Udenlandske læger trives dårligt i Sverige

MALMØ

Siden 1999 har det svenske Läkarförbundet haft et kollegialt lægenetværk til at fungere som rådgivere og samtalepartnere for læger, som af en eller anden grund har brug for støtte og hjælp. Omkring 130 læger er med i netværket, som fungerer på den måde, at medlemmerne kan kontaktes via telefon eller ved personlige møder.

»Vi har fået mange flere henvendelser fra udenlandske læger, som ikke har det særligt godt, og problemerne er nu af en størrelsesorden, så vi må gøre noget ved det«, fortæller Inger Löfvander, der er ansvarlig for Läkarforbundets kollegiale netværk.

Der er forskellige forklaringer på den tiltagende vantrivsel. De mest udbredte forklaringer på fænomenet er kommunikationsbrister og mangel på indsigt i, hvordan en læge traditionelt fungerer i Sverige.

Udenfor

Følelsen af at være udenfor og isoleret fører til usikkerhed i udførelsen af lægejobbet.

»Vi har fået at vide af de udsatte læger, at de føler sig usikre, når de skal udføre forskellige behandlinger, dvs. når de oplever, at de har nogle svenske lægekollegaers øjne på sig. Der er ingen tvivl om, at deres arbejdspræstationer bliver påvirket negativt af, at de ikke trives på arbejdspladsen, men der er ikke noget, som tyder på, at patienterne risikerer at få en dårligere behandling af den grund«, understreger Inger Löfvander.

Bekymringer og dårlig trivsel har ført til både langvarige depressioner og sygemeldinger blandt de udenlandske læger. En del oplever, at de bliver udsat for diskrimination på grund af deres fremmede baggrund.

»Vi har ladet Läkarförbundets jurister se på, om der er grundlag for at rejse sager om diskrimination, men det har ikke været tilfældet. Derfor er ingen af sagerne kommet for en domstol«.

Ifølge Inger Löfvander er mange af problemerne simpelthen opstået, fordi de rutinerede svenske læger oplever et stærkt pres og bliver stressede af at skulle afsætte den tilstrækkelige tid til at tage sig af de nye udenlandske kollegaer.

Inger Löfvander synes, at det er en ulykkelig situation. Det hele bliver værre af, at mange af de udenlandske læger har en masse problemer med i bagagen. En del er flygtet fra uroligheder, undertrykkelse eller krigslignende situationer.

Generationsspørgsmål

Läkarförbundet har noteret sig, at problemerne er mest synlige i de små byer, og at de ofte forekommer, når der er ældre læger på arbejdspladsen.

»Unge læger har en anden mentalitet. De er mere åbne over for forskellige samværsformer og er på forskellig vis mere vant til, at lægegruppen kan bestå af en meget blandet gruppe af læger med forskellige hudfarver og religion.

Inden for Läkarförbundet er der en forening af udenlandske læger i Sverige, som arbejder med forskellige modeller til at integrere de udenlandske læger på de svenske arbejdspladser.

»Det handler om at øge opmærksomheden på problemet ude på arbejdspladserne. Cheferne må selv tage sig af, at introduktionen for de udenlandske læger bliver bedre. De må sørge for en bedre modtagelse og sikre, at kollegaerne er velforberedte på, at der kommer en ny læge med en anden baggrund.«

Mentorordning

I det sidste halve år har Läkarförbundet kørt et mentorprojekt, hvor udenlandske læger har fået hjælp af andre læger med spørgsmål, som de ikke har ønsket at drøfte med deres chefer.

Mentorerne er i dag udelukkende læger med en svensk baggrund.

»Problemerne kan spænde vidt, lige fra sprogvanskeligheder til hvordan man skriver en journal, eller hvordan rutinerne er i akutmodtagelsen eller på klinikken. Både mentorerne og de udenlandske læger er meget tilfredse med ordningen, som i øjeblikket er genstand for en evaluering.

I løbet af forsommeren 2005 vil Läkarförbundet afholde en uddannelsesdag om udenlandske læger.