Udsigt til Stille dage i Herning

Et lægemøde med flere potentielle minefelter ser nu ud til at blive mere fredeligt, end mange havde ventet.

Lægemødet i 2002 var så hårdtpakket, at det ikke levnede mange nye emner til dette år. Lange debatter på en række politikområder - forskning, videreuddannelse, efteruddannelse, lægekultur og Ugeskriftet - kunne lægges i seng, mens strukturdiskussionen kunne skydes i gang.

Og den kører videre på dette års Lægemøde.

Ingen sammensmeltning

Det, som denne gang kunne blive et hedt debatemne, nemlig lægekredsforeningernes fremtid, vil dog i nogen grad blive bremset af, at regeringens strukturkommission, der skal komme med et bud på amternes og kommunernes fremtid, først afleverer sin rapport senere i år.

Indtil det sker, og før vi ved, om det ender med fem, syv, ni eller flere storamter eller regioner, giver det ikke megen mening at kaste sig ind i lidenskabelige debatter om lægekredsforeningernes fremtidige antal. »Det er ikke os, men Strukturkommissionen, der afgør det«, er holdningen i DADL's top.

Den »Operation Konvergens« eller udvikling i retning af en enheds-lægeforening, som især FAYL har presset på for, er dog ikke helt afgået ved døden.

Det kan måske se sådan ud, efter at delforeningerne har fastslået, at de hver især vil beholde forhandlingsretten for deres medlemmer.

Men integrationen mellem delforeningerne har også andre aspekter: Det dobbeltarbejde, der hidtil er foregået i 3-4 sekretariater og lægekredsforeningerne på overenskomst-, regnskabs- og økonomiområdet, personaleforhold og it, skal slankes, og arbejdsdelingen effektiviseres, så medlemmerne kan sikres eksperthjælp, selv om eksperten er ansat i én delforening, og medlemmet tilhører en anden. De første skridt er allerede taget. Når en overlæge fremover ringer til Lægeforeningen for at få vejledning i skatteforhold, vil det fx være en konsulent fra FAYL, der står for vejledningen. Bølgerne kan komme til at gå højt på et beslægtet, men mere in-ternt område af strukturdiskussionen, nemlig Lægeforeningens økonomi og spørgsmålet om kontingentets størrelse.

FAYL har ønsket, at sidste års ekstraordinære kontingentforhøjelse på 150 kroner skal rulles tilbage. Det har Læge-foreningen imødekommet ved at foreslå en kontingentstigning, som er mindre end pristalsreguleringen, men som FAYL ser det, bliver der »kun« tale om en real-krone-kontingentnedsættelse på 130 kroner. Lægeforeningen har således givet, hvad FAYL betragter som en delvis imødekommelse, men i modsætning til sidste år er der ikke indgået et budgetforlig før Lægemødet, og der kan med sikkerhed ventes en del debat om de 20 kroners forskel.

Lægemødet skal slankes

I øvrigt skal der i Herning træffes en konkret beslutning på grundlag af strukturdiskussionen, som er ganske vidtrækkende: Når Lægemødet igen i år holdes i Herning, skyldes det bl.a., at det er vanskeligt at finde hotelkapacitet og mødelokaler, der kan rumme det store repræsentantskab og de mange gæster. Hvis et forslag fra hovedbestyrelsen om at slanke repræsentantskabet bliver vedtaget, skal der fremover kun vælges en repræsentant for hver 150 medlemmer, hvor tallet i dag er 100 medlemmer. Det vil ikke alene give repræsentantskabet en mere håndterlig og fleksibel størrelse; det vil også medføre mærkbare økonomiske besparelser, idet den årlige »demokratiske driftsudgift« til hovedbestyrelse og repræsentantskab beløber sig til 7 millioner kroner.

Under strukturdebatten hører også de 17 lægekredsforeningers fremtid. Det bliver ikke i år, at det fremtidige antal skal besluttes. Her må man fortsat afvente regeringens strukturkommission, men dens anbefalinger om fremtidens amts- og sygehusstruktur vil til gengæld kunne sætte en radikal omvæltning på dagsordenen: Færre amter vil også betyde færre lægekredsforeninger.

Debatemner

Selv om regeringens strukturkommission stadig arbejder, har arbejdet allerede sat sine første skud, eller måske snarere: vildskud. Det drejer sig om Indenrigs- og Sundhedsministeriets forslag til strukturkommissionen om at placere almen praksis i storkommuner med 20.000-50.000 indbyggere med hver ca. 20 praktiserende læger.

I sin mundtlige beretning vil Læge-foreningens formand, Jesper Poulsen, skarpt kritisere dette forslag for at undervurdere lægers behov for faglig udvikling, fordi så små grupper umuligt kan udgøre et bæredygtigt grundlag for efter- og videreuddannelse, kvalitetsudvikling osv. Rent bortset fra, at det modvirker arbejdet på at skabe bedre sammenhæng i behandlingsforløbene, når man placerer sygehuslæger og praktiserende læger i hver sit system. Her vil være grundlag for en debat, som ikke kun angår de praktiserende læger, som forslaget umiddelbart berører, men også sygehussektorens yngre læger og speciallæger.

En række af beretningerne fra Læge-foreningens forskellige udvalg byder også på oplagte diskussionsemner: Etisk udvalg har siden sidste møde haft to stærkt kontroversielle sager på sit bord, begge med udgangspunkt i etniske forskelle: Den ene af de to sager, som udvalgsformand Hans Buhl vil fremlægge, drejer sig om »Den nazistiske nyresten« på Amtssygehuset i Gentofte, og den anden er sagen, hvor en kommunelæge blev pålagt at undersøge, om en mindreårig, somalisk pige var blevet omskåret. Begge sager vil utvivlsomt blive grundigt diskuteret - ikke mindst sagen fra Gentofte: På sit repræsentantskabsmøde i sidste måned besluttede FAYL nemlig at bringe sagen op på vegne af den bagvagt, der blev pålagt at tilse den nyrestensplagede nazist, som nægtede at have noget at gøre med forvagten, en iransk kvinde, som han anså for at være »et dyr«.

Attestudvalget vil gerne diskutere de konflikter, der kan opstå, når lægen - ofte under pres fra patienten og dennes fagforening - skal udstede den lægelige dokumentation for en fortsat sygemelding. Der nævnes eksempler på, at en fagforening over for lægen »tager forbehold for en eventuel erstatningssag«, hvis lægen ikke sygemelder deres medlem, som derfor lider et økonomisk tab.

Omvendt har udvalget mødt eksempler på, at arbejdsgiveren opfatter den lægelige sygemelding som »partisk og forudsigelig«.

Men lægen kan nu engang kun sygemelde, hvis patienten er uarbejdsdygtig på grund af sygdom - ikke, hvis patienten fx beretter om problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Attestudvalget ønsker ikke, at lægen skal fungere som en slags kontrolinstans for arbejdsgiverne, som hellere burde benytte tro og love-erklæringer, sådan som Helbredsoplysningsloven giver mulighed for. I det hele taget burde såvel den ansatte som arbejdsgiveren være forpligtet til at kontakte hinanden for at drøfte den arbejdsmæssige situation tidligt i et sygdomsforløb, evt. med inddragelse af en arbejdskyndig læge fra revaliderings- eller arbejdsmedicinsk klinik eller BST. Måske kunne det også bidrage til at undgå unødigt lange sygeperioder, mener udvalget.

Lægemødet 2003 byder i øvrigt på en ægte nyskabelse: Sidste år var hele mødet for første gang åbent for pressen, og i år er også alle bilagene tilgængelige for offentligheden. I år er Lægef oreningen gået et skridt videre i retning af åbenhed, idet medlemmerne - og alle andre - nu kan læse alle mødets officielle baggrundspapirer, regnskaber og budgetter på foreningens hjemmeside.