Universitetshospital af en anden støbning

UDDANNELSE Det var i høj grad Ulla og Finns dag i Aalborg forleden.

Formand for Region Nordjylland, Ulla Astman, og rektor for Aalborg Universitet (AAU), Finn Kjærsdam, stod sammen på podiet i det nye medicinerhus for at hylde hinanden og deres fælles barn, som kom til verden d. 1. januar. Aalborg Universitetshospital er et ønskebarn, men »forældrene« har undervejs i det mangeårige svangerskab mødt modstand fra både nær og fjern. For tre år siden kom landets fjerde lægeskole til verden på AAU efter flere års presseveer. Skepsissen var udtalt: Hvad med samarbejdspartneren og den trygge favn, som Aarhus Universitetshospital har været for Aalborg Sygehus i ti år, og som har sikret sygehuset en del specialiserede funktioner? Skulle man bare kaste det i grams?

Nemt havde det ikke været. Men alt det var så godt som glemt forleden i Aalborg, da revl og krat og sundhedsministeren var samlet for at hylde den »nyfødte«.

»Undervejs har der været kurrer på tråden. Men det skal der være plads til, når børnene flytter hjemmefra«, sagde Finn Kjærsdam med henvisning til, at navlestrengen til Aarhus Universitetshospital nu er kappet. De professorer, der var ansat ved Aarhus Universitet, er nu ansat ved Aalborg Universitet.

Og rektor kunne – efter at det første hold lægestuderende snart afslutter bachelordelen og efter sommer påbegynder den kliniske del af kandidatuddannelsen på sygehusmatriklen i Aalborg – proklamere: »Vores lægeuddannelse har været en succes af den anden verden – vi kan kun optage 3,5 pct. af dem, der søger ind« (lægeuddannelsen på AAU har landets højeste gennemsnit, red.)

Forskning og industri er ikke »fy«

Ulla Astman udtrykte da også ønske om flere lægestuderende: »Vi kender vores udfordringer, som bl.a. er at rekruttere læger«. Og hun fortsatte: »Aalborg Universitetshospital skal være med til at skabe vækst i vores landsdel. Vi skal være i front og derfor har vi også investeret massivt i professorater«.

Konsekvensen af, at sygehuset i Aalborg ikke længere er en filial af Aarhus Universitetshospital, er, at det i langt højere grad er forpligtet til at forske inden for alle specialer.

Flere fremhævede, at Aalborg Universitetshospital bl.a. vil skille sig ud i kraft af AAU’s case- og problembaserede undervisning og det store fokus på kommunikation. Samt regionens mangeårige tradition for samarbejde med erhvervslivet, navnlig medikoindustrien.

Senere spørger vi Ulla Astman, hvordan det kan være, at man i Nordjylland i én og samme sætning kan sige »medicinalindustri« og »forskning« uden at få røde ører.

»Jamen hos os er ‚medicinalindustri‘ ikke et fyord. Vores samarbejder er klart definerede og vil blive vurderet fra gang til gang. Og lægerne vil til enhver tid være bundet op på deres habilitetserklæringer«.

Ambitionerne – og selvtilliden – var helt i top, den dag i Aalborg. Også hos sygehusdirektør Jens Ole Skov: »Forskning og udvikling skal sive ud af bygningerne. Og med lægeuddannelsen og den casebaserede undervisning er vi godt på vej. Derudover skal et sammenhængende patientforløb også være vores særkende«, sagde Jens Ole Skov med henvisning til den omfattende ledelsesmæssige omorganisering der p.t. pågår på samtlige Region Nordjyllands sygehuse, og hvorefter de specialeopdelte afdelinger opløses til fordel for en ledelsesmodel, der tager udgangspunkt i patientforløb.

Universitet og sygehus i takt

Ulla Astman overrakte Finn Kjærsdam et identitetskort, således at han frit kan færdes på hospitalet, og det var mere end en sjov gimmick.

Universitetets Klinisk Institut er fysisk placeret på Aalborg Universitetshospital, og hospitalets forskningschef og det kliniske instituts leder er en og samme person, Lars Hvilsted Rasmussen. En konstruktion, der skal sikre korte kommandoveje, og at man mere effektivt kan træffe beslutninger, forklarer Lars Hvilsted Rasmussen efterfølgende.

»Jeg skal ikke bevæge mig op i hierarkierne for at få adgang til hospitals- og fakultetsledelsen. Dertil kommer, at systemet er mindre, end da vi var en del af Aarhus Universitetshospital.

Der er en langt større enighed om, hvor vi vil hen – ikke så meget inerti. Vi er ikke tynget af ‚plejer‘, og den manøvredygtighed giver os en konkurrencefordel i det nationale og internationale samspil som universitetshospital«, siger Lars Hvilsted Rasmussen.

Tromboseforskning, registerforskning og smerteforskning samt interdisciplinær forskning er nogle af indsatsområderne. Ifølge Lars Hvilsted Rasmussen er det ved tværfaglige samarbejder med bl.a. forskerne fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, at den kliniske forskning kan rykkes.

Var han i øvrigt ikke en af de kritiske røster, der frygtede, at Aalborg Sygehus ville svinde ind og tabe, såfremt man brød forbindelsen til Aarhus?

»Jo – og det er jeg jo også blevet skudt i skoene. Men vi er mange, der må indse, at vi tog fejl. Vi havde ikke blik for de store potentialer, der har vist sig at være«.

Lige nu er der på Klinisk Institut ansat fem universitetsprofessorer, 21 kliniske professorer – målet er 50 inden for de nærmeste år – samt 47 lektorer.

Netop samarbejdet mellem universitet og universitetshospital blev af gratulanter og talere fremhævet som nøglen til succes. Således nævnte sundhedsminister Astrid Krag bl.a. det største telemedicinske projekt i Danmark nogensinde, TeleCare Nord (målrettet KOL-patienter), der netop er udsprunget af et samarbejde mellem AAU og Aalborg Universitetshospital.

Det var så sandelig en triumfens dag i Aalborg. Solen skinnede på landets fjerde universitetshospital, og der kunne ikke spores det mindste stænk malurt i glassene. Som der stod på en slide: »Aalborg Universitetshospital – yes we can«.