Uklare røgsignaler fra »Borgen«

Et netværk af foreninger og aktører på sundhedsområdet sætter nu turbo på bestræbelserne på at få indført rygeforbud i Danmark. Med en række kampagner, events og politisk lobbyarbejde forsøger netværket at skabe opbakning til et røgfrit samfundsmiljø.

Foreløbig er der ikke flertal i Folketinget for et omfattende forbud - men det er langt fra utænkeligt, at regeringen vil gribe til forbud efter 2005, der er udpeget til debatår.

Folketinget er i øjeblikket i gang med at behandle regeringens lovforslag, der kræver, at alle restauratører skilter med, hvorvidt deres café, værtshus eller restaurant er røgfri. Samtidig kommer et mere vidtgående forslag fra Det Radikale Venstre i slutningen af april til førstebehandling i Folketinget. Forslaget lægger op til et egentligt forbud imod at ryge på bodegaer, restauranter og andre serveringssteder. Derudover vil forslaget pålægge regeringen at præsentere en handlingsplan, der sikrer borgerens ret til at færdes frit blandt andet i skoler, daginstitutioner, på sygehuse, i busser og tog og på arbejdspladser uden at blive generet af passiv rygning.

Ingen af de aktuelle politiske initiativer er dog tilstrækkelige, lyder kritikken fra netværket:

»Der skal ikke gå ret lang tid, før politikerne indfører et forbud. Der er en masse mennesker, som kommer i klemme i den mellemliggende periode. Jeg synes, det er vattet, at regeringen har brug for et debatår. Vi har al den viden og dokumentation, der skal til, for at politikerne tager deres ledelsesansvar alvorligt og indfører et forbud,« siger Susanne Volqvartz, direktør i Hjerteforeningen.

Foreningen er sammen med Kræftens Bekæmpelse, Astma-Allergiforbundet, Danmarks Lungeforening, Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening og en lang række andre foreninger og aktører på sundhedsområdet gået sammen i det netværk, der skal påvirke politikerne til at gennemføre et forbud.

I december sidste år viste en spørgeskemaundersøgelse blandt folketingsmedlemmerne, at kun 12 politikere ville stemme ja til et totalt forbud. Siden har der været bevægelse i holdningerne, vurderer Susanne Volqvartz.

»Under valgkampen oplevede vi et skred. Jeg er overbevist om, at vi er ved at få budskabet om faren ved passiv rygning i hjemmet og på arbejdspladserne ud til så mange, at vi kan provokere politikerne til at gennemføre et forbud,« siger hun og understreger, at forslaget fra Det Radikale Venstre ikke er vidtgående nok:

»Man skal gennemføre et totalforbud i det offentlige rum. Ellers hjælper det ikke.«

Netværket har gang i flere aktiviteter, der skal påvirke processen: Ud over møder med sundhedspolitiske ordførere arbejdes der på en hvidbog med videnskabelig dokumentation og oversigt over lovgivning i andre lande. Der vil blive gennemført meningsmålinger i befolkningen, en konference til efteråret og en række andre events, der skal skabe opmærksomhed om tobakkens skadelige virkninger.

»Denne sag binder så mange mennesker sammen i en fælles interesse for sundhed. Det er vigtigt, at vi er mange, der udbreder det faktuelle kendskab, så debatten ikke kommer til at handle om personlige følelser men om, at rygning slår mange tusinde mennesker ihjel og fører til, at mange børn bliver indlagt på sygehusene,« siger Susanne Volqvartz.

Folkemøder om rygning

Også regeringen forsøger at pejle sig ind på befolkningens holdning til et eventuelt rygeforbud. Som det første i en række har Indenrigs- og Sundhedsministeriet netop afholdt et folkemøde i København, hvor flere organisationer og godt 180 fremmødte diskuterede rygning. Omkring hver femte af deltagerne var rygere, resten var enten ikke-rygere eller forhenværende rygere.

En afstemning blandt de fremmødte viste, at der er stor opbakning til et forbud mod rygning på offentlige steder: 80 procent går ind for et forbud, mens 11 procent sagde nej. Næsten halvdelen af de fremmødte mente, at udbredelsen af røgfrie miljøer sikres bedst ved lov - frem for ved frivillige aftaler. Hensynet til ikkerygernes sundhed på arbejdspladserne bliver vægtet højt. Kun otte procent mente i undersøgelsen, at rygernes behov for at ryge på arbejdet vejer tungest.

Når det drejer sig om patienter, der er indlagt på eksempelvis et hospital, mente halvdelen af deltagerne i undersøgelsen, at der kun i ganske særlige tilfælde bør gives tilladelse til rygning. Godt 41 procent gav udtryk for, at rygerne bør kunne ryge på særlige rygerum. 24 procent svarede i undersøgelsen, at sundhedspersonale slet ikke må have lov til at ryge, mens de er på arbejde. Godt halvdelen mente dog, at det skal være tilladt for personalet i særlige rygerum. Knap hver femte mente, at sundhedspersonale må gå udenfor, hvis de vil ryge.

Hvad angår rygning på serveringsteder mente langt over 90 procent, at det skal være muligt at gå på cafe og restaurant uden at blive generet af andres røg. Spisesteder og værtshuse bør dog ikke være omfattet af samme lov, mente halvdelen af de adspurgte.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) oplyste selv på mødet, at regeringen - hvis der skal gennemføres et forbud - formentlig vil gøre det i foråret 2006.

»Mange danskere føler sig generet af passiv rygning, dvs. andres tobaksrøg. Passiv rygning er direkte sundhedsskadelig, især for børn. Der er ingen tvivl om, at flere røgfri miljøer vil stå på dagsordenen i de kommende år,« lød det fra sundhedsministeren i forbindelse med folkemødet.

Han understregede, at 2005 skal bruges til debat - og at et eventuelt forbud skal rumme et kompromis, hvor der også er plads til rygerne. Et særligt spørgsmål er for eksempel, hvad man skal stille op med inkarnerede rygere, der er alvorligt syge og indlagte på hospitaler.

Regeringens eget serviceeftersyn af udbredelsen af røgfri miljøer i samfundet viser, at tendensen går i retning af flere steder uden røg. På daginstitutioner, skoler, sygehuse, hoteller og hos de praktiserende læger er det muligt at færdes uden at blive generet af andre menneskers rygning. Men der er fortsat problemer på eksempelvis uddannelsesinstitutioner og døgninstitutioner, der både fungerer som hjem for beboere og arbejdsplads for medarbejdere.

Samtidig konkluderer en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet fra september 2004, at generne ved passiv rygning ikke kan fjernes ved frivillige ordninger. Opdeling i områder for rygere og ikke-rygere på restauranter er ikke effektiv. Og et decideret rygeforbud på arbejdspladser er et af de mest effektive midler til at reducere rygningen i befolkningen.

I Lægeforeningen er man ikke i tvivl om, at den rigtige vej at gå er at gennemføre et totalt rygeforbud i det offentlige rum. Det vil sige, at røg kun skal være tilladt under åben himmel og i private hjem.

»Vores anbefaling er et ordentligt og klart forbud. Vi er bange for, hvis Folketinget vedtager halve løsninger, der så skal gå år med at evaluere,« siger Lægeforeningens formand Jesper Poulsen.

Han hæfter sig ved, at modstanderne af et rygeforbud ofte begrunder afvisningen med, at det er en liberal og privat sag, hvorvidt man ønsker at ryge eller ej.

»Dette er ikke en hetz mod rygerne. Men man kan lige så godt vende det om og sige, at vi i dag begrænser ikke-rygernes frihed. Man har ikke frihede n til at vælge passiv røg fra overalt, hvor man færdes i samfundet,« siger Jesper Poulsen.

Andre lande i fuld ganmg

Mange steder i verden har myndighederne allerede indført eller er i gang med at gennemføre forbud mod rygning på offentlige steder. De færreste er gået så langt som den lille stat Bhutan, hvor salg af tobak helt er blevet forbudt. Men ifølge Hjerteforeningen griber forbuddene om sig i Sverige, Norge, Australien, Hong Kong, Californien, Malta, Irland, Portugal, Island, Finland og flere amerikanske stater.

I Irland blev der i marts 2004 indført rygeforbud på arbejdspladser og offentlige steder. Seks måneder efter indførelsen overholder 94 procent af alle hoteller og restauranter rygeforbuddet, der har ført til, at tobakssalget er faldet med 18 procent. Samtidig er andelen af den irske befolkning, der ryger, faldet siden indførelsen af forbuddet fra 29 procent til 25 procent.

»Når man er kommet ud over den første fase, viser det sig faktisk, at der er stor tilfredshed i samtlige lande,« siger Susanne Volqvartz.

Anne Holm-Hansen, souschef i Astma-Allergiforbundet og aktiv i netværket, fornemmer politisk grøde også i Danmark:

»Til forskel for bare et år siden hører vi ikke længere nogen partier sige, at de vil være totalt imod enhver form for forbud. Holdningerne er blødt utrolig meget op, og det er derfor, vi slår til nu,« siger Anne Holm-Hansen.

Hun erkender, at der kan være problemer, når man diskuterer plejehjem og andre »langtidshjem«, hvor der både skal tages hensyn til beboernes behov og personalets krav på et sundt arbejdsmiljø.

»Men vi æder ikke den med, at nogen siger, at et plejehjem er privat. Der skal også være et tilbud til de ældre, der ikke ryger. Vores ønske er et rygeforbud overalt, hvor folk færdes,« siger hun.

Selv om forslaget fra Det Radikale Venstre ikke er vidtgående nok, er Anne Holm-Hansen glad for de radikales initiativ.

»Vi støtter skridt i den rigtige retning,« siger hun.

De radikales ordfører Naser Khader, der har været foregangsmand på sundhedsfremmeområdet, har kæmpet for at få sin gruppe med på forslaget om rygeforbud på serveringssteder. Også han fornemmer opblødning blandt politikere - selv om der ikke er udsigt til, at de radikales forslag bliver vedtaget. Både regeringspartierne og Dansk Folkeparti ventes at stemme imod. Men debatten kan meget vel bane vej for, at regeringen selv spiller ud med forslag til forbud til næste år. Eksempelvis har Venstres sundhedsordfører Jørgen Winther ikke lagt skjul på, at han personligt støtter et forbud.

»Min fornemmelse er, at nogle politikere har haft det svært med emnet på grund af folketingsvalget. Nogle betragter rygeforbud som en tabersag. Nu tror jeg, at der er større imødekommenhed,« siger Naser Khader.

Han beklager dog regeringens langsommelighed.

»Regeringen siger, at tiden ikke er moden - men hvad skal der til? Alle sten er vendt. Ud fra et folkesundhedsperspektiv kan vi ikke fortsætte med at lade stå til,« siger han.

Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, hører til dem, der mener, at de radikales forslag er for vidtgående:

»Vi er nødt til at tage et step ad gangen. Det er mere i overensstemmelse med danskernes mentalitet. Det vil være meget restriktivt at gennemføre et forbud, som desuden ville betyde døden for alle de små knejper, hvor folk kommer ind og tager en øl og en cigaret efter arbejde.«

Hun mener, at myndighederne i stedet for flere forbud burde koncentrere indsatsen om oplysning og om at få arbejdspladser til at overholde krav om udluftning m.m. af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø.

For få år siden var det bandlyst at tale om rygeforbud blandt socialdemokrater. I dag forklarer ordfører Rene Skau Björnsson, at rygeforbud er eneste vej frem, og han tror selv på, at der om nogle år vil blive gennemført et forbud mod rygning i det offentlige rum:

»Hvis tobak var blevet opfundet i 2005, var det blevet forbudt. Som ansvarlige politikere er vi nødt til at sige, at omkostningerne i form af menneskeliv vejer tungere end hensynet til den enkeltes frihed.«

Fakta - rygning

Omkring 1,2 mio. danskere ryger dagligt

Andelen af daglige rygere er på ti år faldet fra ca. 42 procent af befolkningen til 27 procent

Over 12.000 danskere dør årligt af rygerelaterede sygdomme

Passiv rygning medfører 100-750 dødsfald årligt

Omkring hver anden dansker er hver dag udsat for passiv rygning på arbejdet, i hjemmet eller på andre offentlige steder

Det skønnes, at omkring 900 hospitalsindlæggelser som følge af hjerte-kar-sygdomme eller lungekræft kunne undgås, hvis mennesker ikke blev udsat for passiv rygning.

(Kilder: Hjerteforeningen, Beslutningsforslag fra Det Radikale Venstre, Indenrigs- og Sundhedsministeriet.)