Skip to main content

Unge læger skal lokkes til at forske

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

1. nov. 2005
8 min.

»Da det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København for ikke så længe siden opslog fire adjunktstillinger, var der ikke én med lægelig kandidateksamen blandt de 14 ansøgere«, siger dekan Ralf Hemmingsen på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet i København.

For nylig pegede forskningsrådet på, at de unge lægers massive fravalg af grundforskningen udgør et alvorligt problem og opfordrede til initiativer i den anledning.

Gider ikke grundforskning

Den medicinske grundforskning styrer med andre ord lige mod en krise, og Ralf Hemmingsen frygter, at fakultetet en dag vil stå helt uden læger.

Det skal der rådes båd på, og fakultetet har derfor i samarbejde med Yngre Læger og Sundhedsstyrelsen etableret en forsøgsordning, der skal lokke flere læger til at tage en forskeruddannelse.

»Vi vil gerne have cand.scient.'er i grundforskningen«, siger Ralf Hemmingsen.

»Men der skal også være læger, for på grund af det molekylærgenetiske paradigmeskift er der i virkeligheden

en større forbundethed mellem grundforskning og klinik end tidligere«.

Om få år vil sygehusafdelingerne få brug for læger, der er fortrolige med biomedicinske og molekylærbiologiske metoder i såvel deres forskning som i deres sygdomsbehandling.

Der vil også være brug for læger, som i den biomedicinske grundforskning kan anskue videnskabelige problemstillinger i relation til klinisk sygdomsklassifikation, diagnostik og valg af behandling.

Og endelig vil der være brug for biomedicinske forskere med en lægevidenskabelig baggrund til at undervise fremtidens studerende.

Men trods behovet vil der være langt imellem sådanne forskningsfunderede læger, for de unge læger gider ikke grundforskningen.

Dels er den lave ph.d.-løn ikke særligt tillokkende i den periode af livet, hvor man stifter familie.

Og dels har en ph.d.-ansættelse betydet farvel til turnuspladsen og der-med en risiko for aldrig at blive klinisk læge.

Reservelægeløn hele vejen

»Forsøgsordningen handler først og fremmest om at skaffe læger til grundforskningen, og om at skabe sammenhæng mellem grundforskningen og det kliniske«, siger dekan Ralf Hemmingsen.

Han har flere bud på årsagerne til, at de unge læger fravælger grundforskningen:

»Dels tror jeg, at udsigten til lønnedgang skræmmer mange med en nyetableret familie væk. Vores aftale sikrer dem reservelægeløn, hvor de tidligere ville få den tidligere, lave ph.d.-løn. Med forsøgsordningen vil de altså få løn svarende til, at de havde været på et sygehus«, siger han.

»Det andet element i aftalen er, at turnus-ph.d.-ansættelsen bliver en 4-årig blok, hvor de både får deres turnus og ph.d.-studiet. Tidligere har mange nok været bange for, at gik de først ind i ph.d., ville de ikke alene gå ned i løn; de skulle også give afkald på deres turnusplads, og hvornår ville de så få den igen? Ville de ende med at være afskåret fra at blive kliniske læger? Det handler altså både om at sikre lønnen, og at de får den kliniske uddannelse«.

Forsøgsordningen opslås i september 2004 og næste år med et antal 3-årige ph.d.-stipendier ved Københavns Universitet, der sammen med 18 måneders turnusuddannelse på et sygehus i Region Øst skal udgøre 4-årige ph.d.-turnusblokke.

I hele denne ansættelsesperiode aflønnes kandidaterne som reservelæger.

Det bliver forårsholdet i Østdan-mark, der som de første får muligheden for at søge de fem blokstillinger, der vil kunne tiltrædes i sommeren 2005.

Vil ansøgerne stå i kø ned ad Tagensvej?

»Det håber, jeg«, siger Ralf Hemmingsen.

»Stillingerne slås op i fri konkurrence. Man skal selvfølgelig have sit ph.d.-projekt og sin vejleder osv. Men jeg håber og tror på, at der bliver mange ansøgere«.

De ansøgere, som får tildelt en turnus-ph.d.-blok, udgår af lodtrækningen og får tildelt turnusblok i den region, hvor ph.d.-forløbet afvikles.

YL: Ikke uden betænkelighed

Formanden for Yngre Læger, Mette Worsøe, lægger ikke skjul på, at det har været »lidt kontroversielt« at bryde med 15 års principiel fastholdelse af turnuslodtrækningen som »den mindst uretfærdige og nepotistiske måde« at fordele turnuspladser på - selv som en begrænset forsøgsordning.

»Man kan sige, at vi bryder med princippet - og så alligevel ikke«, siger Mette Worsøe.

»Det, som er sikret, er turnuspladsen i den region, hvor man skal lave sin turnus-ph.d. Men man er ikke sikret en bestemt stilling. Man indgår stadig i lodtrækningen om, hvor i regionen, man skal have sin turnus«.

»Vi er gået ind i det her, fordi vi er nødt til at forholde os til problemet med rekruttering af forskere til grundforskningen, også på et tidligere niveau«, siger Mette Worsøe, som deler Ralf Hemmingsens bekymring for en situation, hvor kommende læger udelukkende skal uddannes af cand.scient.'er.

»Blandt de muligheder, man kan tænke sig, har vi så valgt at lave en 2-årig forsøgsordning. En ordning, som vi i øvrigt også er parat til at udstrække til Århus og Odense, så der bliver tale om i alt ti stillinger«, siger Mette Worsøe.

Hun oplyser, at der til september er aftalt et møde med dekanerne fra Odense og Århus herom.

»Generelt arbejder vi på at ændre turnusfordelingen for alle læger, siger Mette Worsøe, som afventer et høringsforslag fra Sundhedsstyrelsen. Dette forslag ventes at indebære en garanti om, at man kan få sin turnus i den region, hvor man er uddannet«.

Men risikerer man ikke, med ph.d.-turnusordningen, at det er de dygtigste, der løber med de mest attraktive ansættelser i nærheden af universitetsbyen?

»Jo, hvis man tror, at de, der vil lave grundforsknings-ph.d. er de dygtigste. Men det er jo ikke sikkert, at de også er de bedste klinikere. Men vi har da haft mange og lange diskussioner om dette i bestyrelsen. Og det er en forsøgsordning. Men jeg tror på den. Og jeg tror på, at vi er nødt til at ændre tingene og er glad for, at Sundhedsstyrelsen også vil se nærmere på lodtrækningen på landsplan«.

Fordele og ulemper

Lige som Ralf Hemmingsen fremhæver Mette Worsøe »ikke mindst de gunstige lønvilkår for forskere«, som indebæres af forsøgsordningen.

»Og endelig er det vigtigt at sikre, at de, der tager et ph.d.-forløb ikke bliver sat af toget, hvis de senere ønsker en klinisk uddannelse. Det gode ved forsøgsordningen er, at de efter 4 år kan stå med en ph.d. plus ret til selvstændigt virke, og selv træffe beslutningen: Skal jeg vælge forskerkarrieren eller speciallægeuddannelsen?«

»Hidtil har det jo været svært at trække folk tilbage til grundforskningen, når de først havde gennemført turnus. Og omvendt: Hvis man blev i universitetsmiljøet havde man svært ved at finde tilbage til klinikken igen«.

Steen Olesen, bestyrelsesmedlem og formand for Yngre Lægers Forsknings- og Uddannelsesudvalg, bekræfte r, at der har været betænkeligheder i bestyrelsen:

»Jeg var selv en af dem, der var modstander af det i begyndelsen. Først og fremmest om lighedsprincippet: Skulle vi nu igen til at forfordele nogen i turnusfordelingen?«

Steen Olesen sammenligner det med militærordningen - der nu står foran sin afskaffelse - hvor man kunne tegne en kontrakt med forsvaret og dermed gå uden om lodtrækningen og selv vælge sit turnussted.

»Den ordning har vi altid været modstandere af, og dette kunne minde om det: Hvis vi har et princip om lodtrækning til turnus, så skal alle være lige«, siger han.

»Men ud fra en betragtning om, at vi skal hjælpe til at fremme grundforskningen, har jeg accepteret forsøgsordningen. En yderligere positiv følgevirkning er, at vi forhåbentlig kan være med til at sikre lægelige undervisere. Det vil være et plus for den prægraduate uddannelse«.

Steen Olesens betænkeligheder lettes også af, at der dels er tale om et meget begrænset antal stillinger, og af at forsøgsordningen er midlertidig og skal evalueres efter to år.

»På den baggrund har vi valgt at sige o.k. til ordningen«.

Yngste læger: Betinget o.k.

GYL - Gruppen af Yngste Læger - som er en arbejdsgruppe under YL's bestyrelse og består af nyuddannede - har samme holdning:

»Vi bakker selvfølgelig op om beslutninger og initiativer, der kommer fra Yngre Lægers bestyrelse«, siger Louise Møller Jørgensen, der er formand for GYL.

»Vi er naturligvis blevet hørt som part, da vi har en særlig interesse for turnuslægerne og deres vilkår. Vi har da haft vores bekymringer over, om der nu skal indføres en særordning på linje med militærordningen, så man begunstiger nogle med en mere attraktiv turnusplacering til gengæld for, at de tager en ph.d. For når man begunstiger nogle, skubber man jo andre ud«.

»Men den nye forsøgsordning har også nogle fordele: Den er bl.a. med til at sikre bedre løn til forskere. Det er godt, og det vil også være en fordel, hvor det kunne få yngre læger til at forske i større omfang end i dag«.

Med til at berolige GYL er også, at særordningen begunstiger ganske få - fem stillinger, og op til ti på landsplan, hvis universiteterne i Odense og Århus også udnytter forsøgsordningen.

Louise Møller Jørgensen mener, at Yngre Læger skal være meget opmærksom på, at forsøgsordningen ikke sætter et skred i gang.

»Det må ikke ende med, at man skal have en ph.d. for at få en attraktiv turnusplads«, siger hun.

Man kan indvende, at de fleste nok vil tænke sig om to gange, før de binder sig til tre års forskning, bare for at undgå risikoen for at blive sendt til en anden del af landet. Især, fordi Sundhedsstyrelsen meget snart ventes at være klar med en regionsgaranti, så alle sikres turnus i den region, hvor de er uddannet.

»Men i GYL er folk helt nyuddannede, og folks bekymring for at skulle flytte til en helt anden del af landet med ægtefælle og børn er meget reel. Derfor vil det nok blive attraktivt for nogle at vælge en ph.d. for at sikre sig en god turnusplads«, siger Louise Møller Jørgensen.

Og bekræfter dermed det, der er hensigten med forsøgsordningen: At lokke flere unge læger ind på en løbebane som forskere.

FAKTA

Turnus: Militærordning er bortfaldet

Den upopulære såkaldte »militærordning«, som Yngre Læger i årevis har bekæmpet med næb og kløer, forsvinder nu med et administrativt pennestrøg.

Det fremgår af en skrivelse fra Sundhedsstyrelsen til alle interessenter i den lægelige videreuddannelse, dateret den 29. juli.

Brevet handler egentlig om noget helt andet, nemlig om den forsøgsordning vedrørende turnus-ph.d.-blokke, der omtales (i artiklen på denne side).

Militærordningens ophævelse er en følge af det brede forsvarsforlig, der reducerer værnepligten fra ni til fire måneder. Ræsonnementet er, at uddannelsen af de værnepligtige militærlæger varer tre måneder - hvilket skal ses i lyset af en samlet indkaldelsestid på fire måneder.

Ændringen får virkning for kandidater, som tilmelder sig turnus efter 1. september 2004. »Kandidater, som har tilmeldt sig turnus med henblik på turnusstart 1. august 2004 og 1. februar 2005 berøres ikke af ændringen.«

Det betyder, at mens andre værnepligtige får tilbudt en afkortelse af den tid, de skal bære uniform, vil de læger, som allerede er indkaldt, stadig være tvunget til at aftjene samtlige ni måneder.