Er supersygehusene nu også altid så super for den ældre patient, der først og fremmest har behov for tid og ro omkring sig? Den unge læge Malthe Wandall-Holm kom ud i virkelighedens verden, så og oplevede – og smed så en håndgranat ind i debatten.
»Hospitalsfabrikken banker derudaf for at få alle samlebåndene afrettet og klar til at få den største mængde igennem på kortest mulig tid. Lægerne er utilfredse og fortravlede, patienterne snakker om alternativ behandling som aldrig før. Hvem stopper op og finder ud af, om tidskravene bider sig selv i halen på den lange bane? Ville en – gys og gru – længere indlæggelse måske føre til færre indlæggelser? Ville behandlingskvaliteten blive bedre?«.
Der var nok de læger rundt omkring i landet, der en dag for få uger siden lod morgenkaffen blive kold, fordi de blev opslugt af den 29-årige KBU-læge Malthe Wandall-Holms debatindlæg i dagbladet Politiken. Her beskriver han sine umiddelbare oplevelser på Sygehus Sønderjylland med patienter, der foretrækker indlæggelse i Sønderborg frem for supersygehuset i Aabenraa, og han prøver at finde et svar:
»En indlæggelse er et bombardement af nye sanseindtryk, og oplysningerne er flygtige. Uniformeret personale informerer, fodrer, skifter ble og stikker med nåle. ’Vent, sagde han noget om kræft?’ For overhovedet at være i stand til at observere en brøkdel, kræver det en snert af åndeligt velvære. Og for at opnå dette: tid. Hvordan hulen skal den 85-årige multisyge patient kunne nå dette på et optimeret fast-paced supersygehus, domineret af strømlinede processer og LEAN-ing?«.
Der er gået nogle uger, siden den unge læge lagde beslag på en halv side i morgenavisen, og han er nu KBU-læge i en almen praksis og samtidig vikar på Sygehus Sønderjylland. Han ved udmærket, at det var et voldsomt slag i bolledejen, han leverede:
»Ja, men jeg synes, debatten er vigtig. Jeg synes også, at det for ofte har været ældre overlæger på vej ud af systemet, der lige vender sig i døren og kommer med nogle holdninger. Hvorfor er der ikke flere yngre læger, der blander sig? Er det hensynet til den fremtidige karriere? Den tænkte jeg da også på, før jeg skrev mit indlæg, og jeg har ikke behov for at komme i rampelyset. Alligevel valgte jeg at melde ud og at sætte det hele lidt på spidsen i en noget provokerende stil«, siger Malthe Wandall-Holm.
Han har siden fået en hel del tilbagemeldinger fra andre læger, og de har kun været positive. Han har også hørt, at det flere steder har været oppe og vende på morgenkonferencer. Også herfra har han kun hørt positive meldinger, og sygehusets daværende lægefaglige direktør betegnede i lokale medier rosende indlægget som et forfriskende indspark.
Malthe Wandall-Holm gør opmærksom på, at dette ikke specielt handler om Sygehus Sønderjylland, men om hele landet og om vore supersygehuse generelt:
»I hele den optimeringskultur, der hersker på disse sygehuse, er det jo svært at undgå noget fabriksagtigt med samlebåndmentalitet. Jeg vil overhovedet ikke sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten eller ved det gode i at have specialerne samlet. Men jeg vil sætte spørgsmålstegn ved, hvordan specielt den ældre patient har det i hele dette system, hvor tid spiller så stor en rolle«, siger Malthe Wandall-Holm.
Ind-ud-kulturen er blevet en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen, og det er måske nok noget, der får politikerne til at nikke smilende og anerkendende, for de lange indlæggelser koster. Der er fokus på, hvor mange der kommer igennem systemet, og hvor hurtigt, men det er ikke sikkert, at den økonomiske gevinst er så stor på den lange bane, mener Malthe Wandall-Holm:
»Jeg ved udmærket, at det handler om stigende omkostninger og hurtig omsætning. Men det kunne jo godt være, at der i en del tilfælde var god samfundsøkonomi i de længere indlæggelser, fordi de kunne forhindre genindlæggelser. Og der er jo altså også hensynet til patienten. Vi skal huske, at den gennemsnitlige patient jo ikke er en gennemsnitlig dansker, det er en 85-årig borger med flere sygdomme som hjertesvigt, lungelidelser og sukkersyge. Hvis jeg giver min bedstefar en ny elkedel, skal han have et par uger til at lære den at kende. Hvordan vil han passe ind i et system, hvor der på den fælles akutte modtagelse er et loft på 48 timer over indlæggelsestiden?«.
Når den alvorligt syge patient indlægges akut, kræver det tid at indstille sig på det, der måske betyder en totalt ændret livssituation, mener Malthe Wandall-Holm.
»Patienten får i løbet af den korte indlæggelsestid flygtige mundtlige beretninger om tilstanden, men er vi sikre på, at det trænger ind og forstås i den situation, som patienten befinder sig i? Så kan man selvfølgelig efterfølgende gå ind på sundhed.dk, hvis man har de fornødne internetfærdigheder, og læse der, men her skal patienten så først kæmpe sig vej gennem et lægeligt fagsprog, som mange ældre medborgere vil finde helt umuligt at forstå«.
Malthe Wandall-Holm undrer sig også over hele begrebet »supersygehuse« og hele tanken om, at nogle sygehuse åbenbart er super, og andre ikke er det.
»Indirekte giver man udtryk for, at ’de er bedre’. Hvor vil du helst, baseret på navnet, være indlagt? På et supersygehus eller bare på et almindeligt sygehus? Det er jo som sygehusenes svar på bilernes ’deluxe edition with all the trimmings'. Og hvad vil man egentlig signalere med begrebet ’super’? Skal det signalere noget moderne? Hvad så om 20 år, er det så ikke super mere? Det giver jo ingen mening. Det er nok noget med, at det er super, fordi alle lægespecialer er samlet ét sted, og udstyret er dyrere og mere avanceret, men for mig lyder det nu nærmest som en politisk floskel. Det skal nok lyde nyt og fremsynet, men jeg synes, at det klinger noget hult, hvis vi ikke er helt sikre på, at hensynet til patienterne på alle måder vejer tungest«, siger Malthe Wandall-Holm.
