Skip to main content

Ugens billede: Krop

Klaus Larsen, kll@dadl.dk.

14. okt. 2011
1 min.



Hver tid har sin forståelse af kroppen og af, hvad sygdom og sundhed er. Med udstillingen »Balance og stofskifte« giver Medicinsk Museion i København et indblik i kropsforståelsen fra antikkens humoralpatologi til nutidens forståelse af kroppen som et kemisk system. Udstillingen går tæt på behandlingsmåder fra brækmidler og åreladning til insulinsprøjter og hormonpræparater og på den forståelse af kroppen, der ligger bag. Op til åbningen i torsdags havde ansatte - her museumsinspektør Niels Christian Vilstrup Møller og konservator Nanna Gerdes - travlt med de sidste forberedelser. I hele efterårsferien er der omvisning for børn hver dag kl. 13.00. Læs mere på www.museionblog.dk