Unge læger skal lære om organisation

»Vi har brug for læger, der er i stand til at forholde sig til hele organiseringen af sundhedsvæsenet, og som kan komme med kreative input til, hvordan processerne kan forbedres«, siger lektor, dr.med. Ole Winding ved det medicinske fakultet ved Københavns Universitet.

Han er derfor en varm fortaler for USEUMEE-programmet, selv om det er quick-udvekslingsophold, der er tale om, når Københavns Universitet sender medicinstuderende til USA via programmet.

USEUMEE står for United States - Europe Medical Educational Exchange Project og er et tværatlantisk projekt, hvor amerikanske og europæiske fakulteter samarbejder og gensidigt udveks-ler studerende.

Hvert ophold varer kun en måned. Formålet er nemlig ikke fordybelse i én sygdom eller et særligt område; det er primært organisation og kultur, det handler om.

De studerende har som opgave at få et så godt indblik som muligt i det amerikanske sundhedssystem, og det foregår konkret ved, at de udvekslingsstuderende bliver »parret« med en amerikansk medicinstuderende fra Harvard Medical School eller Cornell University Medical College.

De to studerende skal sammen følge en patient gennem hele sundhedssystemet. Ideelt set fra det tidspunkt patienten kontakter egen læge og helt frem til rehabiliteringsfasen efter endt hospitalsophold. Den udvekslingsstuderende skal på baggrund heraf lave en indgående undersøgelse og analyse af patientens fulde forløb gennem alle niveauer.

Før afrejsen skal den danske studerende have sat sig grundigt ind i, hvordan vores eget system rent faktisk fungerer.

»Det er jo ikke det, som medicinstudiet primært handler om. De studerendes viden om organisationen inden for sundhedsvæsenet og baggrunden herfor kan derfor ofte være ret fragmenteret«, siger Ole Winding.

Import af input

Ole Winding mener, at USEUMEE er en fremragende måde at skaffe nye input til det danske sundhedsvæsen på.

»Vi producerer på den måde en række yngre læger, der har været ude i den store verden, og som har haft mulighed for målrettet at forholde sig til, hvordan man gør andre steder. Det betyder, at de i deres videre uddannelsesforløb også vil forholde sig til de danske måder at gøre tingene på, frem for bare at opfatte systemerne som givne. Det er godt for det danske sundhedsvæsen at få læger, der ikke bare forholder sig snævert til deres speciale, men som også gør sig tanker om de mere overordnede linjer, og om hvordan man kan forbedre forløb og organisering«, siger Ole Winding.

USEUMEE-programmet blev i den danske version oprindelig initieret og betalt af EU's uddannelsesfond. I dag er programmet overgået til universitetet selv.

Tolv danske medicinstuderende i allersidste del af studiet har været på udveksling, og de kan anvende opholdet og den krævede afrapportering som del af deres valgfri opgave på 10. semester.

»Forløbet er kort og intensivt, og det gør, at det ikke skaber et større afbræk i de studerendes forløb. De kan indpasse det i deres studieforløb og alligevel få et bredere syn på organisation, end man normalt får som dansk medicinstuderende. Lægestuderende er så tidspressede, at de normalt kun når at forholde sig til det rent lægefaglige indhold; de når aldrig til at se systemerne udefra og ovenfra, og inden de når så langt i deres karriere, at de har overskud til det, er de blevet så vant til den danske måde at gøre tingene på, at de ikke reflekterer mere«, siger Ole Winding.

Hel afdeling til studerende

Vestdanmark er ligeledes på banen med et initiativ, der skal åbne de unge lægers øjne for den helhed, de indgår i.

Ringkjøbing Amt arbejder p.t. på at omdanne en hel afdeling på Ringkøbing Sygehus til et decideret studieafsnit, der kun skal bemandes af studerende - på alle niveauer. Det vil sige medicinstuderende, sygeplejestuderende, fysioterapeutstuderende etc. Afdelingen skal organiseres, så erfarent personale, igen fra alle faggrupper, fungerer som supervisorer og profes-sionelt bagland.

Der er tilsagn fra en række af de relevante uddannelsesinstitutioner, og amtet vil i den kommende tid forhandle med det medicinske fakultet på Aarhus Universitet, hvorfra man gerne vil have studerende fra 3. semester på klinisk ophold.

Kvalitetschefen i Ringkjøbing Amt, Vibeke Krøll, ved, at det er tidligt i studiet, og at de unge medicinstuderendes faglige ballast ikke lider af overvældende tyngde. Men valget af 3. semester er gennem-overvejet.

»Vi ønsker faktisk at give de studerende en introduktion til en rigtig afdeling, før de for alvor er ,groet ind` i systemerne. Vi vil gerne lære dem, at de på en afdeling er en del af organisationen. Vi tror, at det er sundt for alle faggrupper at opleve helheden, før de bliver så professionelle inden for deres eget speciale, at de så at sige mister overblikket«, siger Vibeke Krøll, der mener, at vi ikke kan blive ved med at tale om bedre og mere sammenhængende patientforløb, uden også at tale om, hvordan faggrupperne inden for væsenet tilegner sig organisationskompetencer.

»Skal vi udvikle positivt på de områder, skal vi finde nogle redskaber, så de forskellige faggrupper i højere grad begynder at tænke i helheder og samlede forløb frem for i enkeltydelser«.

Privatisering med for- og bagside

Ulrik Kähler Olesen er en af de læger, der i sin studietid fik et hurtigt og intensivt indblik i en anden måde at gøre tingene på via USEUMEE-programmet.

Han er p.t. turnuskandidat og med tanker på en fremtid som ki-rurg, var et af hovedindtrykkene den meget målrettede og effektive specialistuddannelse, han blev præsenteret for under sit ophold i New York City.

»Det gjorde stort indtryk at være assisterende ved en operation, hvor begge kirurger var yngre end mig - og hvor der altså ikke var nogen overlæge til stede, som der ville have været i Danmark. De arbejder meget, er meget målrettede, og det giver altså resultater«, siger Ulrik Kähler Olesen.

Den yngre læge kom hjem med et nuanceret syn på det amerikanske forsikringssystem.

»Der er markant forskel på, hvordan man bliver behandlet, alt efter om man er forsikret, altså selv betaler, eller om man er ikke-forsikret, hvor man i sidste fald kun får den absolutte minimumsbehandling. Det er som dansker voldsomt at opleve den store forskelsbehandling både i forhold til service og konkret lægebehandling«, siger Ulrik Kähler Olesen, der understreger, at man med et blik på det amerikanske system i hvert fald ikke skal tro, at privatisering giver mindre bureaukrati.

»Det er ekstremt indviklet at gennemskue systemerne, fordi forsikringsordningerne er meget forskellige og på mange niveauer. Lægerne bruger meget tid på at finde ud af, om de får deres ydelse dækket - og hvordan, og deres behandling afhænger helt klart af niveauet for betalingen«, siger Ulrik Kähler Olesen, som også minder om, at der ikke er nogen økonomisk gevinst af de frie markedskræfter:

»Amerikanerne bruger jo r undt regnet dobbelt så meget af deres bruttonationalprodukt på sundhedsvæsenet«.

Ulrik Kähler Olesen bringer dog ikke af den grund en ideologisk modstand mod privatisering med sig hjem. For det første mener han, at privatisering i et vist omfang er sund, fordi den skaber et modspil til det offentlige monopol. Og så mener han, at danske læger har meget at lære.

»Servicemindedheden i USA er meget høj, når det gælder patienter-ne, hvis de er forsikrede. Amerikanske læger opfatter patienterne som kunder, der skal være tilfredse, og de er i langt højere grad, end vi er, vant til at skulle lytte til patienternes ønsker, og til at tilrettelægge gode patientforløb med blandt andet meget få behandlingskontakter. Der er ikke nogen tvivl om, at patienterne oplever større tryghed, fordi de blandt andet som en naturlig ting har deres egen læge, som de møder både i konsultationen, når de bliver indlagt, efter behandlingen og så videre. Det kan vi lære en del af. Der er konkurrence på markedet, og det skaber et incitament hos lægerne til at gøre tingene så godt som muligt«, siger Ulrik Kähler Olesen, der ikke er særligt bange for, at en stigende privatisering inden for sundhedsvæsenet i Danmark vil ende med amerikanske tilstande, hvor syge bliver nægtet adækvat behandling, fordi de ikke er forsikret.

»Det har vi alt for stærke vel-færdstraditioner til i Danmark, det vil vi aldrig acceptere. Jeg tror, at der vil være en stigende tendens til, at nogle grupper i samfundet vil være villige til at betale for dele af deres behandling. Der vil komme en privatisering i en eller anden grad, og så kan vi som system lige så godt forholde os konkret til det, frem for at fornægte det«, siger Ulrik Kähler Olesen.