Unødvendigt Natarbejde

Otte udvalgte medicinske afdelinger på sygehuse over hele landet er netop nu i gang med at registrere arbejdet i de vagter, der går fra klokken 20.00 til 08.00. Baggrunden er en stadig stigende utilfredshed med arbejdsbelastningen i de pågældende vagter. Registreringen skal give overblik over situationen på de enkelte afdelinger og dermed også redskaber til at ændre arbejdsbetingelserne. Meget tyder på, at nogle opgaver kan flyttes fra nat til dag, mens andre måske kan overdrages til laboranter eller sygeplejersker. Løsningerne skal findes lokalt med udgangspunkt i resultaterne i de lokale målinger.

Belastede vagter har været et problem i flere år. For mange arbejdsopgaver til for få hænder, patienter, der kalder og kalder, og opgaver, der kunne være løst bedre. Det skaber frustration og stress, og de belastede vagter har længe været et tilbagevendende punkt ved Yngre Lægers overenskomstforhandlinger.

I år kom så gennembruddet i form af § 21, stk. 5. I bestemmelsen hedder det, at der skal afholdes en lokal forhandling om vagtbelastningen i de tilfælde, hvor Yngre Læger skønner, at der er et arbejdsmiljømæssigt problem. Det er på denne baggrund, at Yngre Læger nu ønsker en kortlægning af vagtbelastningen på sygehusene, og målet er, at alle landets sygehuse forholder sig til problemet.

- Problemet har været stigende på grund af effektivisering og fusioner.

I flere tilfælde har man for eksempel samlet to hospitalers afdelinger på det ene hospital. Det giver principielt dobbelt så meget arbejde og dobbelt så mange patienter på den nye enhed; alligevel har man fastholdt den gamle normering på afdelingen. Der er mange eksempler på fusioner og rationaliseringer, hvor man får en meget høj belægning på en afdeling uden samtidig at øge bemandingen, siger Lisbeth Lintz Christensen, formand for overenskomst- og aftaleudvalget i Yngre Læger.

- Vi føler, at vi leverer en dårligere patientbehandling, fastslår hun.

Vagtkogebog

Yngre Læger har udgivet en vagtkogebog, der blandt andet leverer opskrifter på, hvordan man kan håndtere registrering af vagterne og indgå forhandlinger med sygehusledelsen. Bogen giver også et eksempel på orienteringsbrev til ledelsen forud for registreringen.

- Det er ikke tanken, at man blot skal følge opskrifterne. De er tænkt som inspiration, og det er vigtigt, at arbejdet tager udgangspunkt i de forskellige lokale forhold, siger Lisbeth Lintz Christensen.

Yngre Læger, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Amtsrådsforeningen har nedsat en styregruppe, der skal se på de resultater, der kommer ud af de lokale registreringer og forhandlinger. Styregruppen holder en konference i efteråret 2006, hvor man vil fremvise eksempler på, hvordan problemer med vagtbelastningen er løst lokalt. Samtidig vil man evaluere metoderne, så de første erfaringer kan komme nye målinger til gavn.

De otte medicinske afdelinger, der netop nu er i gang med registreringen, er en slags forsøgsprojekt, der skal belyse, hvordan den nye overenskomstbestemmelse bedst bruges til at løse problemerne med vagtbelastningen.

De otte afdelinger findes på Helsingør Sygehus, Amtssygehuset i Glostrup, Amager Hospital, H:S Bispebjerg Hospital, Sydvestjysk Sygehus, Holstebro Sygehus, Horsens Sygehus og Sygehus Vendsyssel. Udpegningen er foregået i samarbejde med de lokale tillidsrepræsentanter for at sikre, at afdelingen oplever vagtbelastningen som et problem for arbejdsmiljøet.

- Vi har valgt de medicinske afdelinger, fordi det er afdelinger, der ikke er blevet prioriteret med ekstrabevillinger. De bevillinger tilfalder ofte kirurgiske afdelinger, hvor problemerne er mere håndgribelige og synlige i form af lang ventetid, siger Lisbeth Lintz Christensen.

Første resultater

Helsingør Sygehus er det første sygehus, der har afsluttet en 14-dages-registrering.

- Vi har ikke lavet den endelige konklusion endnu, for vi skal sammenholde skemaet med belægningsprocenten, som viste sig at være væsentligt lavere end normalt de 14 dage, registreringen stod på. Medarbejderne gav også udtryk for, at belastningen var meget mindre end normalt, så alt tyder på, at perioden ikke var repræsentativ. Så måler vi blot en gang til; det er nemt at gøre, siger Lisbeth Lintz Christensen.

1. reservelæge og tillidsmand på afdelingen for intern medicin, Peter Bernhard, som er nyvalgt bestyrelsesmedlem i Yngre Læger, har længe været interesseret i at få gjort noget ved arbejdsbelastningen på afdelingen, og han hilser registreringen velkommen.- Det skal være til at holde ud at gå på arbejde, og det har der været problemer med i perioder. Folk har været kede af at være her, fordi der har været for travlt, siger Peter Bernhard.

- Jeg synes, at opgørelsen viser, at den nuværende vagtbemanding fungerer godt ved en belægning på 90-95 procent, men i lange perioder kører vi med en markant overbelægning, og så fungerer det ikke. De travle perioder er for hyppige til, at det er behageligt.

Registreringen viser, at forvagten i perioder bruger mange timer i skadestuen, som er en ortopædkirurgisk skadestue. Det drejer sig om mindre ting, som kunne være klaret af skadestuen selv, af vagtlægen eller af den praktiserende læge på et andet tidspunkt. Vi har et løsningsforslag, men det involverer flere afdelinger på flere sygehuse, og det komplicerer tingene. Vi har forsøgt at gøre noget ved problemerne, men vores forslag cirkulerer vist et eller andet sted i det virtuelle rum.

Vi havde også en kolonne til afkrydsning af supervision og undervisning. Det er folk under videreuddannelse, som har vagt, og vi taler meget om, at undervisningsdelen er vigtig. Men det foregår der påfaldende lidt af. Der er simpelthen ikke tid til det.

Kollegialt medansvar

Torben Evald, lægechef for medicinsk enhed 1, Helsingør Sygehus, peger på et andet gennemgående problem: Manglende kollegialt medansvar i patientforløbet.

- Der bliver brugt meget krudt på visitation, fordi man skal diskutere så meget med kollegerne. Her savner lægerne en fælles ansvarsfornemmelse for patientforløbet. Det er urimeligt, at man for eksempel skal bruge meget energi på at få bagvagten på H:S Rigshospitalet til at kigge på nogle billeder. Vi er simpelthen ikke gode nok til at hjælpe hinanden. Hvis ikke sagen ligger på ens eget bord, gider man ikke have med den at gøre. Der bliver brugt umådeligt meget tid på at diskutere med folk. Det er svært at forhindre et hjertestop, men vi kan forhindre alt det bøvl, der følger med. Der har vi et lægeligt, kollegialt problem. Det kan være psykisk belastende for yngre læger, at deres kompetencer bliver nedgjort, når de beder om assistance. Her kunne Lægeforeningen gøre en indsats, siger Torben Evald.

På Helsingør Sygehus er man ved at etablere en ordning med akutte ambulatorietider hver dag. Hermed kan man måske undgå nogle indlæggelser.

- Det ved vi ikke endnu, men det vil forhåbentlig flytte noget af arbejdet til dagtimerne og samtidig give en højere grad af speciallægehåndtering, siger Torben Evald og tilføjer:

- Jeg mener, at vagthyppigheden er et større problem end selve vagten. Vi kører med den laveste bemanding i forhold til overenskomsten, og vi har ofte brug for at kalde folk ind. Det kan mærkes. Jeg synes, det er fint, at man nu laver opgørelser over vagtbelastningen, men jeg mener, at vagtopgørelserne kan lidt af det samme. Jeg mener også, at registrering af utilsigtede hændelser er et skarpere værktøj. Her registrerer man, hvis der sker noget uhensigtsmæssigt et sted, fordi man var travlt optaget et andet sted. Der er ikke tradition blandt lægerne for at bruge det system; det er plejegruppen bedre til. Hvis vi får en bedre dokumentation her, står vi meget stærkere.

Kvalitet i dagtimerne

På Helsingør Sygehus har man valgt at registrere hele døgnet for at se, om der er opgaver, der kan flyttes fra aften- og nattetimerne til dagtimerne.

Noget af det, der springer i øjnene, er aftenstuegangen: På en vagt bliver der brugt mellem to og seks timer på den.

- Her kan man lave forskellige løsningsmodeller, hvor man afslutter stuegangen inden aftenvagten. Det er et spørgsmål om arbejdstilrettelæggelse og tradition for, hvordan man gør tingene, siger Peter Bernhard.

Lisbeth Lintz Christensen henviser til, at man afskaffede aftenstuegangen i Hovedstadens Sygehusfællesskab, da man etablerede de medicinske centre, og hun foreslår, at man overvejer at indføre en »lukke-slukke-funktion« på afdelingerne: En speciallæge, der samler op på alle hængepartier på de forskellige sengeafsnit inden fyraften, så det ikke er en læge fra vagtholdet, der bliver kaldt op for at løse opgaverne.

- Så ved man, at alle sengeafsnit er afsluttet, så vagtholdet kun bliver tilkaldt til akutte ting, siger hun.

Vores overordnede parole er: Flyt natarbejde til dagarbejde. Det giver også bedre kvalitet. Den gamle dame, der bliver indlagt af vagtlægen om natten, vil i mange tilfælde have bedre af at vente til klokken otte om morgenen. Mennesker er bygget til at arbejde om dagen og sove om natten. Vi leverer også den bedste kvalitet i dagtimerne, det er bevist ved talrige undersøgelser i England. Det er frustrerende for mange, når kvaliteten i vores arbejde ikke er i orden, pointerer Lisbeth Lintz Christensen.

- Vores udgangspunkt er ikke at få flere i vagt men at få rationaliseret arbejdsgangen, så færrest muligt er nødt til at være på vagt om natten, fastslår Lisbeth Lintz Christensen.