Skip to main content

Ung dansk forsker imponerer

1. nov. 2005
1 min.

Den 18-årige Charlotte Strandkvist fra Svendborg vandt én af de tre førstepriser på 5.000 euro (ca. 37.000 kr.) ved »16th European Union Contest for Young Scientists« i Dublin i Irland.

I konkurrencen dystede Charlotte Strandkvist med 104 af Europas bedste forskerhjerner mellem 15 og 20 år.

Charlotte Strandkvist, der er kemiingeniørstuderende, fik førsteprisen for et projekt, der har forbedret en syntetisk metode til at udvinde det kemiske stof N-methyl-fluoxetin, som bruges til antidepressiv medicin.

Redaktionen