Ulyst som sygdom

En gruppe af forskere samarbejder med kolleger i medicinalindustrien med henblik på at udvikle og definere nye sygdomme. Det klareste og nyeste eksempel er skabelsen af kvindelig seksuel dysfunktion som sygdom. Det mener journalist Ray Moynihan, der sidste år skrev en artikel om emnet i British Medical Journal [1].

Det har især været succesen med udvikling af effektive lægemidler mod erektiv dysfunktion, der ifølge Ray Moynihan har været medvirkende til at stimulere industriens interesse for at udvikle lignende lægemidler til kvinder. Mindst to af de markedsførte lægemidler mod erektil dysfunktion har allerede været afprøvet mod manglende seksuel lyst hos kvinder, selvom produkterne ifølge de officielle beskrivelser ikke påvirker den mandlige seksuelle lyst.

Forudsætningen for at et produkt kan sælges er, at der er behov for og accept af produktet hos målgruppen. Behov og accept kan skabes, hvis den rette strategi lægges. Ifølge Ray Moynihan blev en del af den faglige fokusering på kvindelig seksuel dysfunktion grundlagt omkring årene for markedsføringen af det første lægemiddel til behandling af rejsningsproblemer. Det skete ved, at udvalgte forskere blev inviteret til en række konferencer i perioden 1997-2003. Alle konferencerne var støttet af industrien, som også var repræsenteret med op til halvdelen af deltagerne ved konferencerne. Målet for konferencerne var at diskutere den fremtidige retning for kliniske studier og på sigt skabe enighed omkring definitionen af seksuel dysfunktion hos kvinder.

Tilfældigt eller planlagt

I 1999 bragte JAMA, Journal of the American Medical Association, en artikel [2], hvori den totale forekomst af seksuel dysfunktion hos kvinder mellem 18 og 59 år blev vurderet til 43%. Dette tal er siden blevet citeret igen og igen i de videnskabelige artikler. Spørgsmålet er, om det er en tilfældighed.

Læge, ph.d. Lene Falgaard Eplov, København Amts Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, har gennem flere år forsket i både mænd og kvinders seksualitet og har set, hvordan forståelsen af kvindens seksualitet som sygdom i de senere år har fået en renæssance. Det har overrasket hende meget, hvor ukritisk forskere har forholdt sig til de videnskabelige artikler om seksuel dysfunktion hos kvinder.

»Den normale seksuelle lyst er ikke særlig belyst i den videnskabelige litteratur. Men det afholder ikke forskere fra at beskrive den nedsatte seksuelle lyst. Desuden glemmer de ofte at spørge til, om patienten oplever det som et problem fx at have færre samlejer end gennemsnittet eller at opleve mindre lyst i en periode. For at definere det som en dysfunktion, bør personen opleve det som et problem eller distress«, siger Lene Falgaard Eplov.

Artiklen i JAMA, der påpegede, at 43% af kvinderne har en dysfunktion, er ifølge Lene Falgaard Eplov skrevet på baggrund af en tidligere undersøgelse med en sociologisk tilgang. 22% har sagt ja til, at de inden for de seneste 12 måneder har oplevet manglende seksuel lyst i en periode på flere måneder eller mere. Hvis kvinderne svarer ja, bliver det rubriceret som seksuel dysfunktion.

»Spørgsmålet i sig selv giver ingen problemer. Problemet opstår der, hvor forfatterne definerer, at manglende seksuel lyst i en periode er lig med seksuel dysfunktion. De tager ikke stilling til de metodemæssige problemer og tager ikke nogen åbenlyse forbehold med. Det er uforståeligt, hvordan artiklen er kommet igennem JAMA's referees. Og når resultatet senere bliver genbrugt i andre artikler, og også her accepteres, så bliver jeg mistænksom og tænker, er det tilfældigt? Denne brug af data er med til at sygeliggøre 43% af kvinderne. Burde det ikke få os til at stoppe op?«, siger Lene Falgaard Eplov.

Ikke industriens ansvar alene

Selvom industrien har store interesser i at skabe en sygdom, som den kan tilbyde behandling af, mener Lene Falgaard Eplov, at det ikke er industrien alene, der har skabt begrebet kvindelig seksuel dysfunktion.

»Seksualitet er et komplekst begreb. Det er klart, at industrien har en interesse, men vi forskere har også et ansvar. Jeg undrer mig meget over, hvor ukritisk forskere refererer til tidligere undersøgelser og genbruger andres fund. Der er meget lidt kritisk faglig diskussion, som burde være det mest spændende og essentielle ved forskning. Samtidig ligger det i tiden, at vi gerne vil have gjort de fleste problemer til en sygdom, for så behøver vi ikke selv gøre noget for at løse dem ud over at tage medicin«, siger Lene Falgaard Eplov.

Det er ikke første gang i historien, at kvinders seksualitet bliver forsøgt forstået som en sygdom. Men denne gang kan det også umiddelbart være i kvindernes interesse.

»For 100 år siden var kvinder syge, hvis de havde seksuel lyst, i dag gøres de syge, hvis de har manglende lyst. Jeg mener, at der er skabt en ideologi om, at kvinder i dag har manglende seksuel lyst. Det er klart, at nedsat seksuel lyst kan være forårsaget af en sygdomstilstand, men der er noget galt, når forskere mener, at hele 22% af alle voksne kvinder har manglende seksuel lyst, og at dette opfattes som sygdom. Men spørgsmålet er, om det kun er lægerne og industrien, der har skabt dette fænomen. Samfundet har også haft brug for at idealisere den seksuelle lyst. Samtidig har vi mennesker i dag et behov for at frigøre os selv for et ansvar ved at definere vores problem som en sygdom, som noget der ikke har noget med en selv at gøre. Den forståelse tror jeg, at flere kvinder er klar til at købe«, siger Lene Falgaard Eplov.

Seksuel skyttegravskrig

Kvindelig seksualitet har flere gange før i historien været sygeliggjort, det er der ikke noget nyt i, understreger Lene Falgaard Eplov. Kvinders seksualitet er blevet problematiseret siden oldtiden, og kvinder er også tidligt i historien blevet tilbudt medicin for deres seksualitet.

»Det nye er, at vi i dag problematiserer lystspørgsmålet. Ser vi på udviklingen i ICD-10-diagnosesystemet, så har man gennem tiderne blandet moralbegreber ind i definitionen og forståelsen af, hvad der er sygt og ikke sygt, for flere psykiatriske diagnoser«, siger Lene Falgaard Eplov.

Inden for seksualitetsforskningen er der, ifølge Lene Falgaard Eplov, især to fløje der dominerer forståelsen af seksualiteten og dens eventuelle problemer. Den ene fløj befolkes af de såkaldte socialkonstruktivister, der mener, at seksualitet er et kulturelt skabt fænomen. Det eksisterer ikke i sig selv. Over for dem står en lige så stejl fløj af biologisk orienterede forskere og klinikere, der mener, at seksualitet til hver en tid bunder i biologien, det vil sige i hormoner, feedbacksystemer, signalmolekyler og receptorer.

»Jeg håbede, at artiklen i BMJ ville skabe en nuanceret debat og ikke ende i en skyttegravskrig mellem de to dominerende fløje. Desværre endte debatten hurtigt der. Det er ærgerligt, fordi seksualitet er et meget komplekst begreb, hvor alle de faktorer, der har betydning for seksualiteten, bør inddrages i en diskussion og i et syn på seksualiteten. Den behandlende fløj vil gerne finde det objektive kriterium for at definere en dysfunktion eller sygdom«, siger Lene Falgaard Eplov.

Diskussionen afspores nemt fra start ved selve definitionen af sygdom og dysfunktion. Lene Falgaard Eplov definerer sygdom som en tilstand, der kan forårsage død eller alvorlig nedsættelse af funktionsniveauet, hvorimod dysfunktion er en tilstand, der er forbundet med nedsat livskvalitet.

»Inden for psykiatrien har vi fx tilstande som personlighedsforstyrrelser, som vi definerer som en dysfunktion. Det har givet anledning til diskussioner om personlighedstilstande er noget, som læger skal tage sig af, eller om vi skal koncentrere os om sygdommene. Set i det perspektiv er det i medicinalindustriens interesse at bidrage til at få en dysfunktion gjort til en sygdom, således at mennesker med en seksuel dysfunktion ikke overlades til psykologerne«, siger Lene Falgaard Eplov.