Skip to main content

»Udfordringen er at bevæge sig fra gamle gøremåder til nye«

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

23. nov. 2012
4 min.

Hvad overraskede dig mest i WSD-resultaterne?

»Effekten på mortalitet var helt tydelig. Det havde vi ikke forudset. Jeg kan se, hvordan det logisk kunne forekomme, men vi regnede ikke med, at det ville være så tydeligt og slet ikke over så kort en periode - 12 måneder«.

Hvordan var reaktionen på resultaterne i Storbritannien?

»Politikerne reagerede meget positivt. De var meget interesserede i resultaterne som en måde at fremme telemedicin i Storbritannien på. De var enige i, at det var bedre at få resultaterne offentliggjort uafhængigt i peer review'ede tidsskrifter i stedet for, at de fremlagde dem. Det ville være blevet mødt med mistanke og skepsis«.

Kunne resultaterne anvendes i f.eks. Danmark, eller bør andre lande foretage deres egne WSD-undersøgelser?

»Jeg synes, der er et reelt spørgsmål omkring flere studier. Har vi brug for flere - især flere små - undersøgelser? Behøver man endnu et randomiseret, kontrolleret forsøg? Har hver kulturgruppe behov for sit eget studie? Jeg synes, man skal bygge oven på evidensen og gerne på tværs af nationale grænser«.

Hvad med risikoen for, at telemedicin forringer patienternes livskvalitet og fører til isolation og ensomhed?

»Der er også den anden formodning: At patienternes livskvalitet vil forbedres dramatisk. WSD-resultaterne understøtter ingen af dem. Der er ingen forskel, hvad angår livskvalitet«.

Hvad var effekten på de deltagende praktiserende læger?

»Vores data viser, at der ikke var nogen ændringer i deres arbejdsbyrde, selv om nogle af dem havde opfattelsen af, at den var blevet større. Studiet viste ikke nogen effekt på antallet af konsultationer. Telemedicin har potentialet til fjerne, hvad jeg kalder rituelle aftaler - hvor man siger til patienterne: kom tilbage om seks måneder. Som om mennesker bliver syge til en bestemt tid. Med denne model kan man faktisk være i stand til at vurdere, hvem der behøver hjælp hurtigt. Men disse ting er transformerende. Udfordringen er at bevæge sig fra gamle gøremåder til nye. Og som sundhedsprofessionelle har vi indgroede arbejdsvaner, og vi vil ikke have dem forstyrret. Det tager mange år i Storbritannien at få oversat god evidens til sædvane«.

Og patienterne. Hvordan reagerede de?

»Der er en andel, som faktisk afviser telemedicin. Nogle mener, at det vil begrænse deres adgang til at se deres læge. Folk er meget mistænksomme over for, om det er et nedskæringstiltag. I studiet følte nogle, at teknologien var meget svær. Nogle - lidt over 6 pct. - afviste udstyret, efter at de havde prøvet det. Flertallet af patienterne accepterede og brugte det telemedicinske udstyr med glæde«.

Telemedicin må ændre forholdet mellem læge og patient?

»Det har potentialet til at indføre overvågning i patientbehandlingen. I stedet for at være en, der støtter sine patienter, kan du blive en, som overvåger, om de tager deres målinger. Men på den anden side siger patienterne, at telemedicin er fantastisk, fordi de ikke behøver at vente på at komme til lægen. Men hvis folk får mistanke om, at du prøver at give dem en dårligere behandling, bliver det vanskeligt at indføre det i den almindelige behandling«.

Whole System Demonstrator

  • Whole System Demonstrator-projektets telemedicinske del - der er også en, der vedrører hjemmepleje - omfattede 3.230 patienter med hhv. diabetes, KOL og hjertesygdom samt 179 praktiserende lægeklinikker i tre områder: Newham, Kent og Cornwall. I alt 1.605 patienter - interventionsgruppen - fik telemedicinsk udstyr, og 1.625 udgjorde kontrolgruppen.

  • De telemedicinske patienter foretog selvmonitorering og indrapporterede målinger, som de normalt ville have fået foretaget hos lægen, elektronisk i et system, som de deltagende praksisser havde adgang til. Kontrolgruppen blev behandlet på almindelig vis.

  • Studiet forløb over 12 måneder.

  • Mens dødeligheden var 4,6 pct. i interventionsgruppen, var den næsten det dobbelte, nemlig 8,3 pct., i kontrolgruppen.

  • Hvor 43 pct. af interventionsgruppen blev indlagt på hospital, var tallet for kontrolgruppen lige over 48 pct.

  • Patienterne i interventionsgruppen tilbragte 4,87 dage i gennemsnit på hospitalet, mens dem i kontrolgruppen brugte 5,68 dage. Behovet for at kontakte skadestue eller akutmodtagelse var også mindre i interventionsgruppen,

  • Resultaterne er publiceret i BMJ [1].


Referencer

  1. Steventon A, Bardsley M, Billings J et al. Effect of telehealth on use of secondary care and mortality: findings from the Whole System Demonstrator cluster randomised trial. BMJ 2012;344:e3874 doi: 10.1136/bmj.e3874.