Skip to main content

»Uret tikker«

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

20. apr. 2012
4 min.

Foto Claus Boesen

Overlægerne har flere gange fortalt 30-årige Javed Akram, at han har flair for kirurgien. At han kan noget med sine hænder.

Det er heller ikke normalt for en introlæge på den abdominalkirurgiske afdeling på Regionshospitalet Herning at nå 150 operationer på et år, som det skete for Javed.

Men kirurgi har altid været drømmen. En lægelig disciplin, der er den direkte årsag til, at han i sin tid søgte ind på medicinstudiet i København.

I sidste uge besluttede Javed at springe fra sin introstilling i øre-næse-halskirurgi på Køge Sygehus, fordi han har fået en introstilling i plastikkirurgi på Roskilde Sygehus.

»Det skyldes udelukkende fireårsreglen, at jeg ikke gør den færdig. Det er utilfredsstillende for mig, sådan er jeg normalt ikke. Og for afdelingen. Men sådan må det desværre værre«, siger Javed og fortsætter:

»Hvis jeg ikke skulle starte mit hoveduddannelsesforløb næste sommer, havde jeg taget begge introstillinger og så efterfølgende valgt, hvilket speciale som jeg allerhelst ville. For jeg er tiltrukket af begge. Nu har fireårsreglen så frataget mig muligheden for øre-næse-hals. Jeg kan ikke længere gå i begge retninger. Nu bliver det plastikkirurgi«.

Javed er tydeligt irriteret over, at en regel på den måde påvirker hans lægelige fremtid. »Og uret tikker«, som han selv siger.

Hvis han ikke næste sommer er startet i et hoveduddannelsesforløb i det stærkt eftertragtede speciale plastikkirurgi, bliver han ikke dansk speciallæge. Det har politikerne besluttet, da de indførte fireårsreglen.

»Ender jeg med at falde for fireårsreglen, må jeg jo søge til udlandet, hvis jeg skal være plastikkirurg, som jeg drømmer om. Men det kan da ikke være rigtigt. Bare fordi jeg ønsker at dygtiggøre mig inden for et konkurrencepræget speciale«, siger Javed.

Sidste gang var det sværest at få et hoveduddannelsesforløb i plastikkirurgi målt på ansøgere i forhold til antallet af opslåede stillinger. 43 læger kæmpede om sølle seks forløb.

Det handler ikke om, at Javed ikke vil fraflytte basen på Frederiksberg. Det gjorde han, da han tog sin første introstilling i Herning.

Han erkender, at fireårsreglen nok skal tilskrives en del af forklaringen på, at han passerede Storebælt. Alligevel føler han nu - og har gjort det længe - det pres og dertilhørende stress, som mange yngre læger føler fra fireårsreglen.

»Fireårsreglen går jo virkelig ud over os, der er interesseret i de konkurrenceprægede specialer. Selvom jeg skulle have flair for specialet, så er det jo ikke sikkert, at jeg kan blive speciallæge inden for området, uanset hvor meget jeg opkvalificerer mig på de fire år«, siger Javed og fortsætter:

»Det er frustrerende, at en regel skal diktere og forhindre mig i at gå i en bestemt retning, som jeg ønsker. Alene fordi grænsen for, hvornår jeg skal starte i hoveduddannelse, nærmer sig. Hvad nu, hvis det viser sig, at jeg ikke kan nå at få hoveduddannelse i plastikkirurgi inden for de fire år? Så er jeg låst, for jeg får ikke færdiggjort min introstilling i øre-næse-hals-kirurgi, som er mit andet drømmespeciale. Måske ender det med, at jeg tvinges til at søge et speciale, som jeg egentlig ikke har lige så meget lyst til - og dermed kan jeg optage pladsen fra en anden, der måske har den som sin drømmestilling. Det giver jo ikke mening«.

Han erkender, at reglen også er med til at sikre speciallæger i yderområder, da ikke alle kan uddannes i universitetsbyerne, samt mindre søgte specialer. Han er blot modstander af pisken som motiverende redskab.

»Hvorfor bruger man ikke gulerod til at få folk til provinsen, hvis det er det, det handler om? Man kunne have særlige lægeboliger, gode forhold for dem med børn. Mere forskningsaktivitet. Sørge for gode sociale rammer. Fokus på subspecialisering. Mere supervision og undervisning. Man kan gøre meget for at tiltrække læger til områder eller specialer, der måske ikke er populære, i stedet for at tvinge os andre til at søge hoveduddannelsesforløb, som vi ikke rigtig har lyst til«, siger Javed.

Ifølge den unge læge har alle læger drømmen om at blive gode, dygtige læger til gavn for patienten. Han kender ingen, der har søgt lægegerningen for penge og prestige:

»Men den gode læge hviler jo i sit speciale, brænder for området, derfor er det jo så vigtigt, at vi ikke bliver presset til at søge specialer, som vi ikke brænder for«, siger Javed.

Javed Akram og de fire år

Juni 2009

cand.med. fra Københavns Universitet.

August 2009

klinisk basisuddannelse, Holbæk Sygehus, Akutafdelingen. Stopuret starter. Ifølge fireårsreglen skal Javed starte hoveduddannelsesforløb senest fire år herfra.

November 2010

Introstilling i abdominalkirurgi, Regionshospitalet Herning.

November 2011

Introstilling i øre-næse-hals-kirurgi, Køge Sygehus.

Juni 2012

Introstilling i plastikkirurgi, Roskilde Sygehus.

August 2013

Hoveduddannelse skal være påbegyndt, ellers bliver Javed Akram ikke speciallæge i Danmark.