Sygehusene er hjørnestenene i udredningsgarantien, der netop er trådt i kraft. Henover sommeren har de knoklet og spenderet for at afvikle ventelister. Nu skal de forsøge at holde tempoet og sørge for at alle patienter er udredt inden for 30 dage.
Det kommer til at holde hårdt i en del specialer.
Faktaboks
Da sundhedsminister Krag sidste år lancerede den nye udredningsgaranti, udpegede hun diagnostiske centre til at være hjørnestenene. Det bliver de ikke. Det bliver de enkelte sygehusafdelinger. De diagnostiske centre er til patienter, der måske har kræft, lyder det fra Region Nordjylland, der har den største udbygning af diagnostiske centre:
»Det har vist sig, at sammenhængen (mellem diagnostiske centre og udredningsretten, red.) ikke var så direkte, idet en meget stor del af de patienter, der
vil blive omfattet af udredningsretten, er monofaglige, og hvor der derfor ikke er ‚hjælp at hente‘ i de diagnostiske centre«.(referat fra møde i regionsrådet i RN 25. juni.)
Bolden er altså havnet på sygehusafdelingerne, som nu skal have blikket stift rettet på, at patienterne er udredt inden for 30 dage. Det er deres ansvar. Kun en faglig begrundelse kan give en undtagelse fra de 30 dage.
Regionerne synes at have taget en dyb indånding, da den nye garantis konsekvenser tegnede sig for dem.
»Garantien kræver stor omstilling på hospitalerne«, lød den ualmindeligt ligefremme embedsmandsvurdering i et notat til Region Midtjyllands regionsråd.
Det vil få »markante virkninger på hospitalsdriften«, konstaterede Region Hovedstadens embedsmænd i et tilsvarende notat.
Embedsmændenes vurdering bekræftes i virkeligheden.
»Før var det alene kræftpatienter og patienter i andre pakkeforløb. Nu er det alle patienter, der skal udredes inden for en bestemt tid. Det bliver svært«.
Sådan lyder vurderingen fra leder af medicinsk gastroenterologi, overlæge Inge Nordgaard-Lassen. Hun har overblikket fra Danmarks største gastroenhed, hvor medicinske og kirurgiske mave-tarm-sygdomme er samlet, på Hvidovre Hospital. Afdelingen har samlet speciallæger i alle specialets afskygninger, så behovet for at henvise patienter til andre afdelinger bliver næppe så stort. Alligevel tror hun, at det bliver vanskeligt at overholde garantien.
»Der er flere udfordringer i det. Først skal vi have patienten ind. Specielt medicinske patienter har ofte brug for mere udredning, fordi det ikke er givet på forhånd, hvad de fejler. De kommer ind med uspecifikke symptomer som diarré eller mavesmerter. Her kan vi sjældent med en enkelt undersøgelse sige, hvad det drejer sig om. Og udfordringen bliver at få det koordineret, så vi holder os under de 30 dage«.
Udfordringen er taget op på afdelingen. Først og fremmest er der her – som så mange andre steder – en venteliste, der skal afvikles. Region Hovedstaden har – som de øvrige regioner – sat ekstra penge af til det.
»Vi har lavet en beregning på, hvad der er brug for. Vi har omkring 800 nyhenviste patienter om måneden. Efter sommerferien har vi en pukkel på godt 800 patienter, som kommer til at vente mere end 30 dage på en udredning. For at få den pukkel ned, vil det koste 1, 2 millioner kroner i drift og løn til ekstra personale. Min vurdering er, at der vil gå nogle måneder, før puklen er afviklet, fordi vi ikke kan ansætte nye læger og plejepersonale til at klare de ambulante spor«, siger Inge Nordgaard-Lassen.
Der er også sket noget. Men læger og afdelingsledelse mener ikke, at man varigt kan have en udredningsfrist uden at øge kapaciteten:
»Vi kan godt afvikle puklen – men skal vi generelt leve op til garantien, hvilket vi ønsker, må vi have en varig kapacitetsforøgelse. Vi mangler personale og lokaler til at etablere den nødvendige buffer, som skal til. Patienter kommer som bekendt i bølger«.
Med den nye garanti er der sat fokus på udredningen. Også her i Gastroenheden, hvor de månedlige statistikker bliver studeret nøje.
»Vi analyserer, hvilken type patienter der venter, og det justerer vi lægernes ambulatorietid efter. Vi har således øget vores muligheder for at tage os af de ventende patienter, og fremover vil vi se, om vores kapacitet præcist afspejler den type patienter, der henvises til os. Ser vi f.eks., at der kommer mange patienter med tarmbetændelse, vil vi sætte flere lægetider af til den type. Og dermed måske færre til patienter, der skal udredes for leversygdom eller bugspytkirtelsygdom. Det kan blive nødvendigt at rykke lidt rundt på lægers dagligdag – men det er en vanskelig proces, når der skal tages højde for de enkelte lægers specialfunktioner«.
Det lyder da, som om det er til at have med at gøre?
»Det er det nok ikke helt, og det gør situationen vanskelig, at vi ikke har et overvågningssystem, så vi ikke kan lave en aktuel overvågning af antallet af diagnoser, der kommer til os«.
Indtil videre har afdelingen ansat en ekstra sekretær til at holde øje med forløbene.
»På den måde kan vi simpelt gå ind og se, hvor vi skal prioritere og sørge for at få booket de relevante tider til ambulatorium og undersøgelser«, siger hun.
Hvad hvis I ikke kan opfylde garantien?
»Som afdeling vil vi gøre, hvad vi kan, for patienten. Vi har en forpligtelse til at leve op til rettighederne. Men går det ikke, må vi have fat i rådgivningen på Rigshospitalet for at få patienterne videre til et andet hospital. Men jeg vil tro, at de fleste hospitaler, i hvert fald i en overgangsperiode, vil have svært ved ikke at have en ventetid. Alle hospitaler har samme udfordring, som vi har. Vi vil også kunne bruge private klinikker, men mange af vores ting skal ordnes af de speciallæger, som vi har på afdelingen«.
Hjerteområdet er kendt for at være plaget af lange ventetider på udredning. I august viste tal fra Sundhedsministeriet at over 3.000 patienter – uden for hjertepakkerne – i maj ventede over 30 dage på at få foretaget en ekkokardiografi.
Det får overlæge på hjerteafdelingen på OUH og formand for Hjerteforeningen, Henrik Steen Hansen, til at tvivle på, at hjerteafdelingerne kan overholde garantien fra 1. september:
»Når man på så sent et tidspunkt har så stor en pukkel, som venter på en væsentlig undersøgelse for at få stillet en diagnose, er det urealistisk at tro, at man pr. 1. september har fået afviklet puklen, så garantien kan komme til at fungere pr. 1. september«, siger han.
»Det er et problem, som vi har påpeget gennem lang tid, og vi har opfordret til, at man så på andre løsninger såsom at udnytte ledig kapacitet i andre rammer, f.eks. privathospitaler og praktiserende speciallæger«.
Problemet er kapacitet, forklarer Henrik Steen Hansen:
»Flere overlever og lever med en hjerte-kar-sygdom, så der har været aktivitetsøgning, bl.a. fordi disse patienter har behov for kontrol. Så der er brug for en varig større kapacitet og/eller at arbejde uden for normal arbejdstid. Det gør vi på OUH, hvor puklen er mindre end andre steder«.
Faktisk er puklen på OUH så lille, at der på opgørelsen fra Sundhedsministeriet ikke var nogle patienter uden for hjertepakkerne, der skulle vente mere end fire uger på en ekkokardiografi.
Forventer du dermed, at I er på omgangshøjde, eller vil garantien medføre fortsat ekstra aktivitet?
»Vi forventer et fortsat behov for at omorganisere, fordi der er flere patienter. Det er aftalt med ledelsen, at vi arbejder uden for normal arbejdstid, og det bliver vi i første omgang ved med. Region Syddanmark har meget fokus på udredningsgarantien og vi er bedt om at gøre næsten hvad som helst for at overholde dem og der er brugt resurser på det«, siger Henrik Steen Hansen.
