Uudnyttet guld i kliniske kvalitetsdatabaser

En statusartikel om kliniske kvalitetsdatabaser i Ugeskrift for Læger (Ugeskr Læger 2009;171(38):2723-7) satte fokus på de store mængder uudnyttede data, der findes i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser (LKK).

Her er en »guldgrube af oplysninger«, som kan bruges til kvalitetsudvikling, hvis nogen ellers gør brug af dem.

Jan Utzon, overlæge ved Enhed for Klinisk Kvalitet (EKK), Bispebjerg Hospital, og en af forfatterne til artiklen, nævner liggedage som et klassisk eksempel.

»Det gælder for stort set alle databaser, at antallet af liggedage for den samme sygdom svinger meget fra afdeling til afdeling, uden at der i øvrigt kan konstateres forskelle i behandlingskvaliteten. Fx målt på antallet af genindlæggelser eller reoperationer. Man kan endda konstatere, at patienterne ofte er mere tilfredse med de korte indlæggelser«, siger han og fortsætter:

»De resurser, som afdelingsledelserne skal afsætte for at analysere og implementere informationer fra LKK, vil hurtigt tjene sig mange gange hjem igen alene med udgangspunkt i dette eksempel. I praksis handler det om, at man lader sig inspirere af de afdelinger, der gør det bedst«.

Gynækologerne har bl.a. vist, at kvalitetsudvikling med afsæt i LKK har klinisk betydning til gavn for patienterne.

Procesoptimering

Centerdirektør og professor Bent Ottesen ved Juliane Marie Centeret på Rigshospitalet står i spidsen for Dansk Hysterektomi Database. Han fortæller om det kliniske forsøg, der oprindelig var planlagt til at sammenligne tre kirurgiske metoder til fjernelse af livmødre på benign indikation (vaginal, abdominal og laparoskopisk):

»For at undgå en unfair sammenligning satte vi os for at optimere processen omkring abdominal hysterektomi. Her fandt vi forbløffende store forskelle på liggedage og komplikationer«, fortæller Bent Ottesen.

Det blev starten på en systematisk gennemgang af data for at forstå, hvorfor nogle afdelinger skilte sig ud.

Øjenåbner

»Den sande øjenåbner var, at traditioner mere end klinisk evidens styrede dele af processen omkring det kirurgiske indgreb. Vi havde alle forudsætninger allerede for at beskrive et accelereret patientforløb, ved helt enkelt at lære af hinanden«, fortæller Bent Ottesen.

Analysen overflødiggjorde det kliniske forsøg. Gynækologerne har nu indført ensartede landsdækkende regimer for brug af heparin og antibiotika, og det har målbart nedbragt liggedage og blødning under operation.

Synlige resultater er selvforstærkende

Bent Ottesen mener, at synlige resultater i den daglige klinik er selvforstærkende for klinikernes motivation for at udnytte databasen. Han undlader at skelne skarpt mellem kvalitetsudvikling og forskning og peger derimod på, at det er en fordel at forankre databasen i forskningsprojekter. Dermed stilles der visse videnskabelige krav til materialet, datavaliditeten sikres, og arbejdsbyrden med analysearbejdet fordeles på flere skuldre.

Jan Utzon er enig i, at det er vigtigt at gøre arbejdet med databaserne dynamisk og synligt. Men han advarer mod at indsamle meget store mængder data.

»Jeg har set eksempler på LKK, hvor alt for store ambitioner tog livet af databaserne. Der var ikke tilstrækkeligt personale til at indsamle data, og ingen kunne overskue de mange informationer. Til sidst holdt folk simpelthen op med at registrere, for der kom jo ikke rigtigt noget ud af det«, siger Jan Utzon og fortsætter:

»Kunsten er faktisk at holde datamængden nede og koncentrere sig om de nøgledata, man forventer, der kan komme mest ud af«.

Dertil kommer, at disse tal kan fremstilles visuelt og letforståeligt.

Lav udnyttelsesgrad

EKK rådgiver klinikere om valg af parametre til en database. Enheden huser en lang række LKK, dele af det Nationale Indikator Projekt og står for kræftpakke-monitoreringen.

»Vi lykkes i stor stil på EKK med at foretage valide registreringer, og vi kan også - temmelig elegant endda - præsentere data for klinikerne. Men vi mangler at få klinikerne til at bruge data«, siger Sten Christophersen, enhedschef på EKK.

Jan Utzon mener, at det primært handler om manglende analysekraft snarere end modvilje mod arbejdet med kvalitetsudvikling.

»Mange kan se de oplagte fordele ved LKK. Der er desværre bare få, som har kræfter og resurser til for alvor at sætte det i system og oparbejde en rutine i afdelingerne til kontinuerligt at analysere informa-tionerne og sikre, at de bliver udnyttet i daglig klinisk praksis«, siger han.

Han henviser til, at det alt for ofte kommer til at hænge på en enkelt eller ganske få ildsjæle. Det gør arbejdet sårbart.

Ledelsesinvolvering

På EKK har man efterhånden indset, at kvalitetsudvikling forudsætter grundig involvering af ledelsen.

»Kvalitet bør indgå som resultatmål for afdelingerne på lige fod med produktion. Det vil for alvor sætte skub i tingene«, siger Sten Christophersen.

Jan Utzon er aktuelt formand for en arbejdsgruppe under Region Hovedstaden, som bl.a. skal beskrive, hvordan man får udnyttet informationerne i de mange årsrapporter, der udkommer fra LKK. Arbejdsgruppen skal også levere en drejebog, som i detaljer beskriver, hvem der gør hvad, når en årsrapport fra en database udkommer.

»Rapporterne kan også bruges til kvalitetsudvikling regionalt. Men det skal sættes i system, hvordan de bearbejdes, præsenteres og implementeres. Ellers løber det ud i sandet, og det er ærgerligt«, siger Jan Utzon. Han slutter:

»Der er et ekstremt misforhold imellem de resurser, der anvendes til at indsamle data, og dem, der anvendes til at analysere og drage nytte af dem«.

Drejebog og rapport forventes at udkomme primo 2010. Her kommer arbejdsgruppen med anbefalinger til, hvad der skal til af it, analyseværktøjer, organisering og uddelegering for at udnytte de mange data til kliniske kvalitetsforbedringer.

Kompetencecentre

Der findes i Danmark tre kompetencecentre (Nord, Syd og Øst), som huser i alt 40 landsdækkende kliniske databaser.

Heraf er otte databaser tilknyttet det Nationale Indikator Projekt.

Enhed for Klinisk Kvalitet indgår som den ene part i Kompetencecenter Øst. Den anden part er Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.

• Huser 20 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser.

• Står for kræftpakkemonitorering også kaldet MIS Kræft.

• Blev etableret i 2002.

• Lå tidligere på Bispebjerg Hospital. 11 medarbejdere flyttede i november 2009 til Amager Hospital.