Skip to main content

Ufaglærte bruger lægen dobbelt så meget som akademikere

... og de indlægges sy gange så ofte og bruger 12 gange så mange penge på medicin.

Foto: Ugeskrift for Læger
Foto: Ugeskrift for Læger

Klaus Larsen kll@dadl.dk

21. jun. 2016
2 min.

Antallet af ydelser, man modtager hos lægen, er tæt knyttet til, hvor lang uddannelse, man har. Ifølge en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) modtog ufaglærte, som er født i 1950-54, i gennemsnit 127 ydelser hos den alment praktiserende læge i tiåret, da de var 50-59 år gamle.

Til sammenligning modtog personer med akademisk uddannelse kun 66 ydelser i samme periode.

Den mest raske fjerdedel af generationen modtog kun 20 ydelser, mens den mest syge del modtog hele 243 ydelser i almen praksis. Den sygeste fjerdedel brugte altså lægen 12 gange mere end dem, der var mest raske.

Medicinudgifterne for de mest syge er også til at få øje på: I gennemsnit brugte de mest syge 65.000 kr. om året på medicin, fra de var 50 til 59 år. I samme periode brugte de mest raske kun 5.000 kr.

Undersøgelsen bygger på data for lægeydelser, indlæggelser og medicinforbrug for et repræsentativt udsnit på godt 100.000 borgere, som i dag er mellem 62 og 66 år. Det er første gang, AE kortlægger sundhedstilstanden for en hel generation.

Læs undersøgelsen her (pdf)

Undersøgelsen viser, at de mest syge i 10-års perioden var indlagt syv gange så ofte som de mindst syge: 2,8 gange mod 0,4 gange.

Den dokumenterer således, at de store sundhedsforskelle i høj grad følger uddannelsesniveauet, konkluderer senioranalytiker hos AE Emilie Lichtenberg.

”Sæt ind mod tobak og alkohol”

”Vi ved fra andre undersøgelser, at ufaglærte på en lang række parametre står svagere i samfundet”, siger hun i en pressemeddelelse.

”De har ringere arbejdsmarkedstilknytning, lavere løn og dårligere arbejdsmiljø end personer med uddannelse. At de også har et større træk på lægen og meget større udgifter til medicin er endnu en indikation af, at det er værd at satse på at opkvalificere denne gruppe”, siger hun.

I en kommentar til Jyllands-Posten siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, at forebyggelse og livsstilsændringer må være kodeordet til at mindske uligheden. Han peger på, at op mod to tredjedele af uligheden herhjemme skyldes tobaks- og alkoholrelaterede sygdomme.

”Derfor er det afgørende at gøre det dyrere og sværere at købe tobak og alkohol, så vi bl. a. forhindrer unge i at begynde at ryge. Vi ved, at det nytter at regulere aldersgrænser og placering i butikker. Til gengæld ved vi alt for lidt om, hvordan vi effektivt får folk, der allerede har fået livsstilssygdomme, til at sadle om”, siger Andreas Rudkjøbing.