Uddannelse i Danmark
Tommy Anderssons plan ser ud til at komme godt fra start. For den 1. november begynder endnu to unge læger på hans akutafdeling, som vil tage den svenske uddannelse.
Det vil sige, svensk og svensk. De fleste af forløbene foregår på afdelinger i Region Midtjylland. Ni måneder foregår på akutmodtagelsen på universitetshospitalet i Linköping. Tommy Andersson har den svenske speciallægeuddannelse og er specialeansvarlig.
I dag er Jacob Juul på andet år i sit hoveduddannelsesforløb. Han har været i tre måneder i akutmodtagelsen i Linköping og er nu på Intern Medicin/Kardiologisk Afdeling på Holstebro Sygehus.
Det meste af uddannelsen er ikke placeret i akutmodtagelser, men i andre specialer (se boks). Sådan må det nødvendigvis være, så længe vi ikke har specialet i Danmark, siger Jacob Juul Jensen:
»Udfordringen ved konstruktionen er, at vi i de danske akutmodtagelser ikke har fagligheden til at uddanne mig godt nok. Jeg må i stedet for ud i specialerne for at få de nødvendige kompetencer. Sådan må vi gøre endnu 10-15 år, indtil vi i akutafdelingerne her i landet har den fornødne faglighed til selv at forestå uddannelsen«.
Tommy Andersson har udvalgt Jacob Juul Jensen, blandt andet fordi han er god til at udvikle og bryde barrierer. Det har der også været brug for, når Jacob ene mand er kommet til en specialafdeling i et hoveduddannelseforløb, som ingen kender, og som ikke særligt mange kan se behovet for.
»Da jeg startede på medicinsk afdeling sad der på den første morgenkonference flere overlæger nærmest med korslagte arme. Der var enkelte sure opstød og hentydninger og holdninger til akutlæger og deres faglige evner. Men det har ændret sig. Folk er blevet mere åbne og dialogsøgende, mens jeg har været på det ophold, og vi har fået en gensidig forståelse for hinandens fagområder og indbyrdes afhængighed«, fortæller han.
Historien på Herning Akutafdeling ligner mange af de andre nye store akutmodtagelsers: De har måttet slås med stamafdelingerne om anerkendelse og har haft problemer med samarbejdet med specialerne. »Det er blevet bedre, og jeg synes ikke længere, specialerne ser ned på os«, konstaterer Tommy Andersson.
Med det nye uddannelsesforløb i akutmedicin ser det ud til at blive endnu bedre, siger Tommy Andersson:
»Jacobs uddannelse bliver defineret i samarbejde med stamafdelingerne, de hjælper til med, at han opnår de ønskede kompetencer inden for de enkelte specialer. Dermed får de en del af ansvaret for Jacobs uddannelse, og vi skaber en tæt kontakt mellem akutafdelingen og specialerne, så vi undgår at blive endnu en søjle«.
Jacob Juul Jensen supplerer:
»Specialerne og akutafdelingen bliver også klogere på hinanden. Jeg får et kendskab til, hvad der sker med de patienter, som jeg sender op fra akutmodtagelsen. Og de kommer til at kende mine kompetencer, det er en stor fordel«.
Faglighed i fast form
Det afgørende argument for at et akutmedicinsk speciale er faglighed, mener Jacob Juul Jensen.
»Det handler om fagligheden i akutmodtagelsen. Specialerne, som hidtil har stået med de akutte patienter, kan med rette spørge os, der arbejder i akutmodtagelsen: Hvad kan I, hvad vil I? Og det har vi svært ved at forklare, for der er ikke enighed i det akutmedicinske miljø. Grunden til det er, at akutmodtagelserne er besat med folk meget forskellige kompetencer – nogle er ortopædkirurger, andre er medicinere, de kan alt muligt forskelligt og har alle områder, hvor de ikke er særligt dygtige. Til gengæld er der områder, hvor de er rigtig dygtige. Der er med andre ord en kæmpevariation«.
Et speciale er løsningen
»Med et speciale får vi en fast defineret faglighed. Og vi får et højere niveau end i dag. På akutmodtagelsen i Linköping kunne jeg se, at niveauet hos de nye speciallæger i akutmedicin, som de p.t. har over 20 af, var højere end hos de gamle akutlæger – dem, der oprindelig kom fra et andet speciale. De nye akutmedicinske speciallæger er trænet i det akutte arbejde og i at håndtere de akutte patienter, og det er essensen«.
Tommy Andersson:
»Akutmedicineren får en spidskompetence i det akutte, de laver for eksempel kardiologi på det niveau, der skal til i akutafdelingen. Det er ikke på niveau med kardiologens, men det, som er nødvendigt i akutmodtagelsen«.
Tilbage til væggen med den store plantegning af Gødstrup Hospital, der krøller lidt ved akutmodtagelsen, som Tommy Anderssons flade hånd har banket så ofte:
»Når vi flytter derover, skal vi have rigtige akutmedicinske speciallæger. Vi skal have platformen til det og strukturen. Det er den proces, vi har taget hul på«.
Læs andre artikler fra Ugeskriftet om Akumodtagelser og akutmedicin
Pro et contra: Skal vi have et akutspeciale?
Speciallæger i FAM i Esbjerg: Vi sidder ikke og spiller kort
Akutmodtagelser er sundhedsvæsenets stedbørn