Uønsket seksuel opmærksomhed er stadig svært at tale om

Da Arbejdstilsynet i januar annoncerede, at man i 2022 udvider sin indsats over for seksuel chikane og anden krænkende adfærd til yderligere en række brancher, stod landets hospitaler på listen. Og det er der tilsyneladende god grund til. En undersøgelse fra Yngre Læger viser, at otte procent af Yngre Læger-medlemmerne, der har deltaget i undersøgelsen, har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejde – men at tallet er markant højere for de helt unge læger: Hele 17 procent af KBU-lægerne – altså hver sjette – angiver, at de har været udsat for den form for krænkende adfærd.

Den uønskede seksuelle opmærksomhed er altovervejende verbal, og undersøgelsen viser, at lige mange mænd og kvinder oplever uønsket seksuel opmærksomhed, men mens kvinderne i høj grad oplever den fra overlæger og andre overordnede læger, oplever mændene, at den kommer fra andre faggrupper.

Undersøgelsen blev gennemført i december 2020 – kort efter at en gruppe læger med initiativet Uden Tavshedspligt gennem blandt andet en underskriftindsamling fik rettet opmærksomheden mod sexisme og krænkende adfærd i læge- og hospitalsverdenen. I den forbindelse fortalte en række af de underskrivende kvinder om deres oplevelser her i Ugeskrift for Læger, og af vidnesbyrdene fremgik det, at der ofte var tale om grænseoverskridende adfærd fra en person med en eller anden form for ledelsesansvar for den krænkede læge – og det bekræftes i Yngre Lægers undersøgelse:

Mere end hver tredje af de medlemmer, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, fortæller, at den uønskede opmærksomhed er kommet fra en person, der har et ledelsesansvar for dem, og 57 procent fortæller, at den er kommet fra en bagvagt.

Samtidig viser undersøgelsen, at rigtig mange bider det i sig, går alene med oplevelsen og ikke får sagt det videre: Kun 20 procent fik sagt fra i selve situation, og syv ud af ti har heller ikke efterfølgende talt om det med den, de følte sig krænket af. Fire af ti har ikke fortalt om det til familie og venner, og så lidt som otte procent har fortalt om oplevelsen til deres nærmeste leder.

Dette sidste tal afspejlede sig også i en rundspørge, som Uden Tavshedspligt lavede blandt nogle af underskriverne i initiativets underskriftindsamling. Her svarede hver tredje, at de ikke føler sig trygge ved at gå til hverken ledelsen eller tillidsrepræsentanten med deres oplevelser, og mere end to tredjedele svarede, at de ikke vidste, hvordan de kan anmelde seksuelle krænkelser eller sexisme, ligesom op mod hver sjette ikke vidste, om deres arbejdsplads har en politik om krænkelser og sexisme.

En helt anden magtrelation

Tallene i undersøgelsen kommer ikke bag på formanden for Yngre Læger, Helga Schultz:

»Omfanget kommer desværre ikke bag os. Vi har jo set, at i alle brancher og på alle typer arbejdspladser, hvor nogle har magt over andre, kan magten misbruges, og den bliver også misbrugt i form af uønsket seksuel opmærksomhed. Så selvfølgelig forekommer det også i lægeverdenen, der er så hierarkisk opbygget«, siger hun.

Om tallet så er stort eller lille, er »en større diskussion«, mener hun.

»Jeg så helst, at de her problemer slet ikke fandtes, og jeg synes, at det er rigtig bekymrende, at det er de yngste og nyest uddannede læger, der er mest udsat for den uønskede seksuelle opmærksomhed. I vores undersøgelse rapporteres ikke om grove fysiske overgreb – og gud ske lov for det. Der er altovervejende tale om verbale ,overgreb’, men det skal vi tage alvorligt, og det skal der rettes op på, for det er et markant arbejdsmiljøproblem, når otte procent af alle og 17 procent af de yngste af de yngre læger har oplevet at blive udsat for den slags«, understreger Helga Schultz.

Det foruroliger hende også, at så mange bærer rundt på oplevelsen alene:

»Jeg synes, det er stærkt bekymrende, at det ikke er alle, der fortæller om deres oplevelser til andre, og at der er så få, der går til ledelsen: Det er kun otte procent, der har sagt det til deres nærmeste ledelse – det er virkelig ikke mange«, konstaterer Helga Schultz.

Også mænd udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed, og Helga Schultz peger på, at den i forhold til mændene typisk kommer fra andre faggrupper – »typisk en yngre mandlig reservelæge, der bliver udsat for noget, han ikke har bedt om, for eksempel fra sygeplejersker«.

»Den afgørende forskel er, at selvom sygeplejerskerne har noget uformel magt, hvis de er erfarne, og kan gøre livet besværligt for en mandlig reservelæge, så er det et helt andet hierarki og en anden magtrelation, der er i spil, når det er en mandlig overlæge, der misbruger sin helt formelle magt over for en yngre kvindelig KBU-læge ved at udsætte hende for uønsket seksuel opmærksomhed. Det kan skabe en tvivl hos kvinden om, hvorvidt hun skal fortsætte i specialet eller på arbejdspladsen, og mange tænker måske: ,Hvad sker der, hvis jeg siger fra?’. Den magt har andre faggrupper ikke over de yngre mandlige læger – men dermed bestemt ikke sagt, at det er i orden. Ingen skal udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed. Hverken mænd eller kvinder«, siger hun.

Helga Schultz peger på, at der både i undersøgelsen og i forbindelse med Uden Tavshedspligts underskriftindsamling har været eksempler på kvinder, der enten overvejede eller var endt med at skifte speciale på grund af deres oplevelser.

»Det er meget alvorligt, at man – hvis man er i et af de lægelige specialer, som man er glad for og dygtig til – er nødt til at skifte job, fordi man ikke kan holde den jargon eller kultur, der er, ud. For en ledelse er det en meget, meget ærgerlig måde at miste medarbejdere på. Men der er ikke mindst en række personlige konsekvenser af, at mange – som vi kan se det i undersøgelsen – ikke er åbne omkring det, de har oplevet, og mange, der ikke gør noget ved det. Det kan det være tungt at bære rundt på«, siger Helga Schultz.

Markant skævvridning

I Gruppen af Yngste Læger (GYL) er det også det faktum, at 17 procent af de KBU-læger, der har deltaget i undersøgelsen, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed inden for de sidste 12 måneder, der giver stof til eftertanke.

»Det er jo næsten hver sjette læge i KBU, som for de fleste er den allerførste stilling som læge. Der er rigtigt mange. Jeg synes også, at det er vigtigt at bemærke, at det både er kvinder og mænd, der er udsat – men altså med en målbar og markant skævvridning mod de yngste«, konstaterer talsmand Andrea Maier, der ligesom Helga Schultz peger på, at »det skæve magtforhold ikke er til at komme uden om«.

»Det er virkeligt problematisk som helt ny læge, hvor meget af ens opmærksomhed der går med at lære nye arbejdsgange og lære sin rolle som læge at kende. Som helt ung læge skal mange beslutninger vendes med bagvagten – og hvis det er ubehageligt at tage fat i vedkommende, hvad gør man så? Ikke nok med det hindrer den yngre læges uddannelse, det kan i sidste ende gå ud over patienterne. Det er også bekymrende, at det sker så tidligt i ens karriere, for sådanne nogle oplevelser kan mærke en længe«, siger Andrea Maier, der ligesom Helga Schultz har bidt mærke, at kun få fortæller det til nærmeste leder.

»Det understreger, at der er behov for en ændring, så man kan have en åben dialog med sin ledelse«, konstaterer hun.

Maja Højgaard var en af initiativtagerne bag Uden Tavshedspligt. Siden kommunalvalget i november har hun været viceborgmester i Brøndby Kommune, men før det var hun i gang med sin hoveduddannelse i kirurgi på Slagelse Sygehus. Hun er stadig talsmand for Uden Tavshedspligt, og resultaterne i Yngre Lægers undersøgelse kommer ikke bag på hende.

»De stemmer desværre helt overens med vores fornemmelse af, hvordan tilstanden er ude på afdelingerne. Jeg synes, det er ganske forstemmende, at så mange oplever de her ting, og jeg kan godt forstå, hvis nogle bliver chokerede over at se omfanget. Mængden af unge læger, der oplever de her krænkelser i hverdagen, er ganske enkelt alt for høj«, siger Maja Højgaard.

Ligesom både Helga Schultz og Andrea Maier bekymrer det også hende, at så få går til deres nærmeste leder med sagen:

»Det er et stort problem, og når man ser på tal fra tidligere opgørelser af, hvor mange konkrete sager der ender med at køre om de her hændelser, og sammenholder det med det antal, der melder ind, at de oplever de her ting, så er der jo en enorm diskrepans«, siger hun og fremhæver tallene fra Uden Tavshedspligts rundspørge, der viser, at hver tredje ikke føler sig tryg ved at gå til ledelse eller tillidsmand med disse sager.

Arbejdskulturen

Helga Schultz betegner det som »et kulturproblem, der har været upåtalt i for lang tid«, og hun er »heller ikke i tvivl om, at det har været værre før i tiden«, og at en vigtig årsag til, at tingene trods alt er blevet bedre, er, at »der er kommet flere kvinder ind i faget«.

»En del af historien er også, at en del af dem, der udøver den uønskede seksuelle opmærksomhed, nok ikke er helt klar over, hvad det gør ved dem, de udsætter for den. De synes måske, at de bare er lidt sjove, og at ,alle vil vel gerne have en kompliment’. Så der er bestemt også en opgave i at fortælle, at det skal de stoppe med. Der skal være en ordentlig tone på arbejdspladserne, som ingen føler er ubehagelig, og som ikke taler ned til nogen«, siger Helga Schultz.

Maja Højgaard peger på, at der i arbejdskulturen omkring og ansættelsesforholdene for de unge læger er indbygget elementer, der forstærker udsatheden og usikkerheden i forhold til at sige fra:

»De unge læger er i sagens natur i midlertidige ansættelser, og det betyder også, at tilliden til kollegerne er midlertidig. Det er et miljø, der med KBU- og introlæger har stor udskiftning af kolleger, og det skaber en usikkerhed, som kan gøre en mindre sikker på, om ikke det er én selv, der opfatter tingene forkert«, siger hun.

Og så skræmmer andres erfaringer i lignende sager formodentlig en del fra at sige fra og råbe op, påpeger Maja Højgaard:

»I rigtig mange, ja, de fleste sager om sexchikanesager ender det med, at det i realiteten er den forurettede, der bliver skærmet, mens den, det er gået ud over, måske bliver flyttet til andet arbejde. På den måde er der for mange meget, der taler imod at gøre noget ved sagen. Hvis man er glad for sit arbejde, er det for mange sådan, at de bider det i sig og måske selv søger væk efter noget tid – uden at der bliver gjort noget for at stoppe den, der har krænket eller overtrådt grænserne. Det er virkelig forstemmende«, siger hun.

Den højeste pris

I tiden efter Yngre Lægers undersøgelse og Uden Tavshedspligts kampagne kom der – helt i flugt med den samfundsmæssige fokus på sexisme og #MeToo-bevægelsens fremmarch – meget større opmærksomhed på problemerne og deres omfang – og på det ledelsesansvar, det er at få dem løst, påpeger både Helga Schultz og Maja Højgaard.

I Yngre Lægers arbejdsmiljøudvalg konkluderede man, at det er de samme principper og mekanismer, der skal bringes i spil, som når en medarbejder udsættes for vold eller truende adfærd

»Det er ledelsens ansvar at sikre og at arbejde for, at der er et ordentligt arbejdsmiljø. Og fordi ansvaret er blevet placeret øverst i hierarkiet i regionsledelsen, som har meldt ud, at ,det her skal vi have styr på’, har det medført, at der nu langt de fleste steder – på hospitalsniveau og på afdelingsniveau – er beskrivelser og politikker, hvor man har taget stilling til, hvordan uønsket seksuel opmærksomhed skal håndteres. Men det er noget, man løbende skal have fokus på Og så forventer vi selvfølgelig, at hvis man som ledelse for eksempel på en morgenkonference overhører, at nogen taler grimt eller nedsættende om andre, så påtaler man det. Hvis ikke det sker, giver man på en måde lov til, at det fortsætter, så vi er afhængige af, at der er ledere, der viser vejen og går forrest«, siger Helga Schultz.

Maja Højgaard lægger vægt på, at det ofte er den krænkede, der betaler den højeste pris i efterspillet af sagerne. Derfor havde repræsentanter fra Uden Tavshedspligt også en klar udmelding, da de i forbindelse med underskriftsindsamlingen mødtes med regionalpolitikerne:

»Vores budskab var, at man skulle lade være med at sammenligne de her sager med volds- og overgrebssager, for i den her slags sager om sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed ender det for den krænkede part ofte med det, der svarer til en uberettiget fyring. Det er jo ikke frivilligt, hvis man bliver flyttet til en ny funktion eller ender med at søge væk«, siger Maja Højgaard.

Bryd tavshedskulturen

Andrea Maier fra GYL glæder sig over den øgede fokus på problemerne – blandt andet i form af den værktøjskasse, som Yngre Lægers arbejdsmiljøudvalg har lavet.

»Og i GYL har vi arbejdet på den ,gyldne standard’ for den gode introduktion til en afdeling som ny KBU-læge. Her kunne det være passende, at lægen i sit introduktionsmateriale kan læse om, hvordan man håndterer uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen«, siger hun.

Maja Højgaard peger på, at der er en række ting, der kan gøres for at ændre på tingenes tilstand – men meget handler om uddannelse og efteruddannelse, siger hun:

»Sexisme er bare én form for magtmisbrug, og det er afgørende, at lederne er klædt på til både at forebygge og håndtere i hverdagen ude på afdelingerne. Derfor er det oplagt, at man i efteruddannelsen har fokus på det kliniknære lederskab. Når man står derude som lokal leder af en afdeling, har man ikke ret meget at styre efter, og som leder kan man jo ikke være over det hele, hele tiden. Man kan se det åbenlyse, men hvis man skal ændre kulturen, skal man også have øje for det, der foregår mere skjult ude i hjørnerne – og det skal man have nogle redskaber til«.

Helga Schultz mener, at både den enkelte læge og de tillidsvalgte skal kunne bidrage til både at forebygge og håndtere de hændelser, der alligevel vil være, siger Helga Schultz:

»Vi skal i Yngre Læger uddanne vores medlemmer og vores tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til, at kulturen på afdelingerne helt grundlæggende skal være sådan, at hvis nogen oplever noget, der er grænseoverskridende – hvad end det er uønsket seksuel opmærksomhed, grov sprogbrug eller overfusninger – så skal man føle sig tryg ved at sige fra og sige det videre til nogen, der kan gøre noget ved det. Det ville være fint, hvis det var ledelsen, men vi skal også fra Yngre Læger klæde tillidsrepræsentanterne på til at bryde tavshedskulturen, så de læger, der er udsat for krænkelser, har tillid til og lyst til at gå til dem, så de kan bringe det videre«, siger Yngre Læger-formanden.

Kend besøgelsestiden

Hun, Andrea Maier og Maja Højgaard er enige om, at det er vigtigt, at man som ny, ung læge har respekt for sine egne grænser og sin fornemmelse af at være blevet udsat for noget, der er for meget eller bare ikke i orden.

»Vi har vel en tendens til at tænke: ,Ej, var det nu også for meget? Er det ikke bare sådan, man taler her på afdelingen?’ Altså, nej, hvis du synes, det var for meget, så var det simpelthen for meget. Både mellem kolleger, men også fra patienter. Det er helt okay at sige: ,Den situation var ikke behagelig for mig at stå i’. Og så er det super vigtigt, at du taler om, hvad du har oplevet, med en kollega på afdelingen, du er tryg ved – det kunne være en kollega, tillidsrepræsentant eller tutorlæge. Husk på, at du ikke er alene«, siger Andrea Maier.

Og så handler det for de lidt ældre kolleger om at hjælpe de unge, siger Helga Schultz:

»Vi, der går sammen med unge kolleger hver dag, skal være opmærksomme på det, hvis vi oplever, at nogen bliver udsat for en tone eller kommentarer, som ikke er i orden. Vi skal alle bidrage til at ændre tonen, der hvor den ikke er god, og sige fra – også på vegne af andre – så vi bidrager til et bedre arbejdsmiljø og en bedre kultur i det daglige samarbejde«, siger Helga Schultz.

Maja Højgaard mener, at læger har et udgangspunkt, der på mange måder er mere gunstigt end i andre fag, når det handler om at tage ansvar for at løse problemerne med sexisme:

»Vi har en helt unik situation med lægeuddannelsen, hvor vi alle fra dag ét gennem de syv lægeroller forventes at tage lederskab og ansvar. Hvis det at tage ansvar for det her også kunne være en del af hele det uddannelsesmæssige system, ville det være så stærkt«, siger hun.

Og hospitalsledelserne skal kende deres besøgelsestid, advarer Maja Højgaard:

»Tag nu imod den invitation, der ligger i hele den samfundsmæssige opmærksomhed på krænkelser og sexisme. Grib chancen til at tale om det og få forankret en kultur, der dæmmer op for det. Jeg vil også sige det sådan, at hvis man i hospitalsledelserne ikke gør noget nu, så ender man i den situation, en række politiske partier er i nu: Krænkelsessagerne er kommet frem, og krænkeren har i det fleste tilfælde sagt behørigt undskyld – men det hele er endt med at handle om, at der har været så meget ledelsessvigt undervejs. Hvis ikke hospitalsledelserne får handlet nu, kommer det til at ramme dem i nakken inden længe«.

Læs mere:

Læs artiklen om og vidnesbyrdene fra Uden Tavshedspligts underskriftindsamling her: 1.000 læger skriver under imod sexisme

Læs hele undersøgelsen her: https://www.laeger.dk/sites/default/files/yl_rapport_uoensket_seksuel_opmaerksomhed_marts2021_2022.pdf