Uenighed om sponsorering får formand til at trække sig

Debatten om medicinalindustriens sponsorering af lægelige aktiviteter skal i højere grad på dagsordenen blandt læger.

Det er konklusionen, efter at formand for Lægeetisk Nævn, Inga Marie Lunde, for lidt over en uge siden meddelte, at hun trækker sig som både formand og medlem af nævnet. Hendes oplevelse er, at det har været svært at få behandlet de faglige og samfundsmæssige problemer, der kan være forbundet med lægemiddelfirmaers sponsorering af lægelige aktiviteter.

»Det er ikke lykkedes mig at opnå lydhørhed for det synspunkt, at vi i Lægeetisk Nævn må tage det alvorligt, at den indgåede samarbejdsaftales formål er at sikre, at pressionsmuligheder og afhængighedsforhold mellem lægestand og lægemiddelindustri er udelukket, og at parterne fremstår som uafhængige af hinanden. Og jeg synes, det er en smule fortidigt, at man vil prøve at fastholde en enighed, som ikke er til stede«, siger Inga Marie Lunde, der tilføjer, at hun ikke i øvrigt kan kommentere, hvilke konkrete sager der har været udslagsgivende for hendes beslutning.

Har du været med til at træffe afgørelser, som du ikke kan stå inde for?

»Jeg har været med til at træffe afgørelser, som jeg ikke har haft det godt med, og skulle jeg blive ved med det, vil jeg ikke gøre noget godt - hverken for vort fag eller for Lægeforeningen«.

Det er et drastisk skridt helt at forlade nævnet - burde du ikke have taget diskussionen i nævnet?

»Der har været megen debat i Nævnet, men den har den seneste tid ikke været frugtbar. Jeg ønsker at være med dér, hvor jeg kan være med til at gøre en forskel, og det føler jeg ikke længere er muligt i Lægeetisk Nævn. Så må jeg hellere lægge mine kræfter andre steder. Og da jeg ikke har behov for den synlighed, der er forbundet med at sidde på posten, har jeg valgt at træde helt ud.

Jeg troede, at standen havde bevæget sig mere i retning af at turde se på konsekvenserne af de stigende økonomiske bindinger til lægemiddelindustrien. Signalerne fra bl.a. Hovedbestyrelsen på sidste års lægemøde var ret klare i retning af at anerkende de problemer, der er forbundet hermed«.

Preben Larsen, der er konstitueret formand for Nævnet mener ikke, at der er grundlæggende forskellige opfattelser i nævnet af, hvad der er sponsorering og hvad der ikke er, men at Inga Marie Lundes ideale politiske holdninger ikke altid stemmer overens med de konkrete afvejninger, som Nævnet skal foretage: »Og det skisma er åbenbart blevet mere og mere synligt«, siger Preben Larsen, der efterlyser mere gennemskuelige og forståelige spilleregler.

»Sponsorering er kommet for at blive, men medlemmerne har ofte ikke mulighed for at gennemskue, om et givet sponsorat af fx kurser falder inden for samarbejdsaftalen eller ej«.

Lægeetisk Nævn arbejder for øjeblikket på at udfærdige vejledende retningslinjer for læger, lægemiddelindustrien og fonde med henblik på at skabe klarhed over sponsoreringens muligheder og faldgruber. Ligesom Nævnet overvejer at tage initiativ til en høring om samme emne.

Inga Marie Lunde understreger, at hun ikke er modstander af sponsorering, hvis det blot er sponsorering med det formål at påvirke hendes eget forbrug, og ikke sponsorering for at påvirke hende til at ordinere produkter på andres vegne.

»Det er da heller ikke industrien vi kan klandre - de har deres interesser at varetage. Men jeg vil nødig have, at mine patienter skal være i tvivl om, hvor min loyalitet og mine interesser er placeret.

Vi må være meget mere bevidste om, hvordan sponsorering kan påvirke vores troværdighed. Som fx: hvor meget forskning der er camoufleret markedsføring?

Udenlandske undersøgelser har jo netop påvist, hvordan sponsorerne får langt mere igen, end de investerer i os. Og vi spænder ben for os selv som faggruppe ved ikke at anerkende, at den slags problemer er synlige udefra«.