På flere sygehuse i videreuddannelsesregion Nord samles uddannelseslægerne årligt til 3-timersmøder for at komme med konkrete ideer til at gøre uddannelsen bedre: »De yngre læger er gode til at kigge ud over egen næsetip – og det er ikke en brokkeklub«, siger den uddannelseskoordinerende overlæge på Aalborg Universitetshospital. Op til 75 procent af ideerne bliver til noget.
Under 3-timersmøderne på Aalborg Universitetshospital i 2013 fremlagde de uddannelsessøgende læger mere end 200 initiativer til, hvordan patientforløb og samarbejde i teams i højere grad kommer i fokus. Af de 200 ideer er to tredjedele enten helt eller delvis implementeret.
På Aalborg Universitetshospital, Sygehus Vendsyssel og efterhånden også en del hospitaler i region Midtjylland afvikles årlige 3-timersmøder for alle uddannelseslæger. Lægerne får fri til møderne, er fri for hyler, og har de fri den dag i oktober kvartal, hvor mødet afholdes, får de løn for at deltage. Formålet med møderne er, at uddannelseslægerne inden for hvert speciale i tre timer uforstyrret kan drøfte, hvad de hver især og samlet kan gøre for at gøre kvaliteten af uddannelsen bedre. Det handler ikke bare om at producere en ønskeliste. Og det er der en pointe i.
„Ideen er, at uddannelseslægerne indbyrdes undersøger, hvad de selv kan gøre – f.eks. hjælpes ad med – uden at spørge om lov hos ledelsen. Dernæst hvad de gerne vil have opbakning til hos ledelsen. Vi bruger det som udgangspunkt for en innovativ forandring, fordi de uddannelsessøgende læger er de bedste til at komme med forslag til forbedringer. De besidder en masse viden, som organisationen kan have stor glæde af“, siger Susanne Nøhr, uddannelseskoordinerende overlæge på Aalborg Universitetshospital.
Hvert andet år er der fastlagt et tema, som uddannelseslægerne skal forholde sig til. „Uddannelse og arbejdstilrettelæggelse“ var emnet i 2011, mens det var „patientforløb og samarbejde i teams“ i 2013. Tidligere emner har været „de syv lægeroller“ og hvordan man i højere grad kan arbejde med rollen som akademiker, leder og administrator i den kliniske hverdag – parametre, der traditionelt scores lavt på over hele landet.
„Efterfølgende kunne vi på evaluer.dk se, at der målt på netop disse roller var sket en stigning på Aalborg Universitetshospital“, siger Susanne Nøhr.
I det hele taget er der en temmelig høj implementeringsgrad. Mellem to tredjedele og tre fjerdedele af de initiativer der sættes i værk på 3-timersmøderne bliver helt eller delvist implementeret.
„Én sagde til mig, at hvis overlægerne fik en tilsvarende mulighed for at sidde tre timer uforstyrret og drøfte noget, de brænder for – og tilmed ledelsens opbakning hertil – så ville det virkelig rykke“, siger Susanne Nøhr smilende.
IKKE EN ØNSKELISTE
3-timersmøderne blev udviklet tilbage i 2002 på det daværende Aalborg Sygehus, hvor Det Postgraduate Uddannelsesudvalg syntes, at der skulle ske noget nyt. De uddannelseskoordinerende yngre læger, der bliver klædt på til at være mødeledere, afrapporterer til de seniore læger og specialeledelserne. Disse udarbejder handleplaner og afrapporterer til hospitalsledelsen, hvor Susanne Nøhr læser med.
Efterfølgende kan man gå på nettet og der finde de aktuelle handleplaner inden for de enkelte specialer og dermed lade sig inspirere til nye tiltag i eget speciale.
Når vi får både uddannelseslægernes ideer og specialeledelsernes handleplaner, kan vi se, om der er noget, der bliver afvist af ledelserne. Og nej, det er ikke meget. Specialeledelserne er konstruktive og tager mange af ideerne til sig. Men det er jo ligesom en ønskeliste til jul – man får ikke det hele. Det er helt legitimt for ledelsen at argumentere for, at eksempelvis et ekstra vagtlag ikke kan lade sig gøre. Men mange af initiativerne handler om at udnytte krydspunkter med speciallægerne bedre samt om uddannelsesmiljø og kultur – at „man skal være bedre overfor hinanden“, siger Susanne Nøhr. Hvert andet år er emnet frit, som i 2014.
Susanne Nøhr: „Vi gør meget ud af at understrege, at det ikke bliver en brokkeklub. Vi er i forvejen en løsningsorienteret organisation, der er vant til at finde løsninger. Derfor beder vi dem om at tænke tilbage på, hvad de har gjort i tilsvarende situationer, og hvordan de kan overføre løsningen dengang til det problem, de står med i dag“.
Efter hvert 3-timersmøde udkommer der en lille rapport på glittet papir, der præsenterer forskellige temaer og således fungerer som videndeling på tværs af specialerne.
„Rapporterne skal ikke mindst ses som en tilbagemelding til uddannelseslægerne om, at vi værdsætter deres input og finder, at deres initiativer kan være en inspiration for andre. Og at dem, der er uddannelseslæger året efter skal forholde sig til, om det, deres forgængere har sat i værk, også er blevet til noget. Og om det fortsat er aktuelt“.
AT TÆNKE UD OVER EGEN NÆSETIP
For Susanne Nøhr er 3-timersmøderne et uundværligt supplement til inspektorrapporterne og evaluer.dk.
„Jeg ser møderne som en kvalitativ temperaturmåling, og den største værdi består i, at de yngre læger har medejerskab for at udvikle uddannelsesmiljøet. Og at de bliver taget alvorligt.
Jeg siger til de yngre læger, at selv om de kun er ansat her på sygehuset i et halvt eller helt år og f.eks. kun har en måned tilbage, skal de anerkende værdien af, at de med deres input kan være med til at rette op på uddannelsen til gavn for dem, der kommer efter dem. Og det gør de også: de tænker ud over deres egen næsetip“.
Faktaboks
Af de konkrete forslag til forbedringer fra 3-timersmøderne i 2014 kan nævnes pædiaternes paraply-ambulatorium, hvor en speciallæge sidder fri i ambulatoriet til udelukkende at supervisere yngre læger samtidig med, at studenterne kan overvære supervisionen. Øre-næse-hals-kirurgernes initiativ til et dobbeltspor for de forskellige subspecialer med to yngre læger og en superviserende speciallæge. Samt medicinernes (på matriklen i Dronninglund) feedback-konkurrence, hvor den læge, der giver mest feedback, vinder.
Da Ugeskriftet besøger Susanne Nøhr i begyndelsen af juni, er hun ved at lægge sidste hånd på rapporten på baggrund af 3-timersmøderne i 2014. Af denne fremgår det, at yngre læger på Aalborg Universitetshospital er gode til at tænke i helheder, men også at sygehusene generelt er pressede på driften, og at uddannelsen dermed også er under pres.
„Men mit mantra er, at drift både er patientbehandling og uddannelse“, slutter Susanne Nøhr.
LÆS OGSÅ
Dårlige matches er skyld i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
