Unge forsker da også i fritiden

»Jeg har lige fra studietiden været engageret i lidt forskning her og der. F.eks. var der et projekt, der greb lidt om sig og blev til en artikel, som jeg nu har lavet færdig, og det har jeg måttet gøre i min fritid. Clinical Neurophysiology antog den her i efteråret. Det var rigtig fedt«.

Har du så gang i noget nyt?

»Her på Urologisk Afdeling er jeg er i gang med en kasuistik, som jeg også arbejder på i min fritid og selvfølgelig også på afdelingen, som støtter meget op om det. Men langt hen ad vejen ligger timerne i fritiden. Der er så meget andet, som man skal lære, især i introstillingerne«.

Hvornår finder du tiden?

»Det er derhjemme om aftenen, når den lille dreng er puttet. Så tager jeg lige et par timer. Jeg bruger i perioder op til 3-4 aftener om ugen på forskning og i andre perioder mindre. Heldigvis har jeg en mand, som også skal arbejde om aftenen en gang imellem«.

Det må gå ud over noget?

»Egentlig ikke. Hvis der er noget, der mangler, så er det egotid til mig. Men jeg får da f.eks. stadig dyrket motion og kommer en tur i skoven. Med skiftende arbejdstider synes jeg, at jeg har god tid til at være mor og hustru. Hvis jeg har en weekendvagt, har jeg fri i løbet af ugen og kan holde barnet hjemme fra dagplejen. Vi ser nok mindre fjernsyn end de fleste andre«.

Hvorfor forsker du egentlig?

»Jeg synes, det er sjovt. Jeg kan godt lide den fordybelse i noget, hvor man graver endnu mere, end man ellers gør, i et emne. Søger noget litteratur og forholder sig til noget, andre har lavet. Det giver et andet perspektiv på den viden, man går og bruger til daglig. Det kommer ikke ud af det blå. Nu får jeg publiceret en artikel - den fornemmelse af, at man har bidraget en lille bitte smule, det synes jeg er fedt. Så det er delvist interesse. Men jeg er med på, at det betyder meget for min karriere, at jeg laver noget. Men selv hvis jeg havde hoveduddannelsen i hus, ville jeg nok stadig involvere mig i nogle projekter, fordi jeg synes, det er sjovt«.

Er du ene om det?

»Det er ikke kun mig. Adskillige af mine kolleger sidder mange timer i deres fritid. Jeg var f.eks. inde på vagt mellem jul og nytår, og der sad en anden pige på kontoret og tastede data ind. Her er det mere reglen end undtagelsen«.

Fritidsforskning giver job

Ledende overlæge på Urologisk Afdeling i Roskilde, Claus Dahl, bekræfter indtrykket af, at de unge læger forsker en masse - også i fritiden.

»Der er ingen tvivl om, at vi gamle forskede i fritiden for at få den uddannelse og de stillinger, vi gerne ville have. Det var meriterende. I en periode har det ikke været nødvendigt at lave videnskab (for de unge, red.), for der har været rigeligt med stillinger at få«, siger han.

»Men f.eks. ved hoveduddannelsesforløbene i november var der ingen af dem, der fik stillingerne, der ikke havde produceret artikler. Behovet for at lave videnskab har de unge mennesker indset. Også at noget af det bliver man nødt til at lave i sin fritid«.

Gør afdelingen ikke noget?

»Vi prøver at forkæle dem. De skal jo uddannes, og de får fri til kurser, en kongres eller sådan noget. Tom (overlæge Tom Christensen, red.) har et forskningslektorat, så han kan sætte de unge i gang. I regionen (Region Sjælland, red.) er man også godt klar over, at det er vigtigt, og der har man øget fokus på forskning og bevillingerne til den«.

Lægeforeningen bekymret

Lægeforeningen er imidlertid ikke begejstret for, at læger henvises til udelukkende fritidsforskning.

»Forskning bør i højere grad være en integreret del af det kliniske arbejde. Hvis man vil have ordentlig forskning, skal man give folk tiden til det på afdelingerne«, siger Mads Skipper, som er formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.

»Jeg synes, at de specialer, der rekrutterer, skal tænke sig godt om med hensyn til, hvad de lægger vægt på. Der er også andre ting i de syv lægeroller. De skal se på lægernes potentiale fremadrettet og ikke kun bagudrettet på, hvad de har lavet«, siger han - se også »Læger mangler tid til forskning« s. 314.