Skip to main content

Unge læger løber sig til venskaber

Unge læger på Svendborg Sygehus trækker i løbetøjet en gang om ugen. Motionen er selvfølgelig god, men snakken over en øl bagefter er bedre, siger flokken samstemmende.

En gang om ugen snørrer en flok unge læger i Svendborg løbeskoene og begiver sig af sted på en fælles løbetur. Det giver nyt netværk og modvirker ensomhed i de korte ansættelser. Foto: Heidi Lundsgaard
En gang om ugen snørrer en flok unge læger i Svendborg løbeskoene og begiver sig af sted på en fælles løbetur. Det giver nyt netværk og modvirker ensomhed i de korte ansættelser. Foto: Heidi Lundsgaard

Christine Løvgren Spanggaard, cls@dadl.dk

10. okt. 2016
3 min.

Unge læger skifter ofte job, kollegaer og adresse. Og så er det ikke altid nemt at finde en ny flok, der er i samme båd, som man kan fortælle om hverdagens udfordringer og måske dele en pizza eller en salat med.

”Selvom man er omgivet af mennesker hele dagen, er der ikke så meget tid til at tale med sine læge-kollegaer. Vi holder tit pause forskudt og bruger måske kun 10 minutter på at spise frokost”, forklarer Dorte Gade Krogsgaard, der lige har afsluttet en KBU-ansættelse på Organkirurgisk Afdeling i Svendborg og nu er i KBU i almen praksis i Hesselager.

Hun har gennem Gruppen af Yngre Læger været med til at starte kampagnen ’Yngre Læger løber for liv’, som skal få yngre læger til at mødes om en løbetur. I maj startede hun selv en løbeklub ved Svendborg Sygehus for at skabe et sammenhold med de andre unge læger på tværs af afdelingerne. Hun savnede de sociale arrangementer, som der var mange flere af som studerende.

Ugeskrift for Læger løb med, da hun og syv andre yngre læger havde snøret skoene en råkold oktober-eftermiddag og begivet sig af sted på ugens tur.

”Jeg har ikke arbejdet sammen med nogen af de andre, men det gør ingenting. Det er sjovt, at der kommer nogen fra forskellige afdelinger. Så man kan blive lidt inspireret af, hvad andre laver”, forklarer Dorte Gade Krogsgaard lettere forpustet og med røde kinder. Faktisk er hun selv blevet inspireret til at undersøge, om anæstesi var noget for hende og havde to dage på afdelingen for at snuse til det.

Løbeflokken har ikke samme tempo og vil ikke løbe lige langt, så de deler sig hurtigt i mindre grupper af sprintere og joggere. Næsten ingen har musik i ørene, for så kunne de ligeså godt løbe alene, forklarer de.

Et sted mellem 4 km. og 7 km. senere mødes alle tilbage i den lille gård på sygehusets område til en øl eller sodavand. Og måske en bitter. Efterårssæsonen er jo startet.

Det vigtigste er snakken med de andre. Det er de alle enige om. Det er selvfølgelig dejligt at komme i form, og praktisk at man kan skifte direkte fra kittel til løbetights, men det er det sociale, der helt klart trækker mest.

Snakken går lystigt om det lille havebord og i løbet af kort tid bliver der vendt både svære patientforløb, supervisionsoplevelser, karriereplaner og privatliv, mens kinderne får en mere almindelig farve. Efterhånden som sveden er dampet af, og kulden indtræffer, bryder gruppen op. Nogen snakker om at spise noget mad sammen. Nogen skal på vagt. Nogen vil måske årets sidste tur i Svendborgsund, mens de sidste tager hjem i bad.

Ved de sidste to KBU-undersøgelser i 2016 svarede 30 pct., at de følte sig ensomme som nye læger, og mange efterspurgte flere sociale arrangementer. Og her er løbeklubberne er mulig løsning. Alle yngre læger har mulighed for at starte en løbeklub på det sygehus, hvor de er ansat og få tilsendt T-shirts og plakater til opslagstavlerne. De løbende læger i Svendborg planlægger at fortsætte hele vinteren.