Udfordringen fra bekymringskulturen

Sundhedsvæsenet står over for en betydelig udfordring fra »bekymringskulturen«. Den betyder på den ene side, at store befolkningsgrupper vil være mere lydhøre over for sygdomsforebyggelse. Men den betyder også, at efterspørgslen efter forebyggende undersøgelser og ikke mindst screening vil fortsætte med at stige, og private udbydere vil medvirke til denne stigning. Tilbud om screeninger er blevet big business, og mulighederne vil eksplodere i de kommende år. Det vil blive muligt at screene for næsten hvad som helst. Derfor er der brug for at skabe nogle professionelle miljøer omkring screening, og der er brug for, at den information, der gives til befolkningen om screening, bliver mere konsistent og afbalanceret, end tilfældet er i dag.

Det var nogle af konklusionerne på en konference om screening, som Lægeforeningens Sundhedskomite holdt i forløbne uge. Den var i øvrigt præget af den fortsatte uenighed, der er mellem fagfolk om screeningens velsignelser. Nogle mener, at screeningsprogrammer har udviklet sig til skydning efter gråspurve med kanoner. Succeskriteriet for programmerne er blevet, hvor mange der deltager, ikke altid hvor megen ekstra sundhed, de skaber. En deltager på konferencen gik så vidt som til at mene, at brugen af screening i dag er på kanten af lægeløftets bestemmelser om, at det er lægens opgave først og fremmest at tage sig af syge mennesker og i øvrigt tage hensyn til prioriteringen af ressourcerne. Andre mener, at screening rigtigt anvendt har et stort sundhedsmæssigt potentiale, når blot patienterne er godt informeret om fordele og ulemper, og at de indgår frivilligt i screening.

Givet er det, at der er problemer med informationen i forbindelse med nogle af de nuværende screeningsprogrammer. Op til konferencen offentliggjorde Nordic Cochrane Center i BMJ en undersøgelse af informationsmaterialet til deltagerne i mammografiscreening i syv forskellige lande, deriblandt Danmark. Den viste, at det materiale, som kvinderne modtager, generelt er mangelfuldt eller direkte overdriver fordelene ved screening. Det er bl.a. information om konsekvenserne af de falsk positive svar, som er mangelfuld. En deltager viste, at screening af 1.000 kvinder gennem ti år forhindrer ét tilfælde af brystkræft, men gennem denne periode vil mindst 100 af kvinderne få et falsk positivt svar med alt, hvad det indebærer af usikkerhed og angst.

Der blev argumenteret med, at screening i højere grad skal være individorienteret. Den skal ikke kun rettes mod store brede befolkningsgrupper, men især mod højrisikogrupper, fx grupper, der kan være belastet af arveligt betingede sygdomme. Der mangler prioritering på området, og der mangler nationale programmer, som bl.a. vil være bedre i stand til også at klare informationsopgaven. Lov om patienters retsstilling sikrer i dag, at befolkningen har ret til at få en fuldstændig uvildig og balanceret information om væsentlige fordele og ulemper.

Denne information kunne gives af et uvildigt nationalt råd, som udstikker overordnede, uvildige retningslinjer for information til borgere, der bliver inviteret til screening. Det har forsker i almen medicin John Brodersen og formanden for Etisk råd Ole Hartling foreslået. Lægeforeningens Sundhedskomite støtter denne tanke, og vi vil selv fortsætte arbejdet med at klarlægge informationsproblemer og prioriteringer inden for screeningsområdet.