Udvandrerne

WARSZAWA - Der hænger et Danmarkskort på væggen,og opslagstavlen er fyldt med fotos fra Danmark - Storebæltsbroen figurerer f.eks., og der er sågar enkelte motiver fra Grønland. En stor planche forklarer, at »ser« er »ost« på dansk, og at »maslo« hedder »smør«. Men heldigvis er der også ting på dansk, der ikke er så anderledes - »wino« hedder stadig noget, der ligner: nemlig »vin«.

Her på det svenske rekrutteringsfirma Paragonas polske »campus« i Warszawas sydøstlige udkant sidder en række mennesker og terper danske verber og øver udtale dagen lang. De studerende er lokale læger på vej til Danmark. Tyve stykker er p.t. i færd med det intensive sprogkursus, som skal sætte dem i stand til at fungere som læger i det danske. Undervisningen er en blanding af alment sprog og lægesprog, og det hold, som Ugeskriftet besøger en dag i juni, er f.eks. i gang med oplæsning fra en journal og med læge-patient-rollespil.

Det fremgår, at en del har problemer med det berømte bløde danske »d« og andre særheder, men generelt taler de polske studerende forbløffende godt og flydende dansk efter kun fire måneder. Det får de helt sikkert også brug for. Ikke mindst de af lægerne, som skal ud i almen praksis og møde alle mulige patienter med allehånde lidelser.

For første gang er der folk på holdet, som skal være praktiserende læger i Danmark. Jerzy Grycel på 44 er en af dem. Han har særdeles gode grunde til gerne at ville udvandre til Danmark. Her arbejder hans kone - som er speciallæge - allerede, ligesom parrets to teenagebørn går i skole i Danmark.

Til september støder Jerzy Grycel til familien i Farsø, og det er meningen, at han skal tilknyttes en lægepraksis i Løgstør. Først skal han dog gøre sig mere bekendt med det danske sundhedsvæsen - og finpudse sproget, naturligvis - ved at arbejde et år på det lokale sygehus og derefter seks måneder i almen praksis. Derefter bliver han praktiserende læge på lige vilkår med danske kolleger og kan f.eks. købe sin egen praksis, hvis han ønsker det.

I alt kommer der syv praktiserende læger fra Polen til Danmark til efteråret.

Arbejdsvante læger

For det stadig mere effektivitetsfikserede danske sundhedsvæsen må man sige, at det får nogle læger tilknyttet, som virkelig ved, hvad det vil sige at arbejde med mange patienter og i mange timer.

»I Polen arbejdede jeg sammen med en anden praktiserende læge og min kone, der er uddannet børnelæge. Og vi havde 5.000 patienter«, siger Jerzy Grycel. »Det var ikke unormalt at have 50-60 patienter hver dag«, siger han.

Det hører med, at det er meget almindeligt for polske læger at have flere job. En sygehuslæge kan f.eks. arbejde på en privat klinik ved siden af, samtidig med at han/hun tager mange vagter. I sammenligning virker danske arbejdsbetingelser som meget mere velregulerede.

Men der er også andre ting, der trækker Jerzy Grycel til Danmark. »Der er flere muligheder for at udvikle mig professionelt. Der er også større chancer for mine børn, hvis de får en uddannelse i Danmark. Og så er der naturligvis de bedre økonomiske muligheder«, siger han.

Ifølge det polske læge- og tandlægekammer - de polske lægers officielle organisation - kan timelønnen på f.eks. et hospital i det offentlige system ligge helt nede på 14 kroner, mens man med private patienter kan få omkring 210 kroner. Med en så intensiv indsats er man i stand til at tjene gode penge, men i sammenligning er danske arbejdsforhold betydeligt mere imødekommende over for balancen mellem arbejde og fritid, og man kan klare sig økonomisk med ét job.

En fremtid i et land, der den seneste tid har fået alvorlige brud på sit image som imødekommende og tolerant, afskrækker ikke Jerzy Grycel. »Jeg tror ikke, at det er så stort et problem for polakker. Vi er ikke muslimer. Vi ligner danskerne«, siger han.

Job til ægtefællen

Paragona har formidlet 70 polske læger til Danmark siden 2003/2004, og det er endnu for tidligt at vurdere, om de integreres i det danske samfund og bliver i landet på langt sigt, eller om de vender tilbage til Polen igen. Indtil videre er kun fem vendt hjem igen.

Men baseret på hidtidige erfaringer - Paragona formidler desuden til Storbritannien og gør det også til Sverige via et separat selskab - er den største hindring for, at udvandringen går godt, at ens medfølgende ægtefælle ikke kan få job.

»Arbejdet er de fleste vældigt fornøjede med. Børnenes skole er heller ikke noget stort problem. Men det er det, hvis en medfølgende kone eller mand ikke får job«, siger Paragonas studierektor i Polen, Catharina Ringer.

Derfor udvælger firmaet ofte lægepar blandt ansøgerne. Et sådant er Kasia og Piotr Schulz, som begge skal starte i en introduktionsstilling i psykiatri i Danmark til september.

»Det er meget svært at være læge i Polen. Der er ikke så mange penge fra det offentlige system. Vi har en lille søn. Vi tror, at Danmark er et godt sted at have børn«, siger Kasia Schulz.

Og i forhold til den temmelig rå kapitalisme, som findes i Polen efter kommunismens fald, virker Danmark som et trygt sted. »Med jeres velfærdssamfund virker danskerne nærmest mere ,socialistiske` end polakkerne«, siger Piotr Schulz og laver anførelsestegn med fingrene.

De er begge indstillet på at udvandre til Danmark »for good« og repræsenterer dermed et tab for det polske samfund på flere årtiers ekspertise. De er begge 27 år gamle.

Tab for Polen

Spørgsmålet om en hjerneflugt fra Polen til lande, som er mere velstående, men som ikke formår at uddanne og fastholde læger nok selv, er ømtåleligt.

»Endnu har der ikke været nogen stor offentlig debat om et ,brain drain`. Men jeg tror, at det kommer«, siger Paragonas Catharina Ringer.

I det polske læge- og tandlægekammer er den startet. Organisationen er en blanding af fagforening, professionssammenslutning og offentlig myndighed. For eksempel er det den, der varetager eventuel sanktionering af polske læger for forseelser i forbindelse med deres virke. Forskelligheden i opgaver afspejler sig også i holdningen til spørgsmålet om lægers udvandring.

»Jeg har et dobbelt synspunkt. Vi er delvist en medicinsk forening, som skal fremme vores medlemmers muligheder. At vi nu har en situation, hvor velkvalificerede mennesker selv kan vælge, hvor de vil leve og arbejde, er en god ting«, siger formanden, Konstanty Radziwill.

»Men som en organisation, der er med til at vogte det polske sundhedssystem, anser vi, at tendensen er potentielt farlig for systemet og for patienterne. Det er også ærgerligt rent økonomisk. Det koster mange penge at uddanne en læge«, siger han.

For systemet og patienterne er det især problematisk, hvis en specialist forlader et sted, hvor der er få af dem eller måske kun en eneste.

»Lad os sige, at der kun er en enkelt nyrespecialist i et af de små distrikter, og denne læge holder op. Det er allerede sket nogle steder. Det er et virkeligt problem. Indtil videre har det dog mere skabt organisationsmæssige problemer og ikke sikkerhedsmæssige«, siger han.

Ifø lge organisationens statistik over læger, der bestiller det certifikat, som skal til for at kunne opnå autorisation i andre EU-lande, er der flest specialister - målt i pct. af det samlede antal - inden for anæstesi, thoraxkirurgi, kosmetisk kirurgi og akutmedicin, som søger udenlands. F.eks. har lige under 15 pct. af de polske anæstesilæger skaffet sig det pågældende certifikat.

Indtil videre har regeringen ikke gjort noget konkret for at holde på de polske læger. Det er der ikke penge til. Ifølge OECD - hvis tal er fra 2003 - brugte Polen 677 dollar pr. indbygger på sundhedsvæsenet, mens et land som Danmark brugte 2.763 dollar - altså omkring fire gange så meget. Og i procent af bruttonationalproduktet udgjorde sundhedsvæsenet i 2003 ifølge OECD hhv. seks pct. i Polen og ni i Danmark - tallene omfatter såvel det private som det offentlige sundhedsvæsen [1].

Ifølge Kontanty Radziwill er der bebudet en stigning i ressourcerne til sundhedsvæsenet, men selv om den skulle materialisere sig, kan den selvsagt ikke udelukkende gå til bedre forhold for lægerne. Så indtil videre er der ingen udsigt til, at strømmen af medicinere over grænsen vil aftage. Konstanty Radziwill, der er familielæge, bliver dog ikke at finde blandt dem.

»Når de tænker på at rejse, er det ikke bare den dårlige økonomiske situation, folk tænker på. Man skal være parat til at løbe en risiko. Og mange gør det uden at være særligt glade for det. De ville meget hellere blive her«, siger han.

Det er efter hans mening også grunden til, at der skal ret meget til for at lokke polske læger til udlandet.

»Jeg har set nogle af de tilbud, der kommer fra Danmark. Huse, skoler, børnehaver, job til ægtefællen. De var som en fantasi«, siger han.

En fantasi, måske. Men ikke desto mindre en, som flere og flere læger i Polen forsøger at få til at gå i opfyldelse.

Paragonas rekruttering af polske læger

Efter henvendelse fra et amt annonceres efter de efterspurgte specialister.

Polske specialister vurderer de udvalgte lægers medicinske kunnen.

De vurderes også ud fra kriterier som tilpasningsevne, sprogkundskaber, evne til teamwork og kulturel forståelse.

Efter nogle få dages danskundervisning og orientering rejser holdet til Danmark, hvor amtet får mulighed for at pege på de læger, som menes at passe bedst ind i det lokale miljø.

Danskundervisningen fuldføres. I alt får de polske læger 6 måneds undervisning.

Prisen for amtet er ca. 290.000 kroner pr. læge.

Indtil videre har Danmark rekrutteret 70 læger, mens yderligere 20 er på vej.

LÆS MERE PÅ WWW:

OECD's statistik: www.oecd.org

Lægedansk: www.sprogcenterhellerup.dk<?xml:namespace prefix = o ns = "urn:schemas-microsoft-com:office:office" /???>

Polen: www.paragona.com og Ugeskrift for Læger, 2004; 166 (23):2222