siger Jens Jørgen Kjer.
Afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge er Lone Mouritsen. Hendes tilrettelæggelse af de unge lægers introduktion til afdeling får ros ved inspektorbesøget. Men der er også forhold, som ligger uden for hendes beslutningskompetence. Afdelingens uddannelsesprogrammer er opbygget i 2-4 ugers moduler i hver funktion. I sit operationsmodul er uddannelseslægen på operationsgangen hver dag, som operatør eller assistent, alt efter hvor lægen er i sit uddannelsesprogram. Men for at planerne kan gennemføres i dagligdagen kræves både fleksibilitet, vilje og tilstrækkelig bemanding.
»Vi har haft nogle odds imod os med underbemanding af læger i perioder, og ved at afdelingen på grund af ombygning har været spredt flere steder på sygehuset. Nu giver inspektorbesøget anledning til, at vi får diskuteret vores uddannelse, og jeg tror, at vores udfordring er at få de gode læge-patient-forløb til at fortsætte, samtidig med at vi får tilrettelagt et operationsprogram, hvor de uddannelsessøgende læger opererer så meget som muligt,« siger Lone Mouritsen.
Kritik men ikke surhed
Inspektor Ole Mogensen mener, at den operative oplæring er et »kardinalpunkt« i evalueringen af afdelingens uddannelse.
»Der bliver tilsyneladende brugt mange ressourcer blandt de uddannelsessøgende på at få de ønskede operationer. Det virker som et svært system at navigere i, og spørgsmålet er selvfølgelig, om man ikke kan lave et andet system, hvor de uddannelsessøgende ikke skal bruge så meget af deres tid på at skaffe sig de nødvendige operationer,« siger Ole Mogensen.
Gentagne kritiske inspektorbesøg kan medføre, at en afdeling bliver frataget uddannelsespladser. I nogle få tilfælde har meget kritiske inspektorrapporter også fået konsekvenser for den ledende overlæge.
Som afslutning på besøget mødes inspektorerne med afdelingsledelsen og den uddannelsesansvarlige overlæge. Inspektor Tove Svarrer samler op dagen: »Vi har besøgt en afdeling med en god stemning. Der har været kritik men ikke surhed. Det har ikke været negativt eller destruktivt men konstruktivt. Det er en afdeling med stort potentiale for uddannelse. Vi er klar over, at det er lidt af en kunst at få uddannelse og produktion til at gå op i en højere enhed, men man kommer ikke uden om at se på afdelingens arbejdstilrettelæggelse i relation til de uddannelsessøgende læger,« siger hun uden at løfte mere af sløret for, hvad inspektorrapporten kommer til at indeholde.
For enden af bordet har professor Gunnar Lose sat sig til rette med et æble. »Rart at se, at alle kan smile omkring bordet ...,« lyder det mellem to æblebidder.
Rapporten fra inspektorbesøget på Afdeling G kan studeres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk, så snart rapporten er modtaget i Sundhedsstyrelsen.
Hvad er et inspektorbesøg?
Inspektorordningen skal bidrage til kvalitetssikring og -udvikling af den lægelige videreuddannelse på uddannelsesafdelingerne ved landets sygehuse. En afdeling får besøg af speciallæger - inspektorer - og evt. en yngre læge - en juniorinspektor - ansat på sygehusafdelinger i andre uddannelsesregioner. Ud fra samtaler med afdelingens ledelse, de uddannelsesansvarlige læger, afdelingens faste læger, de uddannelsessøgende læger og hospitalets ledelse skal inspektorerne udarbejde en rapport med en vurdering af uddannelsen på afdelingen.
Der er omkring 580 uddannelsesafdelinger på de danske sygehuse, og inden udgangen af 2007 skal alle uddannelsesafdelinger helst have haft inspektorbesøg. Ordningen var ved sin start i 1997 frivillig men blev obligatorisk fra 2001. Deltagelse af juniorinspektorer kom til på visse specialer i 2002 - på forsøgsbasis. Alle har adgang til inspektorrapporterne via Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Læs mere på WWW