Usaglige anprisninger

Senest den 1. juli næste år skal samtlige almene lægepraksis have en »praksisdeklaration« klar til interesserede patienter.

Forpligtigelsen er en del af den nye overenskomst, og deklarationen kan enten udformes på papir eller elektronisk på lægens hjemmeside - eller begge dele.

Men kravet om en deklaration bliver ikke modtaget med udelt begejstring. Især de dele af deklarationen, som lægerne kan oplyse om, vækker uro. Det drejer sig især om, hvor meget lægen skal oplyse omkring sin egen baggrund og interesser. Men faktisk er det yderst begrænset, hvad man må skrive om sig selv.

- Vi ønsker at undgå info-forurening, siger formand for P.L.O., Jørgen Lassen, og forklarer at P.L.O. især frygter, at lægerne vil bruge hjemmesider og andre informationskanaler til usaglige anprisninger af sig selv.

Fra forbrugerside har der været ønsker om, at lægerne skulle fortælle om deres karriereforløb, efteruddannelse og eventuelle klagesager. Men det er Jørgen Lassen glad for kom ud af forhandlingsoplægget.

- Det ville bare give usaglige oplysninger til patienterne. For hvem siger man er god til børn, bare fordi man har været meget på en børneafdeling eller har deltaget i efteruddannelse om børnesygdomme, siger han.

Subspecialister

Den eneste måde en læge gennem sin praksisdeklaration kan fortælle om sine særinteresser på er ved at angive, hvilke faglige selskaber han er medlem af. Men selv det vækker bekymring hos flere læger.

- Hvis nu en patient vælger lægen, fordi hun har små børn, og lægen angiver børn som særinteresse, hvad så næste uge, når problemet er en lammende hovedpine - skal patienten så skifte læge, spørger eksempelvis praktiserende læge i Københavns Amt, Frede Heilberg.

Andre læger nævner bekymringen for, at den praktiserende læge som netop almenmedicinsk specialist, skal forsvinde. I et sundhedsvæsen præget af højere og højere specialisering er det vigtigt, at i hvert fald én fagperson forsøger at bibeholde generalistens synspunkt. Og hvis nu man får en masse patienter med psykiatriske problemer, fordi man har oplyst en særlig interesse for psykiatri, så mister man som praktiserende læge den generelle erfaring med mange forskellige lidelser og problemstillinger, lyder indvendingen.

Jørgen Lassen er enig i, at det er et problem, hvis de alment praktiserende læger bliver subspecialiserede. Men i og med, at oplysningerne gives, hvis man skønner medlemskabet af et fagligt selskab, er et udtryk for et interesseområde, som patienten kan have glæde af at vide, tror han ikke problemet bliver så stort.

Bedre kommunikation

Til gengæld mener både Jørgen Lassen og Frede Heilberg, at det er en god service at fortælle patienterne, hvilket hjælpepersonale der er ansat, og hvilke funktioner de har. Eksempelvis om praksis har eget laboratorium og om hjælpepersonalet foretager sårbehandling eller diætvejledning.

Jørgen Lassen ser også praksisdeklarationerne som en oplagt mulighed for at fortælle patienterne om arbejdsgangen i praksis. Her bliver der en mulighed for at fortælle, hvorfor patienten ikke kan ringe til lægen på et hvilket som helst tidspunkt, eller hvorfor det kan være en god idé at bede om en dobbelttid, hvis patienten har mere end et problem.

- Hvis lægen eksempelvis er med i præhospital indsats, og derfor kan risikere at skulle farte af sted med blå blink på taget af bilen midt i en konsultation, er det også en væsentlig oplysning til patienterne, siger Jørgen Lassen og tilføjer:

- Så de oplysninger man skal komme med i deklarationen er en klar balancegang. Vi skal sikre, at oplysningerne er faglige og saglige, og på den måde også sikre os mod usaglig »reklame«. Et af internettets største problemer er netop validiteten. Med reglerne om praksisdeklarationer sikrer vi en slags »lurmærkning« af de praktiserende lægers hjemmesider, siger han.